Få opslag som dette inden alle andre

Programmedarbejder (vikariat) til Kriminalforsorgen Sjælland

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Programvirksomhed er for nuværende organisatorisk placeret i resocialiseringsenheden i Områdekontoret. Programteamet består af to programkonsulenter og 2 programmedarbejdere.

Programteamet, som er under ledelse af Områdechefen for resocialisering, koordinerer udbud og afvikler programmer i områdets institutioner i samarbejde med institutionerne.

Den største del af programmedarbejderens arbejdstid finder sted på de enkelte institutioner i området. Den resterende arbejdstid bruges på andre nødvendige aktiviteter i relation til programvirksomhed og resocialisering. Tilrettelæggelsen sker under hensyntagen til bl.a. programmedarbejderens individuelle programportefølje, de lokale programinstruktører og de behov, der er for programvirksomhed i området.

Det kan desuden forekomme, at programmedarbejdere med særlige programportefølje bistår andre områder.

Som programmedarbejder forventes det
, at man

  • Afvikler programvirksomhed i samarbejde med de lokale instruktører i institutionerne, herunder foretage programspecifikke aktiviteter
  • Tager del i resocialiseringsenhedens koordinering af programmer i forhold til behov i de enkelte institutioner
  • Samarbejder med resocialiseringskonsulenter og andre relevante samarbejdspartnere, hvor der er snitflader for klienterne
  • Deltager i obligatorisk efteruddannelse, supervision mv.
  • Udøver generel og specifik inddragelse og informationsvirksomhed i forhold til relevante samarbejdspartnere i forhold til planlagte resocialiseringsforløb
  • Varetager øvrige opgaver i resocialiseringsenheden i muligt omfang

Vi forventer, at du fagligt

  • Har en baggrund som socialrådgiver, fængselsbetjent eller lignende
  • Har kompetencer på instruktørniveau i mindst et af Kriminalforsorgens kognitive programmer og gerne i flere
  • Har viden om og erfaring med motivationssamtalen samt kognitiv teori og metode
  • Har solid erfaring med klientarbejde, gerne på såvel individ- som gruppeniveau
  • Har erfaring med og gode færdigheder indenfor formidling og undervisning
  • Har kendskab til LS/RNR-principperne, og gerne certificeret i risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR

Som person

  • Trives du med at arbejde sammen med andre på tværs af faglighed og geografisk placering
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med et godt overblik
  • Har lyst til at blive uddannet i flere af Kriminalforsorgens kognitive programmer og evt. oparbejde kompetencer til at kunne uddanne instruktører
  • Er fleksibel og klar til at give en hånd med i særlige situationer

Vi tilbyder dig
at blive en del af et tværfagligt stærkt miljø i Områdekontoret. Vi er inde i en rivende udvikling, men samtidig lægger vi vægt på, at vores hverdag følges af en god omgangstone, hjælpsomhed og et fokus på, at der for den enkelte medarbejder er en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober 2020. Stillingen er en tidsbegrænset stilling af 1 års varighed med mulighed for forlængelse/fastansættelse. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Arbejdstiden vil hovedsagelig være inden for normal arbejdstid mellem kl. 08.00 – 16.00. I perioder vil der ske afvikling af programvirksomhedsforløb i KiF i tidsrummet mellem kl. 08.00 – 20.00,

Du ansættes og aflønnes som programmedarbejder efter den til enhver tid gældende overenskomst for din faggruppe og principperne om ny løn.

For ansøgere med uniformeret fængselsfaglig baggrund sker ansættelsen i henhold til tjenestemandsloven. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark, provinssats, og principperne om Ny Løn.

Ansættelsesområdet
er Kriminalforsorgen

Arbejdsstedet
er Områdekontoret i Ringsted, Tinggade 15, Ringsted. Du skal være indstillet på at være udekørende med programvirksomhed til alle områdets institutioner.

Kriminalforsorgen Sjælland omfatter 5 institutioner bestående af lukkede fængsler, 1 åbent fængsel, arresthuse, 2 KiF afdelinger, 1 pension og Områdekontoret i Ringsted.

Områdekontoret varetager ledelse og styring af driften i området. Områdekontorets opgaver er derfor styring, controlling og kvalitetssikring i forhold til områdekontorets institutioner, samt bistand til løsning af klientnære opgaver. Det vil endvidere være områdekontorets ansvar at prioritere og koordinere områdets samlede ressourcer og aktiviteter.

Kriminalforsorgen Sjælland har ca. 750 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til www.kriminalforsorgen.dk

Du søger stillingen
via knappen ”søg stillingen”. Ved at søge elektronisk sikre du, at ansøgningen modtages korrekt og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Kriminalforsorgen skal du inden ansøgningsfristens udløb den 10. august 2020 kl. 12.00 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste leder om at få en bedømmelse. Bedømmelsen uploades senest ved indsendelsesfristens udløb den 14. august 2020 kl. 12.00.

Overenskomstansatte uploader ansøgning direkte i HR-manager.

For eksterne ansøgere er ansøgningsfristen den 14. august 2020 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål
til stillingen er du velkommen til at kontakte Områdechef for resocialisering Rikke Herskind Romonoff, tlf. 72554720. Specifikt omkring stillingen kan programkonsulent Frank Nielsen, tlf. 72554668 eller programkonsulent Hanne Hansen, tlf. 72555596 kontaktes.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mai-Britt Rasmussen, tlf. 72554595 eller HR-konsulent Michelle Mønster Petersen, tlf. 72555599 (træffes ikke pga. ferie fra den 3. juli til og med den 28. juli 2020).

Application deadline:
14 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (14.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Vikariat
Geografi
Vestsjælland
Uddannelse
Administration
Humaniora
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Human Resources
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Direktoratet for Kriminalforsorgen - hurtigt overblik


Placering
Strandgade 100
1401 København K
Logo: Direktoratet for Kriminalforsorgen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kriminalforsorgen.dk/


Direktoratet for Kriminalforsorgen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1531154/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo