Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Borgercenter Børn og Unge Amager

Københavns Kommune



Vil du være med til lede udviklingen i en børnefamilieenhed og være med til at omsætte politiske mål meningsfuldt i praksis? Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor der er gode faglige udviklingsmuligheder?

Borgercenter Børn og Unge Amager (BBU Amager) søger en afdelingsleder til børnegruppen. Det er en afdeling bestående af ca. 18 medarbejdere og to koordinatorer.

Om BBU Amager
Du bliver ansat i en stor børnefamilieenhed bestående af ca. 185 medarbejdere. Vi er lokaliseret i en levende og aktiv bydel, og vi samarbejder bredt med boligsociale helhedsplaner, frivillige aktører, skolerne og mange andre superkræfter i lokalområdet.

Enheden rummer myndighedssagsbehandlere, som bl.a. screener underretninger, udformer undersøgelser, laver handleplaner, iværksætter foranstaltninger og laver opfølgninger. Herudover består enheden af kontaktpersoner, familiebehandlere, psykologer, rådgivere, jurister, daginstitutions- og skolesocialrådgivere samt en frivillig anonym familierådgivning mv. Du bliver således en del af et stort fællesskab, hvor der både er plads til at videndele og udfordre hinanden i de faglige drøftelser.

Ledelsen består af områdechef og seks afdelingsledere. Der er derudover otte koordinatorer, som også har et tæt samarbejde og opgavedeling med ledelsen og hinanden.

Børnegruppen
Afdelingen består af 18 medarbejdere og en fuldtidskoordinator samt en koordinator, der deles mellem vores modtageteam Styrket Modtagelse og børnegruppen.

I børnegruppen er dialogen og samarbejdet med børnene (0-13 år) og deres familier, deres private og professionelle netværk omdrejningspunktet. Børnegruppens kerneopgaver består i at udarbejde handleplaner, iværksætte indsatser samt følge op på indsatserne for at sikre, at der sker en positiv udvikling for barnet. Børnegruppen er sammen med resten af BBU Amager optaget af, hvordan vi på bedst mulig vis får inddraget barnet og forældrene i løsningerne, samt hvordan vi på kvalificeret vis får sikret fremdrift i de indsatser, vi iværksætter.

Gruppen vil i den kommende periode have endnu større fokus på at finde løsninger i familierne, lokalområdet og i netværket og fortsat lave hyppige opfølgninger på de foranstaltninger, vi sætter i værk. Målet er at skabe forandring i de rammer, barnet eller den unge opholder sig i. Det er også målsætningen at arbejde med endnu tidligere indsats hos udsatte børn, hvorfor der er en forventning om en prioriteret stærk samarbejdskæde med fx daginstitutioner og skoler på Amager.

Om dig
Du er helst erfaren leder med en socialfaglig uddannelsesbaggrund. Det kan være en socialrådgiver, akademisk baggrund eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med myndighedsarbejdet og kendskab til lovgivningen på området.

Du skal have et skarpt blik for ledelse og have lyst til at være del af en ledergruppe, hvor vi samarbejder om den samlede ledelse og udvikling af enheden. Du skal både være holdspiller og resultatorienteret. Du skal være god til at tage sunde konflikter og lede med åbenhed og gennemsigtighed.

Du skal have en god forståelse for at være leder i en politisk styret organisation, hvor der skal prioriteres indenfor rammen, og hvor lovgivning, de sociale indsatser og økonomi går hånd i hånd. Du skal dermed kunne omsætte politiske beslutninger og Socialforvaltningens strategier meningsfuldt til praksis i samarbejde med resten af ledelsen og koordinatorerne. Vi lægger derfor vægt på, at du kan formulere dig klart og er god til at planlægge og gennemføre forandringer med åbenhed, inddragelse og gennemsigtighed.

Vi forventer, at du er inddragende, lyttende, giver plads til faglige drøftelser og forskelligheder. Vi forventer, at du kan delegere opgaver og med tillid kan lede med fokus på kerneopgaven og i tråd med den faglige retning og de opsatte mål.

Du skal være god til at få mange fagligheder til at spille sammen – både fra din egen afdeling, fra resten af BBU Amager og vores vigtige samarbejdspartnere i BBU og i vores lokalområde. Du skal derfor være klar i din kommunikation, god til at få andre til samarbejde og løse opgaven i tråd med den faglige retning.

Vi forventer, at du brænder for, at vi gør en forskel for områdets børn, unge og familier.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en stor organisation med masser af muligheder både lokalt i enheden på Amager og i BBU. Du bliver en del af en ledergruppe, hvor vi vil hinanden, og hvor der både er grin og fokus på trivsel, læring, faglighed, driften og resultatskabelse. Du vil således få gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling.

Du bliver leder for en afdeling med dedikerede medarbejdere, høj energi og med gode udviklingsmuligheder. Du får mulighed for at sætte retningen for afdelingen og sammen med medarbejderne finde gode løsninger for organiseringen og opgaveløsningen med de givne ressourcer.

Vi har på mange måder et unikt socialt sammenhold på enheden. Du vil således få rig mulighed for en masse sjove og uformelle snakke med dine kolleger – hvad enten det er over frokosten i vores kommende kantine eller til et af de fælles arrangementer, som vores personaleforening afholder med jævne mellemrum.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge uden øverste arbejdstid.

Stillingen er til besættelse fra den 1. oktober 2020.

Læs mere
Du kan læse mere om Socialforvaltningen og Borgercenter Børn og Unge, herunder om vores vision og målsætninger, på Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk/bbu.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Simone Kjær på 5171 7022 eller områdechef Tine Michael-Lindhard (efter uge 31) på 2977 5052.

Ansøgningen
Sammen med motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 9. august 2020
Vi forventer at afholde samtaler den 12. august og evt. den 14. august 2020. Der vil være test mellem de to samtaler.

Application deadline:
09 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (09.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Jura
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1538991/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo