Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgivere/Socialformidlere til Familierådgivningscentret, Børneteamet - Handicapgruppen - Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune



Socialrådgivere/Socialformidlere søges til 2 faste stillinger i Familierådgivningscentret – børn og unge med funktionsnedsættelser

Der er tale om 2 fast stillinger, begge på 37 timer, med start den 1. oktober 2020.

Bliver du ansat i Syddjurs Kommune, Familierådgivningscentret vil du blive en del af en myndighedsafdeling med et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder intensivt med børn- og ungesagerne fra den første bekymring til foranstaltning, og vi har fokus på:

  • Barnet/den unges involvering i egen sag
  • Inddragelse og involvering af forældreansvaret
  • Inddragelse af netværk
  • Tætte opfølgninger
  • Tværfagligt samarbejde

I Familierådgivningscentret arbejder vi intensivt med børnesagerne og prioriterer at give plads til ambitiøs faglighed og håndholdte løsninger for det enkelte barn/unge og familie.

Om Familierådgivningscentret:
Familierådgivningscentret er en del af Social og Familie, som også består af Sundhedsplejen, Center for Børn, Unge og Familier (udførerenhed), Socialcentret, Rusmiddelcentret, udfører enhederne på voksenområdet og et fælles Sekretariat.

Familierådgivningscentret består af cirka 40 socialrådgivere, 2 teamledere og 1 centerleder. Du vil blive en del af en ny organisering, hvor vi vil have et større fokus på arbejdet med småbørn, unge og børn/unge med funktionsnedsættelser. Fra 1. august 2020 er der et Modtagelsesteam, Børneteam (0-12 år) og Ungeteam (13-23 år). Ydelser til børn/unge med funktionsnedsættelser er forankret i både Børne- og Ungeteamet.

Begge stillinger er forankret i Børneteamet – Handicapgruppen.

Om Børneteamet – Handicapgruppen:
I Handicapgruppen i Børneteamet arbejdes der med børn og unge med funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom i alderen 0-12 år. Her er et stort fokus på barnet og barnets familie i helhedsperspektiv – altid med udgangspunkt i barnets behov. Vi yder rådgivning og foranstalter i forhold til kompenserende ydelser, herunder merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og aflastning.

Desuden arbejders der med børnefaglige undersøgelser, iværksættelse af foranstaltninger, handleplaner, opfølgninger samt anbringelser, med eller uden samtykke.

Vi vægter, at der i høj grad er mulighed for medindflydelse både i det daglige arbejde samt i forhold til de afgørelser, der skal træffes. Vi lægger vægt på, at ingen er alene med svære beslutninger, men at sagerne er et fælles ansvar i gruppen, som løftes i tæt samarbejde med kollegaer, faglig koordinator, teamleder og centerleder.

Du vil blive en del af en organisation med god stemning, spændende udvikling, sund trivsel og tæt faglig ledelse og støtte.

Vi forventer af dig:

  • At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • At du har erfaring/kendskab til myndighedsarbejdet på børne- og handicapområdet, herunder forståelse af Serviceloven og gerne en viden inden for §§41 og 42.
  • At du kan arbejde selvstændigt og sammen med andre
  • At du kan arbejde systematisk og struktureret – og har høje forventninger til kvaliteten i sagsbehandlingen
  • At du kan bevare både overblik og godt humør i perioder med travlhed
  • At du er innovativ og åben overfor alternative løsninger
  • At du står for en anerkendende tilgang i mødet med borgeren og trives i rollen som myndighedsrådgiver
  • At du er klar til at få evalueret dit arbejde løbende.

Vi tilbyder dig:

  • En mentorordning
  • Et meningsfuldt job i en ambitiøs afdeling
  • Ekstern supervision
  • En arbejdsplads med engagerede og motiverede kollegaer
  • En arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og hjemmearbejdsplads
  • En sagsstamme med ca. 25-30 sager.

Klik ind på vores hjemmeside og læs mere, herunder vores Børn- og ungepolitik, Børn i Fællesskab samt vores ledelses- og medarbejdergrundlag (LMG).
https://www.syddjurs.dk/borger/familie-og-boern
https://www.syddjurs.dk/lmg

Tjenestestedet er i Hornslet administrationsbygning, hvortil der er gode forbindelser med både bil og kollektiv trafik.

Kørekort er en nødvendighed og der er mulighed for lånebil.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ved tilbud om ansættelse indhentes relevante attester efter gældende retninglinjer.

I din ansøgning bedes du skrive, hvornår du kan tiltræde, og du vedhæfte CV og eksamensbevis.

Ansøgningsfrist er mandag den 24. august 2020.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 27. august 2020.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos teamleder Line Lindgaard på telefon 21 32 47 41.

”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”.
Vedhæft derefter din ansøgning og CV.
(De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.08.2020
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Jura
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Syddjurs Kommune - hurtigt overblik


Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

Placering
Lundbergsvej 2
8400 Ebeltoft
Logo: Syddjurs Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.syddjurs.dk


Syddjurs Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1539890/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo