Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler til eIndkomst i Frederikssund

Skattestyrelsen


Motiveres du af sagsbehandling og kan du lide stor kundekontakt? Trives du med en alsidig hverdag, og har du lyst til at være med til at styrke kvalitetssikringen af eIndkomstsystemet? Så er du måske vores nye kollega i Persondata 5 – eIndkomst.

Om Persondata
I afdelingen Persondata har vi ansvaret for at understøtte korrekte indberetninger fra tredjeparter til brug for Skattestyrelsens digitale processer, fx korrekte angivelser af lønoplysninger, renter, aktier mv. til brug for det årlige oplysningsskema.

I enheden Persondata 5 er vores hovedopgave at sikre datakvaliteten i eIndkomstsystemet. Vedligeholdelsen af data i eIndkomstsystemet er en vigtig samfundsopgave, idet store dele af det offentlige udbetalingssystem, fx Udbetaling Danmark, ATP, SU, A-kasser og kommunerne i stigende omfang benytter data fra eIndkomstsystemet. Dataene i eIndkomstsystemet bruges også internt i Skattestyrelsen til blandt andet forskuds- og årsopgørelser.

Fagligt stærke sagsbehandlere med gode analytiske evner
Vores opgaver i enheden er skattefaglige, og du vil blive ansvarlig for en række sager, som du løbende drøfter med dine kollegaer og din leder.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Kontrol af indberetninger af løn og ydelser fra arbejdsgivere og andre indberetningspligtige, som alle samles i eIndkomstsystemet
  • Sagsbehandling vedrørende manglende eller forkerte indberetninger
  • Vejledning af og information til borgere og virksomheder om eIndkomstsystemet

Du får et arbejde, der varierer mellem stor selvstændighed, faglig sparring og samarbejde med kollegaer. Du vil få mulighed for selvstændigt at præge og tilrettelægge arbejdet. I enheden Persondata 5 indgår du i et stærkt team med fagligt dygtige og engagerede kolleger. Med dig ombord videreudvikler vi vores fagligt stærke sparringsmiljø i en tillidsfuld atmosfære, hvor vi hjælper hinanden.

Du bliver en del af et team, hvor videndeling, faglig stolthed og en udpræget holdånd er med til at skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er vigtigt. Du kan derfor se frem til at få brugt og udfordret dine kompetencer inden for fagområdet. Vi tilbyder et udfordrende job med stor indflydelse på egne opgaver og gode udviklingsmuligheder.

Om dig
Vi forestiller os, at du har eller er ved at afslutte en relevant uddannelse som fx skatterevisor, diplom i skat, cand.merc.aud., cand.jur. eller lignende. Det vigtigste er dog din generelle faglighed, dit engagement og din evne til at omsætte din faglighed til konkret sagsbehandling.

Vi forventer, at du kommunikerer ubesværet og præcist i både skrift og tale, at du kan formidle faglige problemstillinger, og at du er kvalitetsbevidst, struktureret og grundig. Du skal være i stand til at løse opgaverne selvstændigt, men vi forventer også, at du sætter en ære i at være en god holdspiller, der kan lide at arbejde i teams med dygtige og professionelle kollegaer.

Du skal trives med kundekontakt, da en del af arbejdet består i udgående kontroller. Du skal også trives med administrativt arbejde ligesom du skal have et ønske om at gøre en samfundsmæssig forskel, hvor du bidrager til sikring af fundamentet for finansiering af det danske samfund.

Ansøgning og kontakt
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbeviser mm. via linket ”Søg stillingen” senest 10. august 2020.

Vi afholder 1. samtaler i uge 33 og 34, som må forventes at skulle foregå via Skype, Teams eller lignende. En evt. 2. samtale vil finde sted i uge 35.

Der kan forekomme en logisk- og personanalyse ved en eventuelt 2. samtale, ligesom der forud for ansættelse vil blive indhentet referencer og straffeattest. ​

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder David Salato på telefon 72 37 38 98.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. ​Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2020.

Vi gør opmærksom på, tilsvarende stilling har tidligere være annonceret og vi har fået mange nye gode kollager på holdet, men vi mangler flere hvorfor vi stillingen op igen.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Skattecenter Frederikssund, Kilde Allé 16, 3600 Frederikssund, der åbner i løbet af andet halvår 2020. Ved tiltrædelse inden da vil arbejdsstedet midlertidigt være Helgeshøj Allé 9, 2630 Høje Taastrup

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du bygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Jura
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1534330/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo