Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til udbetalingskontrol af negativ moms hos Skattestyrelsen i Høje Taastrup

Skattestyrelsen


Har du en baggrund inden for moms, regnskab eller revision, og kunne du tænke dig varierende arbejdsopgaver, hvor du foretager kontrol, herunder udgående kontroller samt sagsbehandling? Så skal du måske være vores nye kollega i afdelingen Små og mellemstore selskaber i Skattestyrelsen, Høje Taastrup.

Spændende arbejdsopgaver
Dine opgaver hos os vil primært blive kontrol inden for momsområdet. Du vil som udgangspunkt blive en del af en landsdækkende opgave med udbetalingskontrol af negative moms- og lønsumsafgiftsangivelser. Du kommer i det daglige til at arbejde selvstændigt med egne sager, hvor der foretages revision og kontrol af negative angivelser, ved indkaldelse af materiale eller ved besøg i virksomheden og/eller hos revisor/rådgiver. Ud over samarbejdet med dine kolleger fra enheden vil du opnå samarbejde med mange andre kolleger i organisationen. Du får dermed et arbejde, som varierer mellem stor selvstændighed, faglig sparring samt vidensdeling og samarbejde med kolleger.

Arbejdsformen vil være en analytisk tilgang til de momsangivelser, som Skatteforvaltningen modtager, og som vil danne grundlag for en kontrol af selskabernes momsgrundlag for at sikre, at der sker korrekt afregning af afgifter. Vi arbejder med en proaktiv tilgang til opgaveløsningen, også i dialogen med virksomhederne og deres rådgivere. Opgaverne kan være komplekse, og vi skal derfor kunne kommunikere forståeligt til modtagerne af vores budskab. Dine opgaver kan variere over tid.

Dine kompetencer
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mange – fx relevant intern uddannelse fra Skatteforvaltningen, SKATs fuldmægtiguddannelse, skatterevisor, akademi- eller diplomuddannelse i Skatter og Afgifter, cand.merc.aud., cand.merc.(jur.), HD-R eller lignende. Du kan også have tilegnet dig tilsvarende relevante kompetencer gennem dit erhvervsarbejde fra fx en regnskabs- eller revisionsvirksomhed.

Et godt kendskab til revision og/eller sagsbehandling inden for moms-, afgifts- eller skatteområdet er en fordel. Kendskab til og/eller erfaring med udbetalings af negativ moms vil være en fordel, men det er ikke et krav. Derudover er det en fordel, hvis du er en erfaren bruger af Excel.

Vi vil også gerne have en kollega der:

  • er en teamplayer – men også kan træffe selvstændige beslutninger
  • kan fordybe sig i momsmæssige problemstillinger og arbejde målbevidst
  • har gode samarbejdsevner og gerne deler din viden med andre
  • prioriterer det gode kollegaskab, er positiv og med et smil på læben
  • kan bevare overblikket i travle perioder og yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt
  • har gode kommunikationsevner og udtrykker sig klart og professionelt i både skrift og tale, såvel i relationen med virksomhederne som internt i organisationen
  • er åben om egne udfordringer og villig til at lære nyt både via sidemandsoplæring og kurser
  • er parat til telefonisk kontakt med virksomhederne samt udgående kontrolbesøg mv
  • er mangfoldig og skaber plads til forskellighed.

Velkommen på holdet
Du bliver ansat i SMS 5 – Skat og Moms, der er en enhed i Skattestyrelsen, afdelingen Små og mellemstore selskaber. Vi er en enhed på 26 engagerede medarbejdere, hvor 14 arbejder med projekt udbetalingskontrol. De øvrige kolleger arbejder med kontrol af moms- og lønsumsafgiftsangivelser på forskellig vis indenfor forskellige projekter.

Vi er et fagligt stærkt team af gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af frihed under ansvar, godt humør og en kultur, der prioriterer samarbejde, faglig sparring og vidensdeling. Ligeledes en enhed med plads til forskellighed og som sætter pris på, at vi udviser respekt for hinanden.

I afdelingen Små og Mellemstore Selskaber er vi ca. 280 medarbejdere fordelt på 14 enheder i hele landet, som arbejder med kontrol, vejledning mv. inden for erhvervsdrivende og selskaber. Vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Du kan glæde dig til:

  • en spændende og afvekslende arbejdsdag
  • en fleksibel arbejdsplads der tager hensyn til arbejds- og familieliv
  • dygtige og engagerede kolleger med en bred faglig viden, som er klar til at lære fra sig
  • mulighed for kompetenceudvikling og videre-/efteruddannelse
  • et godt arbejdsmiljø, hvor tillid og ansvar går hånd i hånd.
  • en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone.
  • plads til forskellighed.

Vi sørger for, at du bliver introduceret til vores systemer og arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine kompetencer og behov. Herunder udviklingsmuligheder mv.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse og kompetencer samt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 10. august 2020. Samtaler afholdes løbende og vil i den nærmeste tid foregå via Skype, Teams eller ved fysisk møde. Tiltrædelse ønskes snarest.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jan K. Skovgaard-Jessen på telefon 2270 4956 eller Peter Høffner på telefon 7237 5221.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende funktioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Helgeshøj Alle, Høje Taastrup.

Om Skattestyrelsen
”Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden”.

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Jura
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Jura
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1538649/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo