Få opslag som dette inden alle andre

Har du lyst til at arbejde med skatte- og momskontrol i Horsens?

Skattestyrelsen


Vil du bringe dine kompetencer inden for sagsbehandling og kontrol i spil? Vil du bidrage med høj faglighed, stort engagement og professionalisme og løse opgaver inden for skatte- og momsområdet? Lyder dette interessant og trives du med en spændende og afvekslende hverdag, så vil vi gerne høre fra dig.

Alsidige opgaver med fokus på nye og etablerede virksomheder
Vi skal bruge flere nye kolleger til revision, kontrol og dialog med virksomheder. Din arbejdsdag vil variere mellem opgaver, der kræver stor selvstændighed, faglig sparring og samarbejde med kolleger fra enheden eller på tværs i organisationen. Arbejdsformen er afvekslende primært med kontrol på kontoret og, efter konkret vurdering, ude i virksomhederne.

Din hverdag vil bl.a. bestå af følgende opgaver:

  • Udvælgelse af kontrolemner efter risikovurdering og væsentlighed
  • Yderligere undersøgelser af prioriterede kontrolemner herunder pengestrømsanalyse og privatforbrugsberegninger m.v.
  • Revision af virksomhedsregnskaber, kontoudtog og bilag i udvalgte virksomheder primært ved at rekvirere relevant materiale med efterfølgende dialog
  • Medvirke til udvikling og implementering af nye initiativer

​Virksomhederne varierer i størrelse og er primært personligt ejede virksomheder.

Praktisk erfaring, nysgerrig og lyst til at lære
Vi er åbne for din baggrund og erfaringer. Måske er du i gang med, eller har afsluttet relevant uddannelse på, diplom-, bachelor-, kandidatniveau eller lign. Du kan også allerede have praktisk erfaring med kontrol og sagsbehandling inden for skatte- og momsområdet. Du kommunikerer servicemindet med din målgruppe både skriftligt og mundtligt, så du effektivt får behandlet sagerne og efterlader et professionelt indtryk af Skattestyrelsen.

Det er afgørende, at du har interesse for området og lyst til at tilegne dig ny viden ved sidemandsoplæring og efteruddannelse. Samtidig deler du gerne ud af din viden og erfaring. Du sætter dig hurtigt ind i relevante regler, så du kan løse sager med juridiske problemstillinger på et højt fagligt niveau og bevarer overblikket, selv om informationsmængden er kompleks og omfattende.

Du har altid borgere og virksomheder i fokus, og bidrager og trives i et miljø, hvor du selvstændigt træffer beslutninger på et gennemarbejdet grundlag. Din positive indstilling er med til at gøre en forskel og sikrer, at vi kommer i mål med enhedens opgaver.

Din nye enhed – Mindre Erhvervsvirksomheder 10
Enheden er organisatorisk placeret i Skattestyrelsen under fagområdet Erhverv. Alle arbejder målrettet så borgere og virksomheder betaler skat og moms korrekt og til tiden. Vi arbejder i en projektorganisering, som dækker hele landet. Arbejdet sker ved hjælp af analyser, udvikling af metoder og forskellige former for kontrol.

Du indgår i et stærkt fagligt fællesskab med gode kollegaer, der har en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone. Du får frihedsgrader og ansvar, hvor du har stor mulighed for at planlægge dine opgaver og arbejdsdag. Din hverdag vil være afvekslende, til tider med korte deadlines og med mange spændende berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen. Du får, med andre ord, et job, der giver mening, ved at kunne gøre en synlig forskel for borgere og virksomheder.

Vi har fokus på nærværende ledelse, tilbyder gode ansættelsesforhold, og du får dygtige, ansvarsbevidste og dedikerede kollegaer. Yderligere får du indflydelse på dine udviklingsmuligheder.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV samt evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket 'Søg stillingen' senest den 17. august 2020. Samtaler finder sted umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Der kan forekomme en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Anette Friis Knudsen på 7238 8816 eller eller fra 3. august Lene Krogager Rasmussen på 7238 6730 eller , hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Løvenørnsgade 25 8700 Horsens.

​Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Jura
Ledelse & Planlægning
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1534959/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo