Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandlere til bekæmpelse af sort økonomi

Skattestyrelsen


Vil du være en af vores nye sagsbehandlere inden for kontrol af sort økonomi? Har du indsigt i økonomiske sammenhænge i regnskaber, budgetter og privatforbrugsberegninger? Og vil du være med til at sikre, at alle borgere og virksomheder betaler den skat, de skal? Så er her muligheden for at gøre en synlig forskel – da vi søger nye medarbejdere til vores enhed i Næstved.

Dine arbejdsopgaver
Skattestyrelsen kontrollerer borgere, der driver uregistreret virksomheder, og som derfor ikke afregner den korrekte skat til samfundet. Som sagsbehandler bliver du en del af vores team, der arbejder med kontrol af disse uregistrerede virksomheder.

Din hverdag vil bestå af bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Kontrol af sort økonomi, herunder gennemgang af bankudtog, pengestrømsanalyse, privatforbrugsberegninger samt regnskaber mv.
  • Tværgående samarbejde med Skatteforvaltningens øvrige afdelinger.
  • Samarbejde med andre myndigheder.

Kontrol af sort økonomi er projektbaseret og er i løbende udvikling med et øget fokus på brug af data og analyser for at sikre en effektiv kontrol.

Vi arbejder med mål og driftsstyring, og du vil få indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag, hvor opgaverne byder på en god vekselvirkning med stor selvstændighed samt faglig sparring. Du vil indgå i et fagligt samarbejde både med kollegaerne i din enhed, og kollegaerne i andre dele af organisationen. Du vil få mulighed for at oparbejde stor faglighed og opnå dyb indsigt på kontrolområdet.

Vi arbejder intensivt med udvikling af medarbejdernes kompetencer. Alle medarbejdere får derfor løbende feedback for deres arbejde gennem mål- og performancesamtaler. Har du evnerne og viljen, er der også gode muligheder for videre- eller efteruddannelse.

Analytisk, nysgerrig og teoretisk velfunderet
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for revision og regnskab fx som skatterevisor, HD-R, cand.merc.aud. eller lignende. Du kan også opnået tilsvarende relevante kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde inden for regnskabs- og/eller revisionsområdet. Vi lægger ydermere vægt på, at du har praktisk erfaring og tilegnet dig kompetencer inden for kontrol, skat og moms.

​Stillingen kræver, at du kan dykke ned i både komplekse og mindre komplekse kontrolsager, samt at du har stort fokus på både formalia og produktivitet.

​Du har gode samarbejdsevner, er effektiv og seriøs i din opgavevaretagelse. Du er venlig, har professionel adfærd og samtidig personlig og faglig gennemslagskraft. ​

Du er vant til at anvende it i dit arbejde, og du er generelt god til at sætte dig ind i nye systemer.

Som kollega har du en positiv indstilling og god energi, og du sætter pris på at være en del af et godt team, hvor sparring og vidensdeling er helt afgørende for, at vi kan levere kvalitet i vores opgaveløsning.

Om os i Borgere
Afdelingen Borgere bidrager til at sikre en korrekt og nem opkrævning af de ca. 550 mia. kr., der årligt opkræves i personskatter til brug for finansieringen af den offentlige sektor. Afdelingen er ansvarlig for korrekt beskatning af knap 4,2 mio. personer og 180.000 uden CVR-nummer. Afdelingens hovedopgaver er: Sagsbehandling i forbindelse med forskuds- og årsopgørelser, genoptagelser af årsopgørelser, dødsbobeskatning, gaveafgiftssager og kontrol af disse opgaver samt af sort økonomi. virksomheder uden CVR-nummer.

Borger-enhederne i Næstved arbejder med borgerbeskatning, herunder sagsbehandling, vejledning og kontrol - fx kontrol af afmeldte virksomheder, forskudsopgørelser/genoptagelses-anmodninger fra borgere samt borgeres beskatning af værdipapirer.

Enheden Borgere 13 - Anmeldelser beskæftiger sig med opgaver inden for sort økonomi, herunder anmeldelser til Skattestyrelsen. Vi løser opgaver i projekter, hvor vi har et tæt indbyrdes samarbejde. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger med en uhøjtidelig, fri og humoristisk omgangstone.

Ansøgning og kontakt
Send via linket din ansøgning, cv, uddannelsespapirer samt yderligere relevant materiale senest den 15. august 2020. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

​Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Robert M. Rømer på 72 37 63 31.

​​Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

​​Dit arbejdssted vil indtil videre være Toldbuen 2, 4700 Næstved.

Der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelse.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du bygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (15.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydsjælland & Øer
Uddannelse
Administration
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1535651/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo