Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker søges til lukket psykiatrisk akut modtagerafsnit

Region Hovedstaden



Motiverede sygeplejersker søges.
Har du lyst til at arbejde i lukket akut psykiatri?
Vi søger 2 sygeplejersker der har lyst til at gribe udfordringen og være med til at påvirke og forme fremtidens psykiatri i et af Danmarks største optagerområder. Du vil få en unik mulighed for indflydelse og udvikling af den psykiatriske sygepleje sammen med kompetente og motiverede kollegaer.
Der er i afsnittet prioriteret ressourcer til stadig kompetenceudvikling, undervisning og kursusvirksomhed.
Stillinger er ledige til besættelse pr. 1. september 2020 eller efter aftale. Der ansættes 32-37 timer ugentligt efter eget ønske, som fordeles på blandede vagter.
I afsnittet arbejder vi med 12 timers vagter fredag til søndag hver 3. weekend, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til hverdagsfri og friperioder.
Vi er fordelt på to etager med henholdsvis 8 og 9 sengepladser på hver etage og modtager døgnet rundt patienter med behov for intensiv pleje – og behandling.
Som sygeplejerske i afsnittet vil en af dine kerneopgaver, i samarbejde med speciallæger, være at bistå med den akutte psykiatriske udredning indenfor en kortere tidsperiode, idet den maksimale indlæggelsestid i afsnittet er 7 døgn. Efter højst 7 døgns indlæggelse, vurderes det om patienten skal viderevisiteres til stationært afsnit eller henvises til ambulant opfølgning.

Vi kan tilbyde:

  • En grundig introduktion og undervisning indenfor diagnostik, psykiatrisk sygepleje, paraklinik, herunder monitorering med EKG, blodprøver og IV-kursus.
  • Høj grad af medindflydelse i forhold til pleje, rutiner og procedurer i afsnittet
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, udvikling og sikkerhed.
  • En dygtig, stabil og engageret personalegruppe.
  • Et intensivt læringsmiljø med intern undervisning og mulighed for eksterne kurser og videreuddannelse. Til afsnittet er tilknyttet kliniske sygeplejespecialist og superviserende psykolog.

Vi forventer at du:

  • Kan bidrage til et positivt og godt arbejdsmiljø
  • Er psykisk robust
  • Er selvstændig og har evnen til hurtig refleksion og handling
  • Deltager aktivt i vores undervisningsprogram, supervision og personalemøder
  • Kan se det betydningsfulde i at inddrage såvel patienter som pårørende i pleje og behandling.
  • Ønsker at skrive psykiatrisk akut modtage afsnit på dit CV og anser det som et vigtigt kvalitetsstempel.

Vi har løbende projekter i afsnit og Center og deltager blandt andet i gennembrudsprojektet med henblik på nedbringelse af tvang – et område vi til stadighed har fokus på. Der er etableret deeskaleringsrum og aktivitetshaver.

Nærmere oplysninger om stillingen og stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Klinisk Souschef Christian Rasmussen, på telefon 2061 5814 eller på mail Christian.Rasmussen@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist tirsdag den 18. august 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i tirsdag og onsdag i uge 35 Forud for ansættelsen vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Fakta om Psykiatrisk Center København: Psykiatrisk Center København undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn og fra Østerbro til København C. Det svarer til et område med ca. 250.000 borgere.Centret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri og geografisk placeret dels på Rigshospitalet og dels på Bispebjerg Hospital samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet. Psykiatrisk Center København har ca. 750 årsværk, 207 psykiatriske senge, ca. 100.000 ambulante kontakter og 7500 skadestuebesøg årligt. Psykiatrisk Center København har tre bydelsrettede afdelinger og en akutmodtage afdeling der inkluderer en psykiatrisk skadestue som behandler patienter fra hele centrets optageområde. Centret har derudover 3 distriktspsykiatriske centre, hhv. på Østerbro, Nørrebro og i København NV (Bispebjerg). Der rådes over et OPUS-team, 3 Opsøgende Psykiatriske teams og et opsøgende Ældreteam. Den psykiatriske udrykningstjeneste er også forankret i centret. Psykiatrisk Center København behandler skizofreni, andre psykoser, depression, mani, neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Herudover har centret en række specialområder så som : Affektive lidelser, sexologi, angst, OCD, anoreksi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, psykoterapi, somatisering og liason, samt ældrepsykiatri og militærpsykiatri. Centret rummer også Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Viden- og kompetencecenter for Affektive lidelser og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, sidstnævnte i samarbejde med PC Amager. Forskning er højt prioriteret på Psykiatrisk Center København, og der er ansat to professorer, begge tilknyttet Københavns Universitet.

Forskningen på Psykiatrisk Center København er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt.

Yderligere information kan findes på

Arbejdsgiver: Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatrisk Center København

Adresse: Bispebjerg Bakke 23

By:2400 København NV

Telefon: 20615814

Kontaktperson: Christian Rasmussen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1539081/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo