Få opslag som dette inden alle andre

To ambitiøse it-specialister som ønsker at bliver en del af værdikæden mellem patient og hospital - Region Midtjylland

Region Midtjylland



Brænder du for at blive en del af en stor it-afdelingen, som leverer digitalisering til nogle af landets største hospitaler og giver de ansatte på hospitalerne en stærk service til nogle af deres vigtige it-værktøjer? Mestrer du at kommunikere kort og præcist med kollegaer med en travl hverdag? Og motiveres du af mangeartede opgaver, hvor koordinering er nøgleordet?

Vi kommunikerer
Dit ansvar er blandt andet at kommunikere med kollegaer med en meget travl hverdag. Derfor er dine kommunikationsevner i top, og du mestrer at gøre det kort og præcist. Professionelt samarbejde er ligeledes en del af dig - du skal bruge dine evner til at samarbejde professionelt både internt i It, med Region Midtjyllands enheder og vores samarbejdspartnere i lige så høj grad, som du bruger dine faglige evner. Læs vores samarbejdsværdier her.

Vi er ansvarlige og engagerede
Du har en naturlig interesse for it og et bredt it-kendskab. Du ved, hvordan man sætter sig godt ind i komplicerede problemstillinger og tager ansvar, også når det er uklart. Træning og uddannelse er en del af dit job, så evnerne holdes opdaterede og skarpe – du har en positiv tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger. Vi har travlt, så et selvdrive og en systematisk tilgang til opgaverne er nødvendigt.

Vi er handlekraftige og loyale
Du putter dig ikke, men leder efter svar. Din nysgerrighed sætter dig i stand til at tage beslutninger, og du er ikke bange for at gå forrest og tage mandat. Du er klar over, hvornår du selv skal tage teten, og hvornår du skal hente sparring. Vi samarbejder om opgaverne og inddrager hinandens kompetencer og fagligheder.

En hverdag i Diagnostiske Produkter
Der er en god kombination af koordinering ved opgraderinger og lignende, behovsafklaring, 2. og 3. level support og kommunikation. En arbejdsdag kan f.eks. byde på fejlsøgning i en klinik, formidling af viden internt og herefter koordinering mellem f.eks. drift og leverandører.

Du kommer også til at arbejde med:

  • Life Cycle Management sammen med hospitaler, It og leverandører
  • Projektledelse af mindre udviklingsprojekter
  • Fejlretning gennem dialog med leverandører og kollegaer andre steder i It-afdelingen
  • Samarbejde og sparring med sygehuse og leverandører med det formål at videreudvikle og forbedre den digitale arbejdsplads på hospitalerne

Du kan have en kandidatuddannelse eller tilsvarende erhvervserfaring, men der er flere vinkler ind til rollen.

Os
Diagnostiske Produkter varetager en del af regionens it-implementeringer, support og vedligeholdelse og er placeret i It-afdelingens Produktkontor. Vi er 25 medarbejdere, der får en spændende travl hverdag til at hænge sammen med humor og en stærk fællesånd. Vi fejrer successer, og high-fives er en del af hverdagen. Det sociale fællesskab er vigtigt for os, og vi dyrker det med f.eks. teambuilding, fredagsrundstykker og løbeklub.

I It-afdelingen ved vi, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at videreudvikle dig. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, vores værdier og vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Johannes Øbing-Thomsen på 3059 6009 eller johoeb@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 16. august 2020.

Vi regner med at holde samtaler den 25. august 2020, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af 460 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Få opslag som dette inden alle andre

Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1540277/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo