Få opslag som dette inden alle andre

Data Engineer til Nomeco

Nomeco A/S



Nomeco
Data Engineer til Nomeco

Data engineer – kan du jonglere med SQL, SSIS og Azure Data Factory?
Og vil du sikre, at vi kan skabe værdifulde indsigter – ikke kun for Nomeco, men også for apoteker og hospitaler landet over?

Bliv en del af en agil virksomhed og få en flok herlige kolleger, gode udviklingsmuligheder og god work-life-balance.

”Du bliver en del af en fed afdeling med en stor pipeline af opgaver. Vi skaber virkelig nogle succeser, som du kan være med til at sætte dit præg på,”
fortæller Simon Pagh Clausen, som bliver din nye chef.

Velkommen til Nomeco
Hos Nomeco sørger vi for, at apoteker og hospitaler i hele landet er forsynet med de rette lægemidler til den rette tid. Faktisk kan vi garantere, at livsvigtig medicin fra vores leverandører kan være fremme inden for 24 timer året rundt.

Nu leder vi efter dig til vores afdeling i Sydhavnen, hvor du indgår i vores BI- og integrationsafdeling sammen med vores 2 BI-konsulenter, 3 data engineers og BI-manager. Vi sidder i storrumskontor og arbejder med scrum og agile metoder. Derudover er vi på en spændende rejse, hvor vi går fra On-Premises til Azure, så vores løsninger kan komme i skyen.

Hold styr på vores data
Som vores nye data engineer kommer du til at arbejde med en række forskellige datakilder. Data, som lægemiddelindustrien, apotekerne og hospitalerne bruger for at få indsigt i deres salg, forsyningskæder, logistik og restordrer – kort sagt, al den viden, de skal bruge, så medicinen kommer ud til tiden.

Derudover arbejder du også med data til vores egne afdelinger, fx til vores kundeservice-, finans- og logistikafdelinger, så vi kan træffe forretningsmæssige beslutninger på et validt grundlag.

Med SQL, Microsoft Integration Services (SSIS) og Azure Data Factory som dine primære værktøjer, betyder det, at du:
• udvikler B2B integrationer og applikationer i samarbejde med dit team og vores business support afdeling
• modellerer og lægger data i data warehouset via stjerneskemamodellering
• laver nye udviklingsopgaver, fx kuber og strukturer til nye emner
• er med til at skabe datagrundlaget der skal understøtte vores nye self service strategi

”Vi arbejder i Azure Devops-platformen og anvender Kapacity’s ELT automation framework, derudover bruger vi OLAP-modellering i Power BI, og SSIS til vores B2B integration – men du behøver ikke kunne det hele i forvejen, det skal vi nok lære dig,”
fortsætter Simon.

Videndeling på tværs
Da vi er er del af en tysk koncern, der opererer i 22 lande, får du rig mulighed for at trække på dine internationale kollegers ekspertise. Vi afholder fx månedlige community meetings online, hvor vi videndeler og sparrer med hinanden.

Derudover har vi en god work-life-balance med mulighed for hjemmearbejde, fleksible mødetider, og sidst men ikke mindst, har vi en rigtig lækker kantineordning.

Erfaren data engineer
• Du har nogle års erfaring med SQL, Microsoft Integration Services (SSIS) og evt. Azure Data Factory
• Gerne erfaring med XML og JSON og et eller flere programmeringssprog, men det er ikke et krav
• Du kan lide at lære nyt og sætte dig ind i nye teknologier og værktøjer
• Du trives med samarbejde samt at sparre og videndele med dit team
• Du taler og skriver både dansk og engelsk.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Simon Pagh Clausen på 36 14 21 64.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
16. august 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nomeco A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (16.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
IT
Medicinal & Sundhed
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
IT - Software
Rådgivning & Support
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Nomeco A/S - hurtigt overblik


Placering
Borgmester Christiansens Gade 40
1790 København V
Logo: Nomeco A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.nomeco.dk


Nomeco A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541116/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo