Få opslag som dette inden alle andre

Akademiker til politisk betjening i Center for Regional Udvikling

Region Hovedstaden



Vil du være med at præge det regionale udviklingsområde i Danmarks største region med mere end 40.000 ansatte? Har du interesse og flair for at levere en professionel og effektiv sekretariatsbetjening? Har du politisk gehør, og kan du bidrage til at skabe helhed og sammenhæng i en kompleks organisation? Så er vores ledige stilling som akademiker i Sekretariatet i Center for Regional Udvikling måske noget for dig?

Vi søger en kollega, som får energi af at arbejde i krydsfeltet mellem politik og administration, og gerne vil videreudvikle kompetencer inden for politisk betjening og understøtte vores tre politiske udvalg, som står i spidsen for at løse opgaver inden for miljø, trafik, sundhedsforskning, innovation og uddannelse i Region Hovedstaden.

Stillingen vil indtil videre have primært fokus på betjening af udvalget for sundhedsforskning, innovation og uddannelse, og idet der vil være tæt samarbejde med nære sekretariatskolleger om betjening af de tre udvalg.

Udvalget for sundhedsforskning, innovation og uddannelse har bl.a. fokus på at skabe gode forhold for forskningssamarbejder mellem hospitaler, uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv. Hertil kommer styrkelse af digitalisering, udvikling og afprøvning af ny teknologi som kunstig intelligens og velfærds- og sundhedsteknologi.

Derudover er videreudvikling af samarbejdet med erhvervsskolerne og kommuner til sikring af arbejdskraft i regionen et af udvalgets fokusområder.

Du kan læse mere om udvalget på regionh.dk

Om dig
Vi søger en profil med en god akademisk ballast og gerne et par års erfaring fra en politisk styret organisation. Du kan evt. også være nyuddannet. Du får en vigtig rolle i betjeningen af vores politiske udvalg, hvor du skal være med til understøtte vigtige strategiske dagsordener og sikre den tværgående koordinering på tværs af centret.

Du kommer til at få en tæt daglig dialog med den øvrige administration, hvor du hjælper dine kolleger med at udforme det gode beslutningsgrundlag for politikerne.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • politisk betjening, herunder mødeforberedelse, udarbejdelse af dagsordener og opfølgning i
  • samarbejde med centrets øvrige enheder, som har ansvaret for det faglige indhold i udvalgssagerne
  • at koordinere og kvalificere notater og materiale mv. til regionsrådsformand og udvalgsformænd og i takt med opbygget erfaring at rådgive og vejlede kolleger i centrets enheder i forbindelse med udarbejdelse af politiske udvalgssager
  • at bidrage til koordinering og sparring på tværs af centre i regionens centrale administration
  • diverse ad hoc-opgaver for direktion, sekretariat og enheder, herunder at understøtte enhederne i policymaking, strategisk udvikling og interessevaretagelse

Vi forventer, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • forstår at begå dig i en politisk styret organisation
  • har gode kommunikative evner - både mundtligt, skriftligt og socialt
  • er fleksibel i forhold til opgaveportefølje og arbejdstid, da jobbet bl.a. indebærer aftenmøder og møder ude af huset
  • er god til at skabe relationer og har et kreativt øje for nye sammenhænge, helheder og muligheder
  • har en god situationsfornemmelse og et blik for, at både små og store opgaver er betydningsfulde og vigtige
  • formår at skabe overblik og kan agere selvstændigt i et uformelt miljø med mange bolde i luften
  • forstår vigtigheden af at være del af en servicefunktion

Kendskab til udvalgenes opgavefelter og ikke mindst udvalget for sundhedsforskning, innovation og uddannelse vil være et plus men er ikke et krav.

Om os
Center for Regional Udvikling har ca. 200 medarbejdere og har en kompleks opgaveportefølje, der dækker regional udvikling i bred forstand, herunder blandt andet forskning og innovation, kollektiv transport og infrastruktur, internationale samarbejder, uddannelse og allianceskabelse f.eks. i Greater Copenhagen, klima, miljø og energi samt råstofplanlægning og jordforurening.

Udover Sekretariatet består Center for Regional Udvikling af en miljøenhed og en enhed for mobilitet, klima og uddannelse samt en enhed for sundhedsforskning og innovation.

Vi arbejder ud fra en værdibaseret medarbejderpolitik. I centrum står de fire værdier tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.

Læs mere om os her:

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Vibeke Grønvall Kristensen på telefon 22269160 eller mail: vibeke.grønvall.kristensen@regionh.dk eller udvalgssekretær Josephine Sandal på telefon 24985437 eller mail: josephine.sandal@regionh.dk

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Ansættelsesstedet er Regionsgården, Center for Regional Udvikling, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 18. august. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler primo uge 35 med henblik på ansættelse med start den 1. september eller snarest derefter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Forskning & Udvikling
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1540928/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo