Få opslag som dette inden alle andre

Business Supporter til Nomeco

Nomeco A/S



Nomeco
Business Supporter til Nomeco

Brænder du for dataanalyse, logistik & optimering?
Vi søger en ny Business Support kollega til Nomeco´s hovedsæde i København SV.

Den ledige stilling er i vores afdeling VMI (Vendor Managed Inventory), hvor vi varetager og optimerer en stor del af landets apotekers ordrer og logistik, ud fra elektronisk udveksling af apotekets salgs- og lagertal. Dette for at apotekerne altid har de rigtige varer, i rette mængder og til rette tid.
Du bliver en del af et business support team som samarbejder tæt med teamets øvrige kollegaer som tæller 16 dedikerede VMI-konsulenter. Teamet drives af udvikling, godt og produktivt arbejdsmiljø, nære relationer samt smidige og fremtidssikrede løsninger for vores kunder. Vi tager afsæt i et stærkt samarbejde med det enkelte apotek og deres behov, således at vi finder den logistikløsning, der er mest optimal for kunden. Vi har en dynamisk og stærk holdånd og har dagligt tæt samarbejde med andre funktioner som salg, kundeservice, indkøb og drift.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• Udtræk af data til udarbejdelse af trends og nøgletal med fokus på overholdelse af fastsatte KPI’er og aftaler mod de enkelte apoteker.
• Opfølgning og håndtering af afvigelser samt justering af parametre og opsætning i tæt samarbejde med VMI-konsulenterne.
• Håndtere diverse opgaver med henblik på at sikre optimeret drift for det enkelte apotek.
• Løbende tilpasning af eksisterende systemer såsom BI værktøjer.

Herudover har vi stor fokus på udvikling af vores kompetencer og optimering af vores processer, hvilket betyder, at du som person drives af at være del af en kultur hvor løbende forbedringer er en integreret del af hverdagen.

Ønskede kompetencer:
Du har en solid forståelse for logistik og dataanalyse. En unik evne til at forstå de underliggende drivere og til at holde fokus på de endelige mål. Det er en fordel, hvis du har 2-3 års erfaring med logistik inden for det sundhedsfaglige område eller lægemiddelbranchen. Dybdegående kendskab til og interesse for IT er klart et plus.

• Du har stærke analytiske kompetencer, så du kan omsætte nøgletal og mønstre til handling
• Du har en god forståelse for supply chain og optimering af vareflow
• Du er god til at analysere, formidle og følge op på nøgletal
• Du arbejder struktureret, selvstændigt og besidder et godt administrativt overblik
• Du har øje for detaljen samtidig med at du kan bevare det store overblik
• Du kan prioritere dine egne opgaver, tage ejerskab og overholde deadlines også når tempoet er højt
• Du har flair for IT-systemer og er stærk bruger af Office-pakken og Power BI

Som person trives du med at arbejde i teams, hvor resultater nås gennem samarbejde, og hvor alle involverede bidrager med forskellige færdigheder og erfaringer.

Du prioriterer en god og energifyldt arbejdsdag for dig og dine kolleger og yder gerne din del for at dette opnås.

Arbejdstid:
Stillingen er en fuldtidsstilling med god fleksibilitet. Du vil have din primære arbejdsplads fra hovedsædet, med skal påregne arbejdsdage på VMI kontoret i Tilst - Århus.

Spørgsmål?
Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte teamleder Vicky Willumsen på tlf.: 2072 9158 eller HR Partner Marianne Funch på tlf.: 3645 4536.

Vi indkalder løbende til samtale, så send motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 9. august 2020. Opstart vil være hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
9. august 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nomeco A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (09.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Marketing & Business
Medicinal & Sundhed
Produktion, Logistik & Transport
Arbejdsområde
Data & analyse
Indkøb
Rådgivning & Support
Transport & Logistik
Få opslag som dette inden alle andre

Nomeco A/S - hurtigt overblik


Placering
Borgmester Christiansens Gade 40
1790 København V
Logo: Nomeco A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.nomeco.dk


Nomeco A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541117/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo