Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med erfaring inden for psykiatri til sengeafsnit S2

Region Nordjylland



Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Afsnit S2, søger sygeplejerske med erfaring inden for psykiatri til fast stilling på fuld tid med skiftende vagter.

Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.

Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Afdelingerne Akut Psykiatri, Affektiv Lidelser, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Afdeling for Psykose har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.

Patientmålgruppe på afsnit S2:
Afsnittets målgruppe er primært patienter i alderen fra 18 - 35 år med psykosesygdomme, indlagt til udredning, behandling og sygepleje.

Det faglige miljø i Klinik Psykiatri Syd:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i klinikken.
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede pleje- aktivitets- og behandlingsplaner – udarbejdet i tæt samarbejde med patient og pårørende.
Vi arbejder med kontaktpersonfunktionen og vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med deres specifikke viden i det samlede patientforløb.
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes med den sygeplejefaglige metode skærmning og dokumentation af sygeplejen, samt målrettet implementering af retningsgivende dokumenter.

Klinik Psykiatri Syd tilbyder også:

  • Introduktion, undervisning og kurser – med udgangspunkt i dine forudsætninger
  • Mentorordning ved erfaren psykiatrisk sygeplejerske
  • Supervision og undervisning i afsnittet
  • Udviklingssamtale med fokus på kompetenceudvikling

Afsnit S2 forventer at du:

  • Har erfaring indenfor behandlings- / sygehuspsykiatri og særligt de komplicerede patientforløb med bl.a. skærmning.
  • Kan arbejde med de psykodynamiske og miljøterapeutiske principper
  • Medvirker til at kvalitetssikre sygeplejen
  • Er iderig, dynamisk og omstillingsparat
  • Kan håndtere en travl hverdag med et højt flow af patienter
  • Har erfaring med anvendelse af Clinical Suite
  • Deltager aktivt og prioriterer et fagligt og udviklende læringsmiljø og kan reflektere over egne og kollegaers handlinger i praksis
  • Har sans for prioritering, struktur og koordinering
  • Har en positiv tilgang til forandringer
  • Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Kan bevare overblikket i akutte og fagligt krævende situationer

Du vil desuden få god mulighed for at anvende dine faglige kompetencer, bl.a. i forskellige nøglepersonsfunktioner. Ønsker du at få erfaring med flere forskellige aspekter af behandlingspsykiatrien i Klinik Psykiatri Syd, er der fleksible muligheder for dette. I det hele taget er vi meget åbne for, hvad du kan bidrage med.

Har ovenstående vakt din interesse ser vi frem til at modtage din ansøgning, vedlagt relevante dokumenter. Ønsker du at få mere at vide om stillingerne eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte konstitueret afsnitsledende sygeplejerske Kate Skjoldborg på telefonnummer 20655107 eller klinisk afsnitskoordinerende sygeplejerske Pia Thordal Lavrsen på 97643521.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Praktiske oplysninger:

Samtalerne forventes at finde sted den 21. august 2020

Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

I henhold til Region Nordjyllands politik indhentes straffeattest ved alle nyansættelser.

Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Fakta Arbejdssted Psykiatrien

Adresse Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien
Klinik Psykiatri Syd
Sengeafsnit S2
Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Fast ansættelse

Ansøgningsfrist 17. august 2020

Tiltrædelse 01. september 2020

Kontakt Kontaktperson Kate Skjoldborg
Mail: ks@rn.dk Tlf: 20655107

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Nordjylland - hurtigt overblik


Region Nordjylland
Region Nordjylland
Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Placering
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø
Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://rn.dk/


Region Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1540390/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo