Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren ergoterapeut til neurologisk område på Bispebjerg Hospital

Region Hovedstaden



Er du fagligt velfunderet og har du interesse for neurologi og tværfagligt samarbejde? - Så kig med her.

Kort om stillingen
Vi søger en ergoterapeut til et spændende job med faglige udfordringer og stort ansvar. Arbejdet foregår både i vores neurologiske daghospital/ambulatorie, samt på vores almen neurologiske sengeafdeling.

Begge steder er kendetegnet ved et stærkt tværprofessionelt samarbejde.

Der er tale en fast stilling på 37 timer

Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel - fagligt og for patienterne. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige udvikling bl.a. ved at implementere nye retningslinjer, journalclubs og workshops – og vi glæder os til at få dig med på holdet.

Du bliver en del af vores team i almen neurologien, hvor vi er to ergoterapeuter og fire fysioterapeuter. Ergoterapeuterne varetager patientvurderinger både i daghospitalerne og på alment neurologisk sengeafsnit. To af fysioterapeuterne varetager daghospitalsfunktionen, og to varetager sengeafsnittet. Teamet har stærke faglige og sociale relationer og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.

Teamet er en del af den neurologiske gruppe hvor vi i alt er 30 terapeuter, hvor vi vægter faglige sparring og vidensdeling højt. Vi har et bredt samarbejde og deltager bl.a. i undervisning og lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene i primært neurologisk regi.

Dine primære arbejdsopgaver
Vores patientgruppes hoveddiagnoser vil typisk være traumatisk hjerneskade, hjernetumor, MND, Parkinson, Atypisk Parkinson mv.

De primære arbejdsopgaver består i:

  • På afdelingen:
    • akutte ADL- og synkevurderinger af neurologiske patienter med fastsættelse af mål og plan samt anbefaling til videre genoptræningsbehov og udskrivelsesdestination.
    • Bidrage aktivt i de daglige tværfaglige tavlemøder og den inddragende stuegang (DIS). På DIS planlægges det videre patientforløb i tæt samarbejdede mellem patient, pårørende og det tværfaglige team.
  • I daghospital/ambulatorie
    • Komplekse dysfagi vurderinger, herunder stillingtagen til patientens fremadrettede ernæringsmuligheder.
    • Afdækning af behov for hjælpemidler hjælp/genoptræning i kommunen.

Vores forventninger
Vi forventer, at du:

  • har erfaring med det neurologiske speciale, kompetencer inden for dysfagi og gerne AMPS kalibreret
  • kan vurdere og planlægge meningsgivende genoptræningsforløb med patienter med komplekse neurologiske problemstillinger og med progredierende sygdomsforløb.
  • har gode samarbejdsevner, trives i et akutmiljø og er god til løbende at strukturere og prioritere i arbejdsopgaverne.
  • er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder:

  • dygtige og gode kolleger, og et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, læger og andre faggrupper på hospitalet, hvor terapeuter er en værdsat faggruppe og vigtig del af patientforløbet
  • en arbejdsplads, som har fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den ergoterapeutiske indsats og udviklingsarbejde
  • en arbejdsplads, der har positive forventninger til dig, og en ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Ansættelsesstart er fra den 1. september 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Camilla Hole Ringsted på telefon 21 55 39 91, eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx. Du kan også følge os på Instagram: fysergobfh

Ansøgning
Ansøgning og CV med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til ledende terapeut Naja Mark Henriksen.

Søg stillingen via linket til højre senest søndag d. 16. august
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 20. august.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Vestsjælland
Øresundsregionen
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1539566/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo