Få opslag som dette inden alle andre

Jurist med interesse for magtanvendelsesområdet til Danmarks største sundheds- og omsorgsforvaltning

Københavns Kommune



Har du interesse for retssikkerhed og omsorg for gruppen af ældre og svage borgere? Og vil du være med til at drive og udvikle området i tæt samarbejde med vores stærke demensfaglige rådgivere? Så er du måske vores nye kollega i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

Vil du være vores nye juridiske specialist og fagligt ansvarlige for magtanvendelse?

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har overordnet set ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse inden for sundhedsområdet, for genoptræning og for hele ældreområdet, herunder bl.a. hjemmepleje, plejehjem m.m. til borgerne i København.

Vi har ca. 40 plejehjem til ældre borgere samt Danmarks største hjemmepleje, der yder hjælp og støtte til borgere over 65 år. Det er borgere, som ikke længere kan håndtere personlig pleje eller praktiske opgaver, som har et omfattende behov for hjælp eller af anden årsag har brug for tryghed og pleje.

I Juridisk Afdeling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen leder vi efter en selvstændig, skarp og engageret jurist, der kan blive vores nye specialist og fagligt ansvarlige for magtanvendelse. Du vil spille en central rolle i samarbejdet med kommunens demensfaglige rådgivere og videnspersoner. Det sker i tæt samarbejde med dygtige kolleger i Juridisk Afdeling og ikke mindst med de medarbejdere og ledere, der har ansvaret for hele myndighedsområdet i forvaltningen.

Du vil få en stor kontaktflade på tværs af fagligheder og områder. Vi lægger derfor vægt på, at du har stor energi i det tværgående samarbejde, der grundlæggende handler om at levere de bedst mulige tilbud til borgerne. Du vil få mulighed for at præge samarbejdsstrukturen samt den løbende udvikling af digitalisering af indberetning, registrering og journalisering på fagområdet.

Du vil bl.a. få ansvaret for at varetage følgende opgaver:

  • Levering af juridisk og faglig viden på højt niveau vedr. reglerne om magtanvendelse efter Servicelovens afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder også snitfladespørgsmål til tvangsbehandlingsloven.
  • Rådgivning og tæt samarbejde med forvaltningens fem demensfaglige rådgivere, der vejleder de demensfaglige videnspersoner på plejehjem og i hjemmeplejen.
  • Undervise ledere og personale på plejehjem og i hjemmeplejen.
  • Sagsbehandling, herunder bl.a. myndighedsafgørelser og forberedelse af sager til behandling i Familieretshuset og Ankestyrelsen.
  • Kvalitetssikre indberetninger og sikre registrering af samtlige magtanvendelser til ledelsesinformation og til brug for den årlige beretning til politisk niveau.
  • Udarbejde den politiske indstilling med den årlige beretning om fokusområder for det kommende år.
  • Betjening af direktion og politisk niveau i de sager, hvor det er relevant. Både inden for fagområdet og andre af de juridiske områder, som afdelingen er ansvarlig for.

Vi leder efter den helt rigtige profil
Du bliver ansvarlig for at udvikle og drive magtanvendelsesområdet i tæt samarbejde med dine kolleger. Du skal derfor have lyst til og gerne erfaring med at samarbejde på tværs af en stor organisation, der har ansvaret for at levere gode og sikre løsninger til borgerne. Du får mulighed for og skal have interesse i at specialisere dig inden for feltet og får dermed også mulighed for at præge området og udviklingen af det.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra arbejdet med myndighedsafgørelser, herunder reglerne om magtanvendelse og har viden om og forståelse for det demensfaglige område. Uanset din baggrund lægger vi vægt på, at du bidrager med engagement og helhedssyn i jobbet, og at du har energi i at arbejde med dette konkrete fagområde.

Vi forventer, at du:

  • er cand.jur. og har kendskab til eller stor interesse for reglerne om magtanvendelse.
  • er nysgerrig og aktivt opsøgende ift. at holde dig fagligt opdateret, og du kan forbinde de mange områder, der spiller sammen inden for feltet.
  • er god til og motiveres af at samarbejde med andre fagligheder end din egen og har forståelse for, hvorfor det er vigtigt.
  • har lyst til at være drivkraften – sammen med gode kolleger – i at udvikle og drive magtanvendelsesområdet og arbejdet med myndighedsopgaver, herunder særligt i samarbejde med vores demensfaglige rådgivere og vores myndighedsafdeling.
  • har forståelse for, at du i vid udstrækning selv er den drivende og udførende kraft sammen med dine kolleger, og at opgaverne derfor bl.a. skal løses af dig.
  • har en god forståelse for den helhed, du er en del af, og du skal være med til at finde de gode løsninger, som du også selv er med til at implementere og følge til dørs.
  • arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret, og du er god til at dele din viden – også når vi har travlt.
  • trives med at være opsøgende, udadvendt og servicemindet. Du er klar til at tage ansvar og også til at træffe beslutninger, når der er brug for det.
  • har forståelse for og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor der ofte er brug for at kunne navigere i komplekse sammenhænge.

Om os
Stillingen indgår i Juridisk Afdeling, som p.t. består af i alt fem jurister, der hver især selvstændigt varetager eget sags-/lovområde. Juridisk Afdeling rådgiver direktionen og den øvrige forvaltning og varetager opgaver inden for primært forvaltningsloven, sundhedsloven og serviceloven, men også øvrig lovgivning, som relaterer sig til forvaltningens ressort og opgaveløsning. Juridisk Afdeling har desuden en rolle i forhold til det politiske niveau, fx ved udarbejdelse af indstillinger og redegørelser til kommunens Sundheds- og Omsorgsudvalg og ved besvarelse af spørgsmål fra medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Juridisk Afdeling er en del af forvaltningens ledelsessekretariat med reference til sekretariatschefen. Din arbejdsplads bliver i vores centralforvaltning i Sjællandsgade på Nørrebro i København.

Du bliver en del af et socialt, dynamisk og spændende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, og hvor vi er tæt på beslutningsprocesserne. Du vil indgå i en afdeling med dygtige jurister, hvor vi lægger vægt på at samarbejde og understøtte forvaltningens kernedrift. Du vil få stort, selvstændigt ansvar og en unik rolle og indsigt i forvaltningens ressortområde samt en bred berøringsflade i organisationen. Vi har mange opgaver, og tempoet er til tider højt. Derfor vægter vi også samarbejdet og videndelingen – og så går vi op i, at det i øvrigt også være sjovt at gå på arbejde.

Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til dine kvalifikationer og efter gældende overenskomst. For yderligere oplysninger kan du kontakte sekretariatschef Helle Hartmann-Madsen på 2945 4666 eller chefkonsulent og jurist Claus Westh Sørensen på 3530 3512.

Søg via nedenstående link senest søndag den 23. august 2020
Vi forventer at holde samtaler i uge 35 med henblik på ansættelse 1. oktober 2020.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.

Application deadline:
23 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Jura
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Jura
Medicinal & Sundhed
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1540732/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo