Få opslag som dette inden alle andre

Projektmedarbejder til Områdefornyelse Nordvest (tidsbegrænset)

Københavns Kommune



Områdefornyelse Nordvest søger en projektmedarbejder, der kan assistere fire projektledere med at planlægge og gennemføre sociale, kulturelle og fysiske projekter. Vi forestiller os, at vores kommende kollega har en baggrund som antropolog, etnograf, sociolog eller lignende. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år.

Om Områdefornyelse Nordvest
Områdefornyelse Nordvest er en lokalt forankret fem-årig indsats, der slutter ultimo september 2021. Områdefornyelsen skal understøtte en positiv og socialt balanceret byudvikling gennem fysiske, sociale og kulturelle projekter. Områdefornyelsens vision og projekter er beskrevet i en politisk godkendt kvarterplan. Du skal blandt andet arbejde med afsæt i kommunens politik om Fællesskab København og Politik for Udsat By. Der er afsat 60 millioner kroner til områdefornyelsen, som finansieres af Københavns Kommune og Transport- og Boligministeriet. Områdefornyelsen er organisatorisk forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen, men arbejdsstedet er i Nordvest.

Om jobbet
Du vil få fire primære arbejdsopgaver:

  • Assistere projektledere med research, sparring, dokumentation, praktisk arbejde, kommunikation, evaluering og borgerdialog
  • Administrativt arbejde og indkøb
  • Event-koordinering, -planlægning og -afvikling
  • Tovholder på kommunikationsopgaver og -strategi samt sparring med vores studentermedhjælper

Om dig
Vi søger en projektmedarbejder der har lyst til at være en del af et mindre, lokalt placeret sekretariat, der arbejder tværfagligt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i en områdefornyelse eller politisk styret organisation. Vi forventer, at du:

  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver og samtidig veksle mellem forskellige opgaver og projekter på en dag
  • kan anvende etnografiske metoder og gennemføre evalueringer
  • kan etablere samarbejdsrelationer og netværk om vores projekter
  • kan bidrage til udvikling af vores metoder til borgerinddragelse og til at demokratisere byudviklingen i et udsat byområde
  • har mod på at indgå i forskellige typer af projekter og processer, hvor mange og modsatrettede perspektiver og interesser mødes
  • har lyst til at være en del af en travl og afvekslende arbejdsplads med hyppige aftenmøder, mange forskellige opgavetyper og bolde i luften
  • har systematik til at løse administrative opgaver.

Om os
Du bliver del af et lokalt sekretariat, hvor vi lægger vægt på tværfaglighed, ærlighed og humor, og hvor der er højt til loftet. Sekretariatet består af fire projektledere, en faglig konsulent, to studentermedhjælpere og en projektchef. Vi har en styregruppe med repræsentanter for lokalområdet og de kommunale forvaltninger. Vi har taget hul på den sidste del af Områdefornyelsens programperiode, og der er fart på vores projekter.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektchef Anne Steen Hansen på 2155 5282. Kvarterplanen kan læses her: http://www.kk.dk/omraadefornyelsenordvest. Områdefornyelsernes arbejde kan også følges her: www.facebook.com/nordvest.omf

Det er en fuldtidsstilling, der ønskes besat senest den 1. oktober 2020.

Søg via nedenstående link senest fredag den 14. august 2020
Samtaler forventes afholdt i uge 35.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.

Application deadline:
14 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Administration
Arkitektur & Design
Data & analyse
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1540733/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo