Få opslag som dette inden alle andre

Faglig koordinator til A-dagpenge

Rudersdal Kommune



Om jobbet
Beskæftigelse i Rudersdal opruster på dagpengeområdet og søger en dygtig faglig koordinator, der vil være med til at videreudvikle en effektiv, meningsfuld og i stigende grad digitalt understøttet indsats for vores ledige borgere, Vi søger en fagligt stærk profil som kan medvirke til at videreudvikle vores faglighed og praksis i dagpengeteamet, så vi kan nå vores målsætning om at flere ledige kommer i job.

Dagpengeteamet består af 7 dygtige og engagerede jobkonsulenter. Vi arbejder tæt sammen på tværs af målgrupper, særligt medsygedagpengeteamet og har sammen med virksomhedsteamet et stærkt fokus på, hvordan vi sikrer det bedste match mellem virksomheder og vores ledige borgere.

Dine opgaver som faglig koordinator
Som faglig koordinator har du en central funktion i dagpengeteamet, hvor du via fagligt overskud og indsigt yder en aktiv indsats for, at dine kolleger udvikler sig og opnår en høj selvstændig kompetence i løsning af opgavern. Du vil ved siden af rollen som faglig koordinator være ansvarlig for nogle få ledige borgere på dagpengeområdet.

Du skal være med til at udvikle og ikke mindst sikre, at nye faglige og digitale tiltag implementeres sikkert i driften. Herunder skal du bidrage til at udarbejde arbejdsgange, udføre fagligt tilsyn, følge op på præstationer via ledelsessystemer, holde dig og teamet opdateret med lovgivningen, give faglige input og holde faglige oplæg for ledige borgere, kolleger og ledelse.

Du er med i førerfeltet, når vi driver vores faglige udvikling frem via implementering af ny lovgivning, digitale løsninger, metoder og innovative tiltag. Som et led i det vil du deltage aktivt i interne og eksterne arbejdsgrupper om særlige indsatser og forankring af samme. Du vil blive en fast del af et team af jobcentrets faglige koordinatorer faciliteret af vores jurist, og I skal sammen understøtte faglighed og styrke samarbejdet på tværs af organisationen.

Din profil
Du har erfaring med beskæftigelsesområdet, særligt lov om dagpenge og aktiv beskæftigelsesindsats og kan således navigere sikkert med afsæt i lovtekster og principafgørelser

Vi har fokus på digitale løsninger som f.eks. webinarer til ledige og understøttelse af faglige vurdering i sagsbehandlingen. Du skal derfor have et digitalt mindset og være med til at skabe læring og udvikling hos borgere såvel som kolleger og motivere til nye perspektiver på opgaverne. Du skal derudover trives med at være i krydsfeltet mellem leder og kolleger. Du kan arbejde selvstændigt, men samtidig sikre at du har din leder og dine kollegaer med i løsningerne.

Du er initiativrig og besidder stor forandringsparathed og er både grundig og fleksibel i din opgaveløsning. Samtidig har du en smittende energi og en stærk faglighed som du kan formidle internt og eksternt. Du er udadvendt med et højt drive, du er vedholdende og har gennemslagskraft. Du trives i et dynamisk og til tider travlt miljø og kan håndtere flere opgaver på samme tid.

Du har fleksibilitet og struktur, ligesom du forstår at bruge de digitale systemer til smarte arbejdsgange og hurtigt sætter dig ind i bl.a. fagsystemet Fasits funktioner.

Derfor skal du vælge os
Du vil komme til at arbejde i en kommune præget af en tro på, at de gode løsninger findes gennem en løbende udvikling og et godt samarbejde på tværs. Vi tilbyder dig ansættelse inden for et fagområde med mange spændende opgaver og faglige udfordringer, hvor der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen samt en god og uformel omgangstone. Du vil få ansvar og frihed til at omsætte din faglighed til reelle forandringer til gavn for borgerne i Rudersdal Kommune.

Du bliver en del af en beskæftigelsesforvaltning med omkring 65 kolleger, hvor vi særligt gør os umage med at være relevante, kompetente og attraktive t samarbejdspartnere – både for hinanden, for borgerne og for virksomhederne.

Arbejdsstedet er primært i Administrationscenter Birkerød, som ligger lige over for Birkerød Station, men du vil have mulighed for at arbejde hjemme ind imellem, hvis dine opgaver tillader det.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling og er på 37 timer om ugen med flekstid. Løn forhandles efter gældende overenskomst og med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Forventes afholdt den 18. august 2020

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Susan Nielsen

Afdelingsleder

sntn@rudersdal.dk
Tlf.: 72683045

Ansøgningsfrist:

14. august 2020

Søg stillingen Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (14.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Jura
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Rudersdal Kommune - hurtigt overblik


Placering
Øverødvej 2
2840 Holte
Logo: Rudersdal Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rudersdal.dk


Rudersdal Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541162/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo