Få opslag som dette inden alle andre

DK Hostmaster søger Linux systemadministrator | DK Hostmaster

DK Hostmaster A/S



DK Hostmaster er en non-profit virksomhed, som løser tre opgaver for det danske samfund:

  • Vedligehold af en del af infrastrukturen (DNS) på den danske del af internettet.
  • Administration af en database (whois) med stamoplysninger på alle, der har registreret et .dk-domænenavn
  • Løbende arbejde for at styrke sikkerheden på internettet, så alle kan have tillid til .dk-domænet.

Vi har for nylig sagt farvel til en god kollega og søger nu en ny junior systemadministrator, som har lyst til at bidrage til denne vigtige opgave sammen med teamet i driftsafdelingen.

Du sikrer driften og oppetiden
Du indgår som systemadministrator i DK Hostmaster, hvor du bliver en del af et solidt team, som sørger for drift og vedligehold af de 3 teknologiske platforme.

Du vil derfor tage del i systemadministrationen i vores Linux miljø, bl.a. Ubuntu og FreeBSD (evt. Debian), og dermed ansvaret for at Linux installationen fungerer. Det betyder, at du bl.a. overvåger og fejlsøger, besvarer alarmer, foretager fejlretning, udbedringer, og arbejder med opdateringer og opgraderinger, foruden de daglige opgaver som støtter brugen og brugerne af systemerne.

Du vil helt naturligt også komme i berøring med automatiseringer og løbende opkvalificering på driftsplatformen og indgå i dialog med outsourcing partnerne om løsningsmulighederne på de udfordringer, der kommer. Det betyder også, at du som en vigtig del af jobbet, deltager i den ugentlige vagtordning.

DK Hostmaster er inde i en spændende proces med at udfase ældre systemer og omskrive vores platforme til nye og tidssvarende teknologier. Der vil derfor også være tværgående opgaver for driftsteamet, som du deltager i.

Positiv og proaktiv Linux-profil
Vi søger en yngre kollega med 2-5 års erhvervserfaring som systemadministrator, med lyst til at lære og udvikle sig i jobbet. Uddannelsesmæssigt kan du være datamatiker eller tilsvarende. Derudover ønsker vi, at du kan byde ind med følgende:

  • Systemadministration i Linux miljø, bl.a. Ubuntu og FreeBSD (evt. Debian)
  • Erfaring i drift og vedligeholdelse af systemer
  • Basalt kendskab til DNS, netværk og virtualisering (VMWare)
  • Basal viden om programmering/scripting
  • Kendskab til Microsoft Azure
  • Forstå, tale og skrive dansk og engelsk

Vi har brug for, at du er selvstændig i opgavehåndteringen og ser analytisk på dine opgaver og løsninger. Det er også vigtigt som systemadministrator, at du har en struktureret tilgang til løsning af opgaverne. Du skal trives med at være proaktiv og udadvendt i samarbejdet med og support af kollegaer, kunder og leverandører.

Det kan du se frem til
En ansættelse på fuldtid i et team på i alt 4 dedikerede og dygtige kollegaer, som sætter en ære i at holde driften sikker. I DK Hostmaster er vi 35 medarbejdere i alt, som servicerer kunder og samarbejdspartnere i både ind- og udland.

Ud over en behagelig arbejdsplads med højt til loftet tilbyder vi bl.a. pensionsordning, feriefridage, massageordning, mediepakkke, frokostordning og sociale aktiviteter som julefrokost, sommerfester og andre hyggelige events.

Som medarbejder i DK Hostmaster får du gode muligheder for videreudvikling af dine kompetencer, udover daglig sparring af dine hjælpsomme og professionelle kollegaer. Kontoret er placeret i nyt og moderne miljø i Ørestad, hvortil der er gode transportmuligheder.

Hvis du er interesseret og vil høre mere om jobbet og processen så kontakt Trine Ibsen, fra Maximize Consult som assisterer med rekrutteringen: Tlf. 2129 0791 eller trine@maximizeconsult.dk , hvortil du også kan sende dit CV.

DK Hostmaster - Hele Danmarks .dk
DK Hostmaster står bag det danske internet. Siden 1999 har vi skabt en stærk, digital infrastruktur, som gør, at .dk domænet er et trygt og godt sted at være. Vi ved, at vi passer på noget vigtigt – for vores kunder og deres virksomhed. Det er vores mål at levere stabil drift og den højeste sikkerhed og service, som er tilpasset til den virkelighed, vores kunder befinder sig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DK Hostmaster A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

DK Hostmaster A/S - hurtigt overblik


DK Hostmaster A/S
DK Hostmaster A/S
DK Hostmaster er en not-for-profit virksomhed, som løser to opgaver for det danske samfund. Vi vedligeholder en del infrastrukturen (DNS) på den danske del af internettet. Vi administrerer en database (whois) med stamoplysninger på alle, der har registreret et .dk-domænenavn. Derudover arbejder vi for at styrke sikkerheden på internettet.

Placering
Ørestads Boulevard 108, 11. sal
2300 København S
Logo: DK Hostmaster A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.dk-hostmaster.dk/


DK Hostmaster A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1540436/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo