Få opslag som dette inden alle andre

Vil du have Europa som din arbejdsplads?

Forsvaret


Så er det nu, du skal takke ja til at komme på vores uforpligtende kandidatliste om en 2-årig udstationering ved det europæiske grænse- og kystvagtsagentur, Frontex.

Vi kan som noget nyt tilbyde en spændende mulighed til dig, der allerede er ansat inden for Forsvarsministeriets område, og som har mod på en unik oplevelse, der indebærer et længere udenlandsophold i Europa. Her vil du få mulighed for at prøve kræfter med et internationalt samarbejde.

Så trives du med praktiske og fleksible opgaver, har du gode samarbejdsevner, engelskkundskaber, og vil du være med til at gøre en forskel? Så er du måske en af de to medarbejdere fra Forsvaret, der skal udstationeres som en del af Frontex stående korps i perioden primo 2021 - ultimo 2022.

Om os
Regeringen har indgået en aftale om, at Forsvaret skal bistå Politiet med opgaver i rammen af det europæiske grænse- og kystvagtsagentur, Frontex. Forsvarskommandoen gennemfører denne opgaveløsning ved at sende et antal medarbejdere fra Forsvarsministeriets område til Frontex operationer.

Som noget nyt skal vi fra primo 2021 udstationere medarbejdere i en to- årig periode ved Frontex stående korps, med henblik på at udføre manuelle opgaver dér, hvor der er størst behov for det.

De specifikke rammer for udstationeringen er endnu ikke fastlagt, hvorfor vi indledningsvis søger medarbejdere, der er interesserede i at stå på en uforpligtende kandidatliste.

Om stillingen
Under din udstationering vil du blive en del af et team af europæiske medarbejdere, der har til opgave at hjælpe værtslandet med registrering og fingeraftrykstagning af flygtninge samt migranter. Da du bliver en del af en international organisation, skal du forvente at kommunikationen primært vil foregå på engelsk og ved hjælp af ”håndfagter”.

Der er tale om manuelt arbejde med opgaver såsom:
- at registrere og tage fingeraftryk af tilbageholdte tredjelandes borgere
- at fotografere migranter i henhold til gældende internationale standarder
- at bistå værtsnationen med håndtering og behandling af forskellige forefaldende opgaver efter gældende regler og love.

Frontex vil løbende vurdere, hvor du og dit team skaber bedst værdi. Du vil derfor kunne blive flyttet rundt mellem forskellige lokationer og værtslande i Europa, hvorved du får en bred indsigt i Frontex samlede opgaveløsning.

Forud for afrejsen vil du modtage 3 dages uddannelse ved Forsvaret og Politiet omhandlende den operative opgave for Frontex, jobfunktionen, psykologbriefing, kulturforståelse og sikkerhed.

Om dig
Du er ansat i en M100-200 eller C100-200 stilling ved en af Forsvarets enheder eller en af Forsvarsministeriets øvrige myndigheder eller styrelser. Du har kompetencen til at håndtere fortrolige oplysninger, hvorfor du også som minimum er sikkerhedsgodkendt til fortroligt.
Bestrider du en C300 stilling, kan du komme i betragtning til stillingerne, afhængig af gældende policy ved din ansættende myndighed.
Fælles for alle niveauer er, at du behersker engelsk på level B1-niveau, hvilket svarer til, at du på engelsk kan ytre dig klart og sammenhængende, berette om erfaringer og hændelser samt give korte begrundelser og forklaringer på planer og anskuelser.
Såfremt du har andre sproglige kompetencer, der kan anvendes i indsættelsesområderne, bedes du beskrive dette i din ansøgning.

Som person er du udadvendt, imødekommende og empatisk, og du trives med en høj grad af selvstændighed omkring løsningen af dine opgaver. Du er fleksibel af natur og åben over for fremmede kulturer. Ligeledes har du en positiv tilgang til dagligdagen. Du arbejder struktureret og udfører dine opgaver med stor omhyggelighed.

Du skal være i god fysisk form, da arbejdet med flygtninge og migranter foregår stående i længere perioder ad gangen, ofte under relativt primitive forhold.
Du skal være opmærksom på, at du forventeligt både vil se og høre om ubehagelige ting, hvorfor mental parathed i den henseende er vigtig. Det er derfor ønskeligt, at du som minimum har været ansat i 5 til 10 år i Forsvarsministeriets område.

For at komme i betragtning til udstationeringen ved Frontex skal du have et gyldigt kørekort til almindelig personbil. Af hensyn til billejereglerne i de forskellige værtslande skal du derudover være minimum 21 år.

Grundet den fleksible indsættelse af dig og dit team, frarådes det at medbringe familie under udstationeringen.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive udstationeret efter de gældende regler og aftaler på området. Da disse ikke er fastlagte på nuværende tidspunkt, vil du blive orienteret herom når de er på plads. Herefter vil du selvfølgelig have mulighed for, at revurdere din ansøgning.

Bliver du fundet egnet som Forsvarskommandoens bidrag til Frontex stående korps, vil du indledningsvis blive skrevet på en uforpligtende kandidatliste. Når de endelige rammer for udstationeringen er på plads vil du blive kontaktet igen med henblik på en samtale. Herefter vil den endelige udvælgelse finde sted. Herudover vil Frontex gennemføre en supplerende screening som del af den endelige udvælgelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at skrive til FKO-KTP-FRONTEX.

Ansøgningsfristen er den 23. august 2020.
Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Application deadline:
23 Aug 2020



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Humaniora
Arbejdsområde
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1533873/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo