Få opslag som dette inden alle andre

IT specialist / systemadministrator til Danmarks måske mest atypiske IT-arbejdsplads

Forsvaret


Forsvaret er i gang med en større konsolidering af IT-systemer og har derfor brug for flere specialister til at hjælpe os i mål. Er det dig ?

Om os
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der er både sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier fra bl.a. Hitachi, HP, Cisco, Microsoft, og VMware.

Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen – men også i Oksbøl og Hjørring.

Vi skal både være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte.
Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.
Vores sektion (Core Datacenter) består pt. af 18 højt specialiserede medarbejdere, som drifter infrastrukturen, hvoraf 5 er militære og 13 er civile. Sektionen er en del af Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer.

Vi bor på Helseholmen i Hvidovre (Avedøre Holme), men vi forventer at blive samlet under hele Materielstyrelsen i Ballerup.

Om stillingen
Du kommer primært til at arbejde med drift og udvikling af infrastrukturen til den virtuelle arbejdsplads, både Microsoft RDS og VMWare Horizon.

Vi arbejder primært med Microsoft server OS og vores hypervisor infrastruktur baserer sig både på HyperV og VMWare.
Du kommer til at være en del af et team, som står for drift/udvikling/design af server/infrastruktur i eksisterende og nye miljøer samt implementering i disse.

Der benyttes powershell scripts, hvor det giver mening. Vi bruger SCOM til at have overblikket over status på infrastrukturen.
Derudover indeholder stillingen opgaver i udfærdigelse af designs, kravspecifikationer samt udfærdigelse af vejledninger m.m., hvorfor kendskab til enterprise infrastruktur er en fordel, men ikke et krav.

Hos os og ikke mindst Forsvaret er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre hverdagen for vores udsendte soldater i hele verden. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at indgå i et team af usædvanligt dygtige og engagerede IT-specialister, og der er en lang række af muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig
Du har en relevant IT-mæssig baggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller IT-supporter. Du har måske flere års erfaring med Microsoft og/eller VMWare server infrastruktur. Du behersker desuden dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau.
Vi forestiller os, at du har 2-5 års erfaring fra en IT-administrativ stilling, men har du den rette profil og personlighed samt en solid teoretisk viden om serverdrift og AD, hører vi meget gerne fra dig, selv om du endnu ikke nødvendigvis har så meget praktisk erfaring.

Du er en teamplayer, og du brænder for at udvikle dit speciale og for at lære nye ting. Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kolleger.

Du arbejder engageret, struktureret og er kvalitetsbevidst, og tager ansvar for både dine og sektionens opgaver. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på stabil drift af systemer, men hvor ændringer også kan ske hurtigt. Som person er du positiv af natur og ser løsninger frem for udfordringer. Du brænder for at dygtiggøre dig, og du deler aktivt din tekniske viden med dine kollegaer.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste af 4. juli 2013 mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA.
Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Niels Testrup på telefon 7281 4630.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent:
Uge 30 - HR-konsulent Julie Manthey Palmquist på telefon 7281 9159
Uge 31 og 32- HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på telefon 7281 9158.

Ansøgningsfristen er den 5. august 2020. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.
FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.
Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) er en division under FMI, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Application deadline:
05 Aug 2020



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (05.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1537659/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo