Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog (barselsvikar) søges til døgninstitutionen Børnehuset Damtoften

Faaborg-Midtfyn Kommune



Ansøgningsfrist: 14-08-2020
Arbejdssted: Center Opvækst og Læring
Stillingstype: Deltid over 21 timer

Da vi vil tilbyde vores børn og familier det bedste, søger vi en ambitiøs pædagog, der er i stand til at reflektere over egen pædagogisk praksis samt kan og vil udfordres i en hverdag der ofte ændrer sig fra dag til dag, time til time.

Ser du muligheder i stedet for begrænsninger, og kan du indgå i en gruppe af engagerede medarbejdere, der ønsker en arbejdsplads, hvor vi fagligt forstyrrer/inspirerer hinanden, så er dette måske en stilling for dig. En vigtig værdi i børnehuset er, at vi er sammen om og på denne måde optimerer de faglige ressourcer vi hver især bringer ind i det faglige rum. Vi kan kun lære af de fejl, vi begår, og dermed blive en bedre udgave af os selv.

I Børnehuset Damtoften er der ugentlige personalemøder med det formål at skabe en fælles koordineret forståelse af, hvilken tilgang der giver den enkelte muligheder for at skabe en ny historie. Vi har supervision samt deltager i temadage og pædagogiske udviklingsdage i samarbejde med Fagcenteret Opvækst og Læring.

Vi søger 1 pædagog/barselsvikar på 30 timer/uge. Der må påregnes weekendarbejde hver 2. weekend. Vagterne er fordelt over dag og aften i hverdagen og døgnvagt i weekenden. Stillinger er med tiltrædelse den 1. oktober 2020. Vikariatet er cirka 12 mdr.

Børnehuset Damtoften har en målgruppe med unge fra 12-18 år med mulighed for forlængelse. Vi tilbyder udover dette rådgivning til forældre og børn i forbindelse med indskrivning i vores familieafdeling. Ligeledes tilbyder vi ydelser i forbindelse med efterværn, familiebehandling samt indskrivning af familier og unge i dagtimerne.

Børnehusene er en integreret del af Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Børnehusene kan tilbyde en hverdag, hvor du skal:

  • Mestre de hurtige omdrejninger i det pædagogiske arbejde
  • Afholde børnesamtaler
  • Praktisere ressourceorienteret pædagogik
  • Følge en handleplan, en pædagogisk strategi, uden at miste intuitionen og kreativiteten
  • Inddrage den unge i hele processen
  • Inddrage familie og netværk.

Vi er funderet i den systemiske tænkning, hvor tilgangen er, at opbygge relationer og sammen med de unge/familierne være stifindere i deres egen unikke tilgang til livet. Vi arbejder med ansvarlighed for dem selv og andre. Med at skabe mulighed for at fortælle en anden historie.

Du vil som pædagogisk medarbejder fungere som kontaktperson for de unge/familierne.
Du vil få ansvaret for at omsætte de af socialrådgiveren udstukne mål til mål og delmål i en pædagogisk handleplan.

Du skal kunne dokumentere dit arbejde og beskrive din metode i vores journaliseringssystem (Nexus). Forældrene og netværket skal inddrages i størst muligt omfang, således at den unge bevarer tilknytningen til familien og det øvrige familiære netværk.

Stillingerne kan kun søges elektronisk via stillingsopslaget.

Sidste ansøgningsfrist er fredag den 14. august 2020 kl. 23:59.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt onsdag den 26. august 2020. Du inviteres dertil gennem din mailadresse, som du oplyser i ansøgningsprocessen.

Ansættelsesudvalget består af medarbejder fra børnehuset samt leder og stedfortræder. Den endelige indstilling bliver besluttet efter 2. ansættelsessamtale, som forventes afholdt den 28. august 2020.

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår aftalt mellem de forhandlingsberettigede organisationer.

For nærmere information er du velkommen til at kontakte leder Peter Johansen eller stedfortræder Sanne Ambo Rasmussen på telefon 72 53 30 00.

Vi glæder os meget til at modtage din motiverede ansøgning!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Faaborg-Midtfyn Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Vikariat
Geografi
Fyn
Uddannelse
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Faaborg-Midtfyn Kommune - hurtigt overblik


Placering
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Logo: Faaborg-Midtfyn Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.fmk.dk/


Faaborg-Midtfyn Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1540599/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo