Få opslag som dette inden alle andre

Socialpsykiatriske Tilbuds Værested i Herlev Kommune søger socialfaglig medarbejder

Herlev Kommune



Stillingsbetegnelse:
Socialpsykiatriske Tilbuds Værested i Herlev Kommune søger socialfaglig medarbejder

Ansøgningsfrist:
21. august 2020 10:00

Afdeling:
Socialpsykiatriske tilbud

Stillingstype:
Deltid

Jobkategori:
Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed

Kontaktperson:
Leder af Socialpsykiatriske Tilbud Johan Sørensen

Telefonnummer:
2925 3640

Socialpsykiatriske Tilbuds Værested søger erfaren og kompetent socialfaglig medarbejder, med en stærk faglig profil og med relevant socialfaglig baggrund til stilling på 30 timer om uge og med ansættelse d. 1. oktober 2020.

Socialpsykiatriske Tilbuds Værested er Herlev Kommunes § 104 aktivitetstilbud til borgere med psykiske vanskeligheder, som har behov for en rehabiliterende og støttende indsats. Målet er at bidrage til borgerens livskvalitet i og udenfor Værestedets rammer. Der arbejdes målrettet med styrkelse af borgerens netværk.

Socialpsykiatriske Tilbud består af to afdelinger. Værestedet for borgere med psykiske vanskeligheder og Bostøtteafdelingen, som yder henholdsvis, socialpædagogisk arbejde i borgernes bolig, opsøgende arbejde, krisesamtaler samt boligsocialt arbejde.

Som medarbejder i Værestedet vil du indgå i et team på 3 medarbejdere, og blive en del af Herlev Kommunes Socialpsykiatriske Tilbud på i alt 13 medarbejdere.

Arbejdsopgaver
I Værestedet vil dine arbejdsopgaver være:

  • Planlægning af daglige aktiviteter
  • Relation og netværksskabelse
  • Faciliteter fællesmøder, planlægningsmøder, gruppeforløb
  • Aktiviteter ud af huset
  • Pædagogisk madlavning i Værestedets mandags Cafe
  • Almindelig rådgivning og vejledning, b.la. postlæsning mv.
  • Kreativt værksted - der er symaskiner og diverse værktøjer
  • NADA behandling - såfremt du kan give denne behandling
  • Dokumentation af støtten med fokus på SMART mål
  • I perioder vil der skulle ydes Socialpædagogisk støtte i egen bolig til Værestedets borgere

Profil
Vi forventer at du har en relevant videregående uddannelse som eksempelvis socialpædagog, socialrådgiver, ergoterapeut eller anden social- og sundhedsfaglig baggrund. For stillingen gælder det endvidere, at du skal have praktisk erfaring med målgruppen. Der vil blive lagt vægt på ansøgere der:

  • Har erfaring med målgruppen, og gerne med borgere der er ældre
  • Har erfaring fra et socialpsykiatrisk værested
  • Har erfaring med at planlægge og iværksætte diverse aktiviteter
  • Har erfaring i forhold til pædagogisk madlavning
  • Har fokus på det gode samarbejde internt og eksternt
  • Er fleksible og vedholdende i forhold til opgaveløsning
  • Er stærke i relations dannelse og vedligeholdelse.
  • Er psykisk robust og stabil
  • Sætter pris på humor og har et godt humør
  • Er progressiv og kan arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang for at understøtte den enkelte borgeres individuelle recovery proces
  • Har en systematisk og konstruktiv arbejdsform
  • Lægger vægt på tydelighed i skrift og i tale

Vi er en organisation hvorfor gode samarbejdsevner og lyst til at give og modtage faglig sparring/støtte er en forudsætning.

Vi kan tilbyde:

  • En Socialpsykiatri, som er i gang med at implementere nye mål og rammer
  • Et udviklingsorienteret fagligt miljø
  • Supervision og gensidig kollegial sparring
  • Høj grad af medindflydelse og tilrettelæggelse af eget arbejde
  • Et aktivt og spændende arbejdsfelt uden facitlister
  • Inspirerende kolleger og brede samarbejdsflader
  • En til tider uforudsigelig, men spændende hverdag

Vi lægger vægt på en uhøjtidelig omgangstone og et godt humør. Arbejdstiden på de 30 timer er fordelt ud på alle ugens 5 hverdage, der arbejdes ikke i weekenderne.

Løn og ansættelse
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn. Der indhentes straffeattest.

Stillingen ønskes besat d. 1. oktober 2020.

Ansøgningsfristen er d. 21. august 2020 kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 25. august 2020 og 26. august 2020 i Socialpsykiatriske Tilbud, Herlev Hovedgade 147, 2730 Herlev.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Leder af Socialpsykiatriske Tilbud Johan Sørensen på tlf. 4452 6336, mobil 2925 3640

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

Vi udvikler den kommunale service med udgangspunkt i, at alle medarbejdere har et ansvar for helheden samt modet og kompetencerne til at træffe beslutninger. Vi skaber et Herlev i fremgang, som fortsat er præget af stærke fællesskabsinstitutioner, lokalt medansvar og aktiv deltagelse, hvor alle kan udfolde sig. Et Herlev, hvor de stærke vedbliver med at bidrage til at løfte de svage, og hvor progression for borgerne er fundamentet i vores tiltag og ydelser.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herlev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.08.2020
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Herlev Kommune - hurtigt overblik


Placering
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Logo: Herlev Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://herlev.dk/


Herlev Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1540565/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo