Få opslag som dette inden alle andre

AC-sekretariatsmedarbejder til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (barselsvikariat)

Forsvarsministeriet



AC-sekretariatsmedarbejder til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (barselsvikariat)

Motiveres du af at understøtte både direktionen på prioriterede områder og organisationen i al almindelighed? Har du en god organisationsforståelse, politisk tæft og er du virkelig dygtig til at kommunikere? Så er du måske vores nye sekretariatsmedarbejder i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.

Om os
Sekretariatsfunktionen i Regnskabsstyrelsen er forankret i Forvaltningssektionen. Sekretariatsfunktionen indebærer varetagelse af den løbende administrative understøttelse af direktion og afdelingschefer, herunder:
• mødeforberedelse (indkaldelser, deltagelse og udarbejdelse af referater),
• besvarelse henvendelser og sparring med direktionen om generelle sager,
• opdatering af ledelsesinformation, eksempelvis status på fravær,
• udarbejdelse af mål- og resultatplan, midtvejsrapportering samt styrelsens årsberetning,
• indkaldelse og udarbejdelse af referater fra SU m.v.
• intern og ekstern kommunikation, herunder opdatering af sociale medier, udarbejdelse af nyhedsbreve og informationsmateriale, messe- og konferencedeltagelse m.v.

I Forvaltningssektionen arbejder vi desuden med udvikling og vedligeholdelse af forvaltningsgrundlaget for Forsvarsministeriets regnskabsvirksomhed, herunder juridisk rådgivning inden for moms, skatter og afgifter samt opgaver relateret til databeskyttelsesforordningen, leverandørstyring og håndtering af aktindsigtssager.

Du kommer til at indgå i et fagligt miljø, hvor der udvises selvstændighed i opgaveløsningen inden for en lang række akademiske discipliner, herunder administrative, juridiske og økonomiske forhold. Sekretariatet har en høj faglighed i forhold til at omsætte den akademiske tilgang og metode til praktiske løsninger for resten af organisationen.

Vi er en meget homogen gruppe af 12 akademiske medarbejdere. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, og en - til tider - knastør sort humor, som modvægt til de komplekse og alvorlige problemstillinger, vi arbejder med til daglig. Vi værdsætter den fleksible tilrettelæggelse af arbejdstiden, så vi kan få enderne til at mødes i balancen mellem arbejds- og familielivet.

”Vi har et fantastisk team af kompetente kollegaer, og det er krydret med spændende arbejdsopgaver, hvilket gør det skønt at gå på arbejde”, fortæller Laila fra Forvaltningssektionen

Om stillingen
Vi søger en akademisk medarbejder til sekretariatsbetjening af Regnskabsstyrelsens direktion og chefkreds samt organisationen i al almindelighed i form af understøttelse, rådgivning og samarbejde i komplicerede sager og diverse problemstillinger.

Den generelle ledelsesunderstøttelse omfatter korrespondance med interne og eksterne samarbejdspartnere, udarbejdelse af analyser, oplæg og sagsforberedende arbejde for direktionen, ligesom ledelsesunderstøttelsen omfatter fastlæggelse af og udvikling af Regnskabsstyrelsens mål- og resultatplaner, interne retningslinjer, politikker samt øvrige styringsdokumenter m.v. I stillingen forventer vi, at du kan bidrage til Regnskabsstyrelsens årsberetning, midtvejsrapportering og desuden selvstændigt kan løse opgaver relateret til interessenthåndtering, kundetilfredshedsundersøgelser, koordination af praktikantforløb mellem uddannelsesinstitutioner og Regnskabsstyrelsen samt planlægning og gennemførelse af sociale aktiviteter og arrangementer.

Understøttelsen af organisationen indebærer et tæt samarbejde med Regnskabsstyrelsens afdelings- og sektionschefer, herunder udarbejdelse af oplæg, notater og formidling af komplekse problemstillinger i skrift og tale på en enkel og overskuelig måde og altid med øje for modtageren (kunden).

Ligeledes omfatter sekretariatsfunktionen kvalitetssikring af de oplæg, notater m.v., der sendes ud af huset.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse som cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.polit. eller tilsvarende. Du må gerne være nyuddannet eller allerede have erfaring fra et ledelsessekretariat, og det vil være en fordel hvis du har kendskab til offentlig ret og forvaltningsret. Du skal være opsøgende, opmærksom og understøttende af natur, ligesom vi lægger vægt på, at du skal være socialt anlagt.

Du har veludviklede analytiske evner, arbejder struktureret og er god til at tilegne dig ny og kompleks viden og omsætte den til praktiske løsninger. Da der er tale om en funktion med bred berøringsflade med de forskellige institutioner i koncernen samt øvrige sektioner i Regnskabsstyrelsen, lægger vi vægt på, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner samt er bevidst om vigtigheden af at pleje relationer og netværk.

Du kan både samarbejde tæt med dine kollegaer, men også selv tage ansvar for planlægning og gennemførelse af opgaver og initiativer, og formår at prioritere opgaver i krydsfeltet mellem korte deadlines og mange opgavestillere. Du evner at bevare overblikket under pres, er omstillingsparat og lader dig ikke slå ud af uforudsete forhindringer eller ændringer i din planlægning.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af din erfaring og kvalifikationer kan der forhandles tillæg i forbindelse med ansættelsen. Du vil tillige modtage en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Forvaltningssektionen Jesper Ernst Arenholt Lundbak Jungclaus på telefon +45 25 41 92 68.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Agrin Safari på telefon +45 72 81 91 33

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær venligst opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF format.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2020 og vi forventer tiltrædelse snarest muligt derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse varetager og sikrer den samlede regnskabsvirksomhed i koncernen. Opgaverne spænder vidt – fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, til udvikling af regnskabsmodeller og regnskabssystemer. Det er samtidig vores opgave at bidrage og understøtte den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Som sparringspartner lægger vi vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi er beliggende i Hjørring og beskæftiger ca. 220 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vi arbejder ud fra en kundevendt vinkel, hvor vi stræber efter at gøre det nemt og sikkert, at være kunde hos os og samtidig evner at dække kundens behov.
Som arbejdsplads, har vi fokus på helhedsforståelse, medarbejderinvolvering og samarbejde på tværs i organisationen.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvarsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (10.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Vikariat
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Jura
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvarsministeriet - hurtigt overblik


Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet og vores underliggende myndigheder løser opgaver, som bidrager til fred og sikkerhed. Opgaver løses nationalt såvel som internationalt.

Placering
Holmens Kanal 9
1060 København K
Logo: Forsvarsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.fmn.dk/


Forsvarsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1532759/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo