Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationskonsulent med stærke sproglige og digitale kompetencer til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen


Vi ønsker at blive endnu skarpere på vores formidling af skatteforhold på skat.dk, så det både bliver mere enkelt, effektivt og direkte målrettet borgere og virksomheder. Vi søger derfor en dygtig kommunikationskonsulent med relevant uddannelse, som kan udvikle og vedligeholde skattefagligt indhold med afsæt i SEO, feedback, brugertest og fælles retningslinjer.

Kan du se dig selv i ovenstående, så vil vi gerne have dig med på holdet som vores nye digitale kommunikationskonsulent.

Ansvar for indholdet påét af Danmarks største sites – skat.dk
Du bliver en del af vores digitale team, som består af 8 ambitiøse digitale kommunikatører. Vores vigtigste opgave er at sikre god og brugervenlig kommunikation på skat.dk og i vores indberetningsløsninger, så borgere og virksomheder betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden. Omdrejningspunktet er adfærdskommunikation baseret på indsigter og analyser.

Vi arbejder med afsæt i brugernes behov og forretningens mål, og vores fokus er at flytte adfærd. Det er også parametrene, vi måler vores succeser på.

Om jobbet
Sammen med det digitale team får du ansvaret for at udvikle og forbedre det eksisterende indhold på skat.dk. Det skal du blandt andet gøre gennem ensretning af tekster og sider, sikre sammenhæng med indholdsstrategien, følge op på viden fra brugertests og data og på den måde videreudvikle indholdet på skat.dk. Det er også dig, der er med til at sikre, at indholdet lever op til kravene om webtilgængelighed.

Du får en skrivende redaktørrolle, hvor du skal have et strategisk overblik og skabe fremdrift på baggrund af de mange forskellige input, der kommer fra brugere og interne interessenter.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikle og vedligeholde tekster til borgere og virksomheder
  • Tilpasse indhold ved hjælp af brugerfeedback, SEO og brugertests
  • Sikre tilgængelighed i webtekster
  • Udvikle og vedligeholde guides, principper og retningslinjer for det digitale team
  • Opdatere skattesatser samt rette fejl og links
  • Have ansvar for teamets mailpostkasser

Vi tilbyder dig et job, hvor du kan sætte dit personlige præg på opgaverne og skabe resultater. Du får en spændende og travl hverdag med mange berøringsflader. Du får gode kolleger, der alle vægter humor, quizzer og en uhøjtidelig omgangstone højt.

Om dig
Som person forventer vi, at du er selvstændig, struktureret og ambitiøs, og at du er åben over for nye udfordringer og opgaver. Du er en stærk formidler med fokus på detaljen, god til at finde løsninger og dygtig til at samarbejde med andre fagligheder. Vi forestiller os, at du har et par års erfaring - gerne mere - med digital kommunikation og formodentlig en relevant uddannelse på kandidatniveau inden for kommunikation, it eller tilsvarende.

Med denne baggrund kan du bidrage med velformuleret og målrettet indhold skrevet med en skarp og brugervenlig pen. I den forbindelse vil din detaljeorientering og øje for at levere et grundigt, fejlfrit resultat være en stor force, så vi sikrer, at vores indhold fremstår professionelt og ensartet. Samtidig har du et strategisk fokus på driften af et kæmpe site, så du kan sikre, at vi konstant forbedrer indholdet, så det er tilpasset brugernes behov.

Du har respekt for specialisters faglighed, men kan lide at rådgive dem med solidt afsæt i din egen kommunikationsfaglighed.

Dit nye arbejdssted
Du bliver ansat i Design & Digital, hvor du får 17 engagerede og kompetente kolleger, som har ansvaret for Skattestyrelsens digitale kommunikation, grafik og oversættelser til borgere og virksomheder.

Du bliver en del af et stærkt kommunikationsfagligt miljø, hvor du kommer til at arbejde sammen med andre kommunikationsfolk og projektledere. Vi arbejder tæt sammen med Skattestyrelsens forretningsområder for at understøtte borgere og virksomheders behov samt øge regelefterlevelsen. Vi samarbejder desuden med styrelsens andre kommunikationskontorer, som bl.a. sidder med kampagner, breve, sociale medier og presse.

Ansøgning og kontakt
Vi glæder os til at læse din ansøgning – fortæl gerne, hvordan du vil styrke vores digitale kommunikation. Hvad kan vi gøre endnu bedre, og hvad vil du bidrage med?

Send din ansøgning, cv samt dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 7. august 2020.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mikkel Sørvin Kristiansen på telefon 72 37 62 30.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35, og der vil indgå en faglig case for ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tiltrædelse vil være snarest muligt.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Det vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du bygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1535647/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo