Få opslag som dette inden alle andre

Chef for Økonomistøtteafdeling ved FKO økonomidivision Karup

Forsvarsministeriet



Chef for Økonomistøtteafdeling ved Forsvarskommandoens Økonomidivision i Karup

Besidder du stærke chefkompetencer og kunne du tænke dig at lede en række dygtige medarbejdere og samtidig yde økonomisk rådgivning til Forsvarskommandoens chefer?
Har du viljen og evnen til at sætte retning og mål for din afdeling, hvor den økonomiske faglighed til stadighed skal medvirke til at styrke grundlaget for Forsvarets virke? Har du også lyst til at bidrage til den samlede økonomiske styring på hele Forsvarsministeriets område? Så har vi stillingen til dig.

Om os
Forsvarskommandoens økonomidivision understøtter den økonomiske styring i Forsvaret og er økonomisk rådgiver for chefer på alle niveauer i Forsvaret fra Forsvarschefen til den lokale budgetansvarlige chef. Vi rådgiver på tværs af værn, stabe og kommandoer med meget forskellige opgaveporteføljer, og vi rådgiver nationalt og internationalt. Det er således et meget bredt og dybt ansvarsområde med mange forskelligartede opgaver, som varetages af både civile og militære medarbejdere med forskellige fagligheder.
Vi har sammen ansvaret for at skabe grundlaget for en god økonomistyring i hele Forsvarskommandoen. Vi er organisatorisk forankret i Forsvarsministeriets departement, men er geografisk placeret rundt omkring i landet ved Forsvarets enheder. Organisatorisk er vi inddelt i fire afdelinger bestående af tre afdelinger med primært fokus på business controlling og rådgivning rettet imod de tre værn samt en Strategi- og udviklingsafdeling. Samlet er vi ca. 100 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er placeret på Flyvestation Karup.

Der rekrutteres til to chefstillinger. Den ene ved økonomistøtteafdeling 2, som støtter Søværnet, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og Forsvarets Sanitetskommando. Den anden ved Økonomistøtteafdeling 3, som støtter Flyvevåbnet, Forsvarsakademiet og har ansvaret for økonomidriften ved Forsvarets internationale missioner.

Udover de tre Økonomistøtteafdelinger er Økonomidivisionen organiseret med en Strategi- og udviklingsafdeling, som ledes af vicechefen for Økonomidivisionen.

Om stillingen
Du bliver chef for en afdeling med et centralplaceret element i Karup, samt flere decentrale økonomielementer. Elementerne er placeret i hele Kongeriget i tilknytning til de myndigheder, de støtter. Som afdelingschef bliver din rolle at være den primære sparringspartner på det økonomiske område for henholdsvis chefen for Søværnet og chefen for Flyvevåbnet.

Økonomistøtteafdelingernes primære opgave er at sikre og vedligeholde et overblik over den økonomiske status og fremadrettede økonomiske planlægning, så der på et solidt grundlag kan rådgives om prioritering af de rådige midler. Økonomistøtteafdelingerne er ligeledes ansvarlige for at drive værnenes økonomiprocesser, herunder budgettering og periodisk økonomisk rapportering.

Succes i stillingen forudsætter at du evner at bruge dit store helhedsperspektiv til at navigere mellem styringsniveauerne i Forsvaret. Samtidigt med, at du bidrager til samarbejdet med og mellem cheferne for de øvrige afdelinger i divisionen, som er forankret i divisionens chefgruppe.

Dine primære opgaver er således
- At levere objektiv og transpant økonomisk rådgivning af høj kvalitet til de af Forsvarets chefer, der ligger inden for din afdelings ressort.
- Drive afdelingens økonomiprocesser, herunder sikre kobling til Forsvarets øvrige planlægningsprocesser.
- Lede din afdeling, med blik for udfordringerne ved distanceledelse
- Bidrage til udvikling af produkter og processer på tværs af Økonomidivisionen og Forsvarskommandoen
- Sikre den fortsatte udvikling af dine medarbejderes faglige kompetencer
- bidrage konstruktivt til chefgruppens tværgående samarbejde

Om dig
Du har enten gennemført en relevant civil akademisk uddannelse på kandidatniveau eller som militær Master i Militære Studier.
Desuden forventer vi, at du har ledelseserfaring fra en offentlig myndighed eller større virksomhed, hvor du har skabt gode resultater. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har et indgående kendskab til Forsvarsministeriets organisation, opgaver og Forsvarets opgaveløsning.

Derudover forventes det, at du
• er analytisk og helhedsorienteret i din tilgang til dine ansvarsområder
• er i stand til at bevare overblik i pressede situationer
• skaber resultater, der kan anvendes og implementeres i praksis
• balancerer mellem at støtte og styre i samarbejdsrelationer
• arbejder med blik for resultater på både den korte og den lange bane

Som person skal du være fagligt nysgerrig og offensiv i din ledelsesrolle, herunder kunne sætte retning og lede økonomispecialiseret personale med meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring. Du skal kunne lede ind i en forretningsorienteret rolle, hvor forretningens opgaveløsning sættes i centrum, og hvor forudseenhed og relationer er væsentlige elementer i dit chefvirke.

Vi tilbyder et udfordrende job, hvor du som chef i Forsvaret, vil få stor indsigt i koncernens samlede økonomi og driftsstyring. Du vil få indsigt i et fagområde, som i høj grad er efterspurgt bredt i koncernen og som vil kunne udvikle din ledelsespraksis fremadrettet. I forbindelse med jobbet i Økonomidivisionen vil der opnås dyb indsigt i Forsvarets styringsmekanismer og den relevante kobling af planlægning og økonomi. Dette vil give et godt fundament for det videre chefvirke i Forsvaret.

Samarbejdet i Økonomidivisionen er karakteriseret ved en åben, ærlig og uformel tone, hvor det er dine faglige resultater, der tæller. Der er et godt sammenhold som fundament for den vigtige opgaveløsning. Tillige er Økonomidivisionen et sted, hvor gode beslutninger operationaliseres konkret, og hvor du kan se effekten af din indsats.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke ministerområdets udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision. Du er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og ministerområdets strategier, som du gennem din organisation formår at omsætte i samarbejde med dine kolleger og medarbejdere. Der vil desuden blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37. Der er mulighed for at stillingen kan besættes ved konstitution.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode. Du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Tjenestestedet er i Karup.

Kontakt og ansøgning

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til Finansdirektør Kim Christensen på tlf. 61871980.
Spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesforhold kan rettes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Kaptajn Anders Nygaard, telefon 3266 5698

Du bedes sende din ansøgning, CV og øvrige relevante bilag via linket til højre. Ansøgningsfristen er den 20. august 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Du bedes i ansøgningen angive, hvis du har præferencer for den ene af de to chefstillinger i opslag.

Stillingen er til besættelse fra 1. september eller snarest muligt.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvarsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Uddannelse
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Topledelse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvarsministeriet - hurtigt overblik


Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet og vores underliggende myndigheder løser opgaver, som bidrager til fred og sikkerhed. Opgaver løses nationalt såvel som internationalt.

Placering
Holmens Kanal 9
1060 København K
Logo: Forsvarsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.fmn.dk/


Forsvarsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1535293/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo