Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren og kvalitetsbevidst kollega til økonomistyring og rapportering i Ledelsessekretariat Person, Skattestyrelsen i Ribe

Skattestyrelsen


Er du detaljeorienteret, har du sans for kvalitet i skriftlige leverancer? Trives du med at have det store overblik samtidig med at have ansvaret for drift og overholdelse af deadlines? Og motiveres du samtidig af at arbejde i en organisation i forandring, så er jobbet i Ledelsessekretariat Person i Skattestyrelsen i Ribe måske noget for dig.

Ansvar og opgaver
Ledelsessekretariatet i Person søger en erfaren, dygtig, samarbejdsorienteret og proaktiv kollega, der sammen med sekretariatets anden økonomimedarbejder, kan være dén kapacitet der kan bistå kontorchefen med styring, opfølgning og afrapportering af fagområdets økonomi og KPI-målinger. Samtidig skal vores kommende kollega sikre, at kontoret overholder deadlines og leverer ledelsesbetjening af høj kvalitet til fagdirektøren og dennes ledergruppe.

Det indebærer bl.a. styring af arbejdet i forbindelse med:

  • Kvalitetssikring af økonomimateriale til fagdirektøren/ledergruppen
  • Bidrage til styring og opfølgning af fagområdets økonomiske rammer, fx finanslovsbevillinger og øvrige budgetter
  • Understøtte og rådgive ledelsen i styringen af deres økonomi fx ved udarbejdelse af budgetter, lønprognoser mv.
  • Analyser, opfølgningsaktiviteter og bidrag til sager til direktionen, departementet og Folketinget
  • Udarbejde skriftlige fremstillinger til strategiske drøftelser
  • Levering af sekretariatsbistand og ledelsesstøtte til fagdirektøren og dennes ledergruppe
  • Bidrage til at udvikle og effektivisere styrelsens koncepter og principper for økonomistyring i samarbejde med centrale funktioner i Skattestyrelsen.

Konkret vil du skulle samarbejde tæt med kontorets økonomimedarbejder og kvalitetssikre form og indhold af budgetter, oplæg og skriftlige produkter fra hele fagområdet, andre fagområder og styrelser i skatteforvaltningen. Du vil i den forbindelse også skulle samarbejde med en bred vifte af interessenter både i og uden for organisationen.

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, gerne på kandidatniveau, som fx cand.merc., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.polit. eller lignende. Du har gerne flere års erfaring fra en lignende stilling, da der er tale om komplicerede og tunge økonomiske opgaver. Erfaring fra fx et departement eller en statslig styrelse, gerne i en sekretariats- eller økonomistyringsfunktion, er klart en fordel.

For at lykkes i stillingen, er det desuden vigtigt, at du:

  • Har et højt fagligt niveau og evne til at opnå resultater
  • Kan indgå i det kollegiale samarbejde og bidrage til at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Har evner til at arbejde selvstændigt og tage ansvar og motiveres af, at hverdagen ofte byder på uforudsete opgaver med korte deadlines
  • Er talstærk og har en analytisk tilgang til at forstå økonomiske problemstillinger og se løsningsmuligheder
  • Er god til at skrive på et strategisk niveau
  • Har gennemslagskraft og udviser empati og initiativ i omgangen med kolleger og samarbejdspartnere.

Du trives i en uforudsigelig hverdag og i en organisation, der er under forandring. Du vil i Ledelsessekretariatet få en stor berøringsflade, hvorfor det er en fordel, hvis du trives med at med en aktiv og kontaktfyldt arbejdsdag – henunder også trives med selv at være den opsøgende part. Du vil komme til at indgå i en fagligt stærk gruppe af medarbejdere, der brænder for at understøtte gode beslutningsprocesser, sikre god opfølgning samt at skabe gode og positive relationer - både internt og eksternt. Du er rolig og diplomatisk i din kommunikation og evner at holde fokus på sagen.

Du tager ansvar for de leverancer, du skal udarbejde og sikrer, at de er af høj kvalitet.

Ledelsessekretariatet i Person
Ledelsessekretariatet i Person understøtter fagledelsen, og håndterer udover økonomistyring opgaver der relaterer sig til ministerbetjening, intern kommunikation, driftsstyring, HR-understøttende opgaver samt sekretariatsbetjening. Kontoret har p.t. 18 medarbejdere og ledes af en kontorchef. Ledelsessekretariatet er en del af afdelingen Personprocesser, som ledes af en underdirektør.

Vores arbejdsdag er præget af et højt tempo med mange samarbejdspartnere både i fagområdet, på tværs af hele skatteforvaltningen og eksternt. Kontoret er præget af et udstrakt samarbejde om opgaverne og en uformel omgangstone.

Ansøgning og kontakt

Passer profilen på dig, og har du lyst til at udvide din arbejdsmæssige erfaring, så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer hurtigst muligt og senest 16. august 2020, via nedenstående link ”Søg jobbet”.

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt kontorchef Thomas Nielsen på telefon 7237 5066.

Første samtale vil finde sted d. 18. august og anden samtale d. 24. august. I forbindelse med samtalerne, skal du afsætte tid til udfyldelse af en personlighedsanalyse og en logisk analyse. Forud for ansættelsen vil der desuden blive indhentet en straffeattest.

​Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Sorsigvej 35, 6760 Ribe.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydvestjylland (Esbjerg)
Uddannelse
Administration
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Topledelse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1531388/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo