Få opslag som dette inden alle andre

Kan du gynge en novelle? Eller trylle matematik ud af en rutsjebane?

Rudersdal Kommune



Om jobbet
Da en af vores dygtige lærere har fået nyt job andetsteds, søger vi akut en lærer til specialafdelingens E-spor. Vi har brug for dig, der har en professionel rygsæk lastet med struktur, undervisningsdifferentiering, relationskompetence og godt humør. Til gengæld kan du få de skønneste, mest nysgerrige, kærlige og umiddelbare elever - og nogle meget kloge, dygtige og sjove kolleger. Stillingen er i vores mellemtrinsgruppe. Du bliver en del af en dynamisk afdeling, hvor vi har fokus på det enkelte barns læring og udvikling med udgangspunkt i skolens værdier: Læring, Trivsel og Fællesskab. E-sporet er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for normalt begavede børn med opmærksomhedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og sociale-emotionelle-trivsels-vanskeligheder. Teamet du skal arbejde sammen med, er et forholdsvis nyt sammensat team, så du skal være interesseret i at være med til at opbygge en god klassekultur og et stærkt teamsamarbejde. Du vil få hjælp af dygtige kolleger og samarbejdsvillige og positive forældre.

Din profil
Vi søger en lærer som er dygtig til klasseledelse, er struktureret samt fagligt og pædagogisk velfunderet. Vi forventer at du er dygtig, reflekteret og optaget af at udvikle gode læreprocesser og gode børnefællesskaber. Hvis du også har let til grin og drives af at motivere hver enkelt elev, så ligger din ansøgning øverst i bunken. Vi er åbne for at se på forskellige kompetencer, linjefag og ønsker.

Det er vigtigt for os at du er god til relationer og samarbejde, at du er engageret i dine fag, og at du kan skabe gode læringsforløb for dine elever. Vigtigst af alt skal du have et positivt børnesyn, et godt humør og være optaget af, at alle børn skal have et godt skoleliv.

Derfor skal du vælge os
Skovlyskolen er en velfungerende og totalt nyrenoveret skole, med et godt fagligt miljø og med energiske, nysgerrige og deltagende børn, engagerede forældre og kompetente medarbejdere.

Vi ligger i naturskønne omgivelser lige op ad Rude Skov og Oksemosen. Der er lys og luft og masser af muligheder for udendørsliv. Skolen har netop fået lavet helt nye udearealer med masser af plads til bevægelse, læring og leg.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores fantastiske skole.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med start hurtigst muligt. Der er tale om fastansættelse.

Om os
Vi er en tosporet folkeskole med en tilknyttet specialskole med to spor. Skovlyskolens specialafdeling har ca. 80 elever fra 0. klasse til 10. klasse.

Tilbuddet henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang. Vores elever har ofte flere forskellige problemstillinger og behov, og har brug for støtte i forhold til læring og udvikling. Vi har 2 spor med hver deres målgruppe. C-klasserne, som er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og ofte også med andre vanskeligheder. E-klasserne, som er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for normalt begavede børn med opmærksomhedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og sociale-emotionelle-trivsels-vanskeligheder.

Vores elever har brug for et skoletilbud, der bygger på stærke relationer mellem medarbejdere og elever, tydelig struktur, et alsidigt syn på fagligheden, plads til forskellighed, tryghed og tæt samarbejde mellem skole og hjem.

Vores udgangspunkt er at vi altid gerne vil lytte, forstå og arbejde for at skabe de bedste betingelser for vores elever. Et af vores grundlæggende mål er, at børn og unge får tillid til og tro på, at de kan lykkes. Vi har derfor et højt engagement, en tæt professionel relation til vores elever og fokus på at styrke elevernes personlige ressourcer og selvværd, så de kan agere aktivt og positivt i eget liv.

For at kunne tilgodese en samlet indsats i forhold til barnets udviklingsmål har vi et tæt skole-familiesamarbejde, der omfatter samtaler og forskellige former for forløb i samarbejde med familien, vores tilknyttede psykologer og Rudersdal kommunes Familiehus.

Eleverne til skolen visiteres gennem kommunens visitationsudvalg, og vi optager i begrænset omfang børn fra andre kommuner.

Vi er en del af et ambitiøst udviklingsprojekt, hvor vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber, tydelige og synlige mål, elevinvolvering og feedback til medarbejdere og elever.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor senest d. 6. august.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for specialafdelingen Katrine Nordvig på tlf. 72683178 eller på krom@rudersdal.dk

Samtaler: afholdes i uge 33

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Katrine Nordvig Rom

Afdelingsleder C- og E-spor

krom@rudersdal.dk
Tlf.: 72683178

Tlf.: 61705473

Ansøgningsfrist:

6. august 2020

Søg stillingen Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (06.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Uddannelse
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Politik & Samfund
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Rudersdal Kommune - hurtigt overblik


Placering
Øverødvej 2
2840 Holte
Logo: Rudersdal Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rudersdal.dk


Rudersdal Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541188/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo