Få opslag som dette inden alle andre

Hjernekoordinator med viden indenfor psykiatri, rusmidler og neurologi

Aarhus Kommune



Ansøgningsfrist: 17. august 2020

Om jobbet:

Kan du se dig selv arbejde i et udekørende team i kommunen, med speciale inden for psykiatri, rusmidler og neurologi, der primært arbejder med sparring, vidensdeling og kompetenceudvikling tæt på praksis – så se her.

Vores målgruppen er borgere med psykiatriske lidelser, rusmiddelsproblematikker og neurologiske sygdomme, som modtager hjælp fra afdelingen for Sundhed og Omsorg.

Vores opgave er at understøtte kolleger i hele Sundhed og Omsorg i særligt udfordrende forløb og skabe læring af disse forløb.

Stillingen er forankret i Område Christiansbjerg under Klyngen for Psykiatri og Rusmidler med ledelsesreference til Områdechef i Område Christiansbjerg. Funktionen dækker på tværs af hele Sundhed og Omsorg og understøtter alle borgerforløb inden for det givne arbejdsfelt.

Som Hjernekoordinator indgår du i et team af 3 hjernekoordinatorer, hvor én af medarbejderne har en koordinerede funktion i forhold til den daglige drift. Der er ugentlig sparring i teamet og teamet indgår i et fagligt netværk med andre kollegaer i Sundhed og Omsorg.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

Stillingens indhold er:

  • Rådgivning, vejledning, vidensdeling og sparring af medarbejdere og ledere, myndighedspersoner samt andre relevante samarbejdspartner, både på tværs af magistratsafdelingerne samt tværsektorielt.
  • Den primære opgave er faglig vejledning og sparring til personale og ledere i Sundhed og Omsorg om specifikke borgere.
  • Relationel koordinering og samarbejde med mange forskellige aktører for at sikre de bedste forløb for borgere.
  • Kvalitetsudvikling af den samlede indsats og tilbud på området.
  • Du vil skulle yde sparring til mindre grupper af personalet, men også til tider større grupper om specifikke borgere, deres sygdom, medicin, udfordringer og hjælpe personalet med viden, forståelse og tilgang til borgeren.
  • Du skal være indstillet på at arbejde meget på egen hånd, men samtidig i overensstemmelse med teamets opgaver og ansvarsområde.
  • Din arbejdsdag vil bestå i at mødes med personale og ledere på kommunens plejehjem, i hjemmeplejen, i borgers eget hjem samt deltage i netværksmøder og pårørendesamtaler. Du vil også kunne yde telefonisk sparring og rådgivning.
  • Du trives med en uforudsigelige og spændende hverdag og med en kalender der vil se forskellig ud hver dag.
  • Sammen med teamet planlægges faglige konferencer og kompetenceudviklingstiltag for relevante medarbejdergrupper. Teamet indgår i udviklingsopgaver med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du arbejder selvtilrettelæggende, ud fra hvad opgaven kalder på inden for det døgndækkede område, hvilket betyder der vil kunne forekomme opgaver i tidsrummet kl. 7 – 18. Den primære arbejdstid vil være kl. 8 – 15:30.

Din profil:

Vi søger en Hjernekoordinator med konsulentfunktion, der:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund som fx sygeplejerske eller terapeutfaglig og/eller pædagogisk praksiserfaring fra tilsvarende stilling og kan se dig selv i rollen som konsulent.
  • Det vil være en fordel med specialviden indenfor neorologiområdet og erfaring inden for neuropædagogik.
  • Det vil være en fordel med specialviden inden for psykiatri- og rusmiddelsområdet.
  • Din tilgang er styrkebaseret og du ser efter muligheder og forandringspotentialer.
  • Kan arbejde nysgerrigt og ved hjælp af udvalgte læringsmetoder.
  • Har flair for at samarbejde på tværs med forskellige faggrupper og områder.
  • Kan arbejde med koordinering og derved sikre et godt tværsektorielt samarbejde med egen, andre magistratsafdelinger samt samarbejdspartnere på de somatiske og psykiatriske sygehuse.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i samarbejdet med et team af faglige specialister.

Derfor skal du vælge os:
Du får en unik mulighed for at være ansat i en organisation, der arbejder lærende, og hvor der genereres viden i og af praksis.

Du får mulighed for at samarbejde med en bred vifte af aktører, hvis indsats tilsammen udvikler og understøtter arbejdet på psykiatri-, rusmiddel- og neurologiområdet.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt d. 1. oktober 2020.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen er fastlagt i forhåndsaftale mellem kommunen og DSR og udgør som fuldtidstilling årligt 419.509,15 kr. excl. pension. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hjernekoordinator, Charlotte Enemark Rasmussen på telefon 41858485, områdechef Anker Thuesen på telefon 4030 5109 eller konsulent Marie Løkke på telefon 2195 9499.

Du kan læse mere om Sundhed og Omsorgs Ledetråde og Kærlig kommune på:
https://aarhus.dk/om-kommunen/sundhed-og-omsorg/opgaver-og-noegletal/strategi

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 17. august 2020.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler d. 21. august 2020.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Kære potentielle ansøger til en stilling i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Vi er meget glade for, at du har udvist interesse i en stilling hos os. Tak for det.
I denne tid, hvor Danmark er påvirket af COVID19 har vi imidlertid nogle generelle bemærkninger, som du skal være bekendt med, inden du sender os din ansøgning.

  • For at hindre smittespredning blandt de ældre og sårbare borgere, som modtager ydelser af Sundhed og Omsorg forventer vi af vores medarbejdere, at de overholder sundhedsstyrelsens 5 RÅD, der lyder:

· Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
· Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
· Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
· Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
· HOLD fysisk afstand

Forventningen om, at man som medarbejder overholder sundhedsstyrelsens anbefalinger gælder både i og uden for arbejdstiden – COVID19 kan være en alvorlig sygdom, særligt for ældre og syge medborgere, og derfor gør vi i Sundhed og Omsorg alt, hvad vi kan, for at begrænse smitterisikoen.

Vi håber, at du er indforstået med ovenstående og fortsat er interesseret i et meningsfyldt arbejde i Sundhed og Omsorg.
I så fald ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/
Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen https://aarhus.emply.net/GetFile.aspx?id=45820c5e-4eb5-4ff3-b79e-6a04e6c769b4

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement Send ansøgning

Sidst redigeret d. 24. juni 2020

Jobdetaljer

Jobnummer
5478

Ansøgningsfrist
17-08-2020 23:59

Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelse
Fast

Kontaktperson
Charlotte Enemark Rasmussen

Stillingsbetegnelse
Hjernekoordinator

Telefon
41858485

Afdeling
Omr.C.bjerg - Stab-Hjernekoordinatorer

Adresse
Østerøgade 20

Postnummer
8200

By
Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Human Resources
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Arbejdsområde
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Politik & Samfund
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Kommune - hurtigt overblik


Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Placering
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aarhus.dk/


Aarhus Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1539564/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo