Få opslag som dette inden alle andre

IT-Service Manager til Lægemiddelstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen



Vil du med på Lægemiddelstyrelsens rejse mod europæisk topklasse? Brænder du for at implementere nye teknologier, der skaber værdi for organisationens udvikling og mål? Er strategisk servicemanagement planlægning og performance en del af din dna? Og er du drevet af at levere resultater og sikre et engageret samarbejde med vores strategiske leverandører? Har du finansiel indsigt og er drevet af at skabe værdi? Så er du måske vores nye kollega i Lægemiddelstyrelsen.

Om Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsens vision er at blive blandt de bedste medicinalagenturer i Europa og at bidrage til udvikling af Danmark som førende nation inden for Life science. For at leve op til vores vision og mission har vi en central rolle i forhold til leverancer efter politisk opdrag.

Vi er i gang med en fantastisk udvikling hvor vi kontinuerligt skaber vores fundament og løsninger - og vi tager arbejdet med digital transformation alvorligt. Vi har derfor behov for en skarp og vedholdende IT-servicemanager, der kan sikre de nødvendige IT-servicemanagement processer i tæt samarbejde med leverandøren i et multi-sourcing set-up i hht. ITIL-standard. Kort sagt skal du have styr på aftaler, relationer og hele spændingsfeltet indenfor Service Management.

Om Forretnings-IT og Digital Transformation
Du bliver en del af enheden Forretnings-IT og Digital Transformation (FOR-DT), som pt. består af en enhedschef, tre teamledere og 18 medarbejdere. FOR-DT er organiseret i tre teams med hver sin teamleder. Det ene team retter fokus mod projektporteføljen, udviklingsopgaver og de daglige driftsopgaver. Du vil indgå i det andet team, hvis primære opgaver har et strategisk fokus, herunder design af IT-arkitektur, samarbejde med eksterne leverandører, informationssikkerhed og kvalitet. Det tredje team har til opgave at drive den digitale transformation i Lægemiddelstyrelsen.

Dit arbejde
Du bliver ansvarlig for at relationen mellem leverandører, organisation og FOR-DT er på plads, kortlagt og velbeskrevet. Det bliver din opgave at sikre, at vi har de bedste kontrakter som er i overensstemmelse med styrelsens behov, strategi og økonomi. Du får selvstændigt ansvar for at sikre fremdrift og rammesætning – og du bliver interessenternes (interne og eksterne) faste aftalepartner.

Rollen giver gode muligheder for selvstændig udvikling, arbejde med de nyeste metoder og i øvrigt for at sætte præg på hvordan vi arbejder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Forhandling af driftsøkonomi og driftskontraktforhold
  • Fastholde leverandører på indgåede aftaler og forpligtelser
  • Eskalering ved tvister i den løbende opfølgning på f.eks. fejl, økonomi og fremdrift hos vores driftsleverandør
  • Kvalitetssikring af driftsaftaler og tilbud
  • Opfølgning på månedlige skriftlige rapporter, herunder månedlige vederlag fra vores eksterne driftsleverandør
  • Opfølgning på aftaler i driftskontrakter ift. vores leverandør
  • Implementering af løbende forbedringer ift. Aftalehåndbogen.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi ønsker, at du har:

  • relevant erfaring med IT-servicemanagement og IT-leverandørstyring fra komplekst IT-set-up
  • gerne en akademisk uddannelse inden for IT, økonomi, ingeniør eller generel administration
  • erfaring med offentligt udbud og forvaltning af SKI-kontrakter er en klar fordel
  • erfaring med at arbejde med forretningskritiske systemer
  • erfaring med ITIL og underliggende processer.

Vi forventer, at du er excellent i samarbejde og kan kommunikere frit på mange niveauer, fra ølkassen til bonede gulve, og vi lægger vægt på, at du er en stærk forhandler og er vant til ydmygt at gå foran i koordineringen og opfølgningen på opgaverne. Det er din opgave at sikre leverandøren de bedste betingelser for, at de kan indfri deres del af samarbejdet bedst muligt. Herudover lægger vi vægt på, at du arbejder struktureret, er god til at afslutte og følger både opgaver og aftaler helt til dørs.

Du får en udadvendt og vigtig rolle på en arbejdsplads i rivende udvikling med dygtige kollegaer og god plads til at udvikle både personlige og faglige kompetencer, og du bliver en del af en enhed og et team med et godt sammenhold og uformel omgangstone.

Vi tilbyder
En hverdag fyldt med humor, godt kollegialt samarbejde og samfundsnyttigt arbejde. Vi er ambitiøse, hvad angår vores vigtigste aktiv, nemlig vores medarbejdere! Vi vil være en fantastisk arbejdsplads. Vi har haft succes med implementering af en performance- og forbedringskultur og har igennem de seneste godt to år drevet en ambitiøs lean-transformation.

Om ansættelsen
Ansættelsen sker enten i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, eller efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten), og den til enhver tidgældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Det er en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicinalvirksomhed, har du dog en vis periode til at afvikle disse aktier.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Yulia Hestbæk på tlf. 2374 5017.

Du kan læse mere om Lægemiddelstyrelsen på www.lmst.dk. Se også vores videoer om Lægemiddelstyrelsen som arbejdsplads på YouTube.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34-35.

Application deadline:
16 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lægemiddelstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (16.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Hardware
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Lægemiddelstyrelsen - hurtigt overblik


Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen bidrager til udvikling af politik og regulering på lægemiddelområdet, både i Danmark og i dialog med EU’s øvrige lægemiddelmyndigheder.

Placering
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Logo: Lægemiddelstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.laegemiddelstyrelsen.dk


Lægemiddelstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Sidste nyt fra Lægemiddelstyrelsen



https://jobbank.dk/job/1539702/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo