Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til politikudvikling og lov- og regelarbejde på ydelsesområderne

Beskæftigelsesministeriet


Har du lyst til at arbejde med jura på et højt fagligt niveau? Og vil du være med til at udvikle og omsætte regeringens politik på de offentlige ydelser til lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger? Brænder du for forvaltningsret, GDPR og digitalisringsklar lovgivning? Så har vi lige nu en spændende juridiske stilling i Kontoret for Sociale Ydelser.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk.

Bliv juridisk ekspert i indsats- og ydelseslovgivning
I STAR er vi ansvarlige for lov- og regelarbejde, implementeringsunderstøttelse, policy-udvikling og ministerbetjening i forbindelse med udmøntning af politiske initiativer og reformarbejde på ydelsesområdet og i forhold til beskæftigelsesindsatsen.

Vi har en stilling ledig i Kontoret for Sociale Ydelser, hvor vi udvikler og implementerer lovgivningen vedrørende en række forskellige ydelser og økonomiske tilskud, herunder lovgivningen om børnetilskud, boligstøtte, kontanthjælp, førtidspension og folkepension. Vores arbejde omfatter politikudvikling, ministerbetjening, regelarbejde og implementering af lovgivningen. Derudover fører vi tilsyn med myndigheden Udbetaling Danmark.

Aktuelt arbejder vi med række af regeringens vigtigste politiske udspil om blandt andet Ydelseskommissionen, ret til tidlig pension og seniorpension.

Du skal bl.a. arbejde med:

  • at varetage ministerbetjening, herunder besvarelse af folketingsspørgsmål og samrådsspørgsmål,
  • policy-udvikling på ydelsesområderne,
  • at udarbejde lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger,
  • lovfortolkning af principielle spørgsmål og
  • omsætte politiske udspil til digitaliseringsklar lovgivning.

Vi er ca. 30 medarbejdere i kontoret, der er organiseret i tre teams, som arbejder tæt sammen.

Vi har mange opgaver og projekter, som går på tværs af kontorer, så du vil få mulighed for at beskæftige dig med et bredt spektrum af opgaver. Du arbejder tæt sammen med andre kolleger i kontoret, herunder sammen med andre faggrupper om specialiserede og komplekse opgaver. Du vil få et bredt netværk internt og eksterne med f.eks. andre ministerier og Udbetaling Danmark med rig mulighed for kompetent faglig sparring.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:​

  • er cand.jur.,
  • har forståelse for og gerne erfaring med lov- og regelarbejde,
  • interesserer dig for beskæftigelses- og socialpolitik,
  • interesserer dig for GDPR og forvaltningsret,
  • er god til at kommunikere i skrift og tale,
  • har lyst til at tage ansvar, er fleksibel og initiativrig,
  • kan arbejde selvstændigt og befinder dig godt i teamsamarbejde i et tværfagligt miljø og
  • kan bevare overblikket i et miljø, der ofte er præget af korte deadlines.

Det er en fordel – men ikke en betingelse for at søge stillingen – hvis du har et erfaring som jurist fx fra en statslig styrelse eller departement.

I starten af din ansættelse får du tilknyttet en mentor, og, afhængig af din forudgående erfaring, vil du indgå i et internt uddannelsesforløb, hvor du stifter bekendtskab med flere fagområder og får faglig oplæring i lov- og regelarbejde.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv og økonomiske sikkerhed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter den 1. oktober 2020 eller snarest herefter.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Vermundsgade 38, 2100 Københavns Ø

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Jane Vitu, 72 21 76 79 (send SMS og du vil blive ringet op).

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest den 11. august 2020.

Vi forventer, at afholde samtaler i uge 34.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (11.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
IT
Jura
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
IT - Software
Jura
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Beskæftigelsesministeriet - hurtigt overblik


Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Vi arbejder for at flest muligt er en del af et sundt og dynamisk arbejdsmarked

Placering
Ved Stranden 8
1061 København K
Logo: Beskæftigelsesministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bm.dk


Beskæftigelsesministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1535905/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo