Få opslag som dette inden alle andre

Faglig koordinator til Borgercenter Handicaps Familiehus

Københavns Kommune



Vi søger en faglig koordinator, der har erfaring med behandlingsarbejde i familier med børn og unge med funktionsnedsættelser.

Om Familiehuset
Familiehuset tilbyder støtte og hjælp til familier med børn og unge med funktionsnedsættelser. Vi tilbyder individuel og gruppebaseret familiebehandling, råd- og vejledningsforløb, åben rådgivning, kontaktpersoner samt kurser og grupper for børn, unge, søskende, forældre og andre familiemedlemmer.

Familiehuset er i en rivende udvikling med mange spændende opgaver og et tæt samarbejde mellem alle medarbejdere på tværs af teams og fagligheder.

Familiehuset består af 32 faste medarbejdere fordelt på familiebehandlere, kontaktpersoner og mestringsstøtte samt hjemmebaserede indsatser. Ledelsesmæssigt er huset organiseret med to afdelingsledere, som har det ledelses- og personalemæssige ansvar, og en koordinator med fagfagligt ansvarsområde.

Medarbejderne er fordelt på to matrikler, og den ledige koordinatorstilling er tilknyttet den del af huset, der ligger på Hans Knudsens Plads, hvor familiebehandlerne har base.

Organisatorisk er Familiehuset en del af Børneområdet i Borgercenter Handicap, som er kendetegnet ved en medarbejdergruppe med stor specialiseret viden om børn og unge med handicap samt stor vilje og engagement i arbejdet.

I Borgercenter Handicap yder vi rådgivning og vejledning til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt deres forældre, ligesom vi udarbejder børnefaglige undersøgelser, bevilger hjælpeforanstaltninger og følger op på disse foranstaltninger.

På Børneområdet i Borgercenter Handicap er vi i alt 170 medarbejdere. Vi er organiseret i seks handicapfaglige teams, et familiehus og aflastningsinstitutionen Skovhusene.

Om stillingen
Sammen med de to afdelingsledere vil du være del af det faglige ledelsesteam i Familiehuset. Du vil fungere som faglig koordinator for familiebehandlerne, dvs. i alt ca. 19 medarbejdere.

Dine opgaver vil primært bestå af fordeling af sager, styring af ventelister, implementering og drift af familiebehandlingsprogrammer og andre udviklingsinitiativer, bl.a. at koordinere og samle op på effektmålinger.

Derudover vil en stor del af din arbejdstid være dedikeret til sagsgennemgang, faglige drøftelser og sparring med medarbejdere, blandt andet på teammøder. Dette vil ske i et tæt samarbejde med den ene afdelingsleder, som også har base på Hans Knudsens Plads, og som bliver din tætteste samarbejdspartner.

Et vigtigt område i koordinatorfunktionen vil være at bidrage til udviklingen af skriftligt materiale og medvirke til at kvalitetstjekke vores tilbud og indsatsers effekt.

Koordinatoren forventes ligeledes at understøtte kvaliteten i familiebehandlingsindsatsen gennem udarbejdelse af procesbeskrivelser, evalueringer og opsamling af viden om behov i området.

Ligesom du supporterer afdelingsledelsen med henblik på en sikker drift ved bl.a. at drive processer og projekter selvstændigt eller sammen med andre, ved at agere mødeleder eller suppleant ved møder, som ledelsen ikke kan deltage i, og fungere som sparringspartner i forhold til drift og kompetenceudvikling.

Faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer

  • du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund med relevant overbygning
  • du har erfaring med at arbejde i en familiebehandlingskontekst, hvor der også optræder funktionsnedsættelse hos barnet/den unge. Du bevæger dig hjemmevant og afstemt i pædagogiske tilgange, særligt tilpasset børn med autismediagnoser og deres familier
  • du arbejder eklektisk og hjemmevant i forskellige typer metode og værktøjskasser og kan se potentialet i forskelligheden. Du er stærk i det metodiske og kan formidle videre til medarbejderne, så dette medvirker til, at der kompetenceudvikles
  • du er lidt af en excel-nørd, stærk i struktur og systematik og elsker at have overblik, er vant til at arbejde selvstændigt med komplekse arbejdsprocesser og evner at have mange opgaver på en gang
  • du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt, og du kan selvstændigt udarbejde dokumentation og andet skriftligt materiale målrettet borgerne, medarbejderne og andre samarbejdspartnere
  • du er god til relationel koordinering og til at indgå i tæt samarbejde med andre faggrupper, inkl. ledere på myndighed
  • du tænker både ledelses- og medarbejderperspektiv naturligt ind i samtlige arbejdsområder og er tydelig, rammesættende og anerkendende i din kommunikation
  • du har erfaring med ledelsesunderstøttende funktioner under hensyntagen til de forskellige aktører i en politisk styret organisation

Personligt er du tillidsvækkende, imødekommende og nysgerrig, og du er engageret i og optaget af dit faglige virke.

Du er tydelig og ligefrem i din kommunikation, men samtidig i stand til at opfange og adressere 'det usagte' og stemninger, der kan være på spil i en medarbejdergruppe.

Du sætter etik og kvalitet højt i dit arbejde og vægter samtidig at have et privatliv.

Du har noget at byde ind med i såvel den professionelle som den sociale ramme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.

Stillingen er på 37 timer om ugen med flekstidsordning, og vi ønsker den besat pr. 1. oktober.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Bettina Råschou på 2625 4730 (uge 31) eller institutionsleder i Skovhusene Johan Bjerre på 2282 0872 (uge 32, 33 og 34).

Du kan læse mere om Borgercenter Handicap og Socialforvaltningen på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk.

Søg via nedenstående link senest fredag den 21. august 2020
Vi forventer af afholde samtaler onsdag den 26. august.

Application deadline:
21 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1538992/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo