Få opslag som dette inden alle andre

Psykologer til Familiecenter Køge

Køge Kommune



Psykologer til
Familiecenter Køge

Da en af vores dygtige og erfarne psykologer går på pension og en anden går på barsel, søger vi to autoriserede psykologer til henholdsvis en fast stilling og barselsvikariat, der brænder for at skabe positive forandringer for udsatte børn, unge og deres familier.
I Familiecenter Køge arbejder vi for at styrke den helhedsorienterede og tværfaglige indsats over for kommunens børn, unge og familier. Du skal være klar til at blive en del af et pulserende hus, hvor vi sammen hjælpes ad med at skabe positive forandringer for kommunens udsatte børn og unge.

Vores faglige og teoretiske afsæt er bredt, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i en kognitiv, systemisk, narrativ og mentaliseringsbaseret tænkning i de familierettede indsatser. Det familiefaglige behandlingsarbejde forudsætter en lyst og evne til at kombinere og variere i forskellige tilgange alt efter problematik, behandlingsstrategi og målsætninger for indsatsen.

Der er tale om både en fast stilling med start pr. 1. januar og barselsvikariatet der løber 9 måneder med start pr. 1. oktober med mulighed for forlængelse. Begge psykologstillinger er 37 timer ugentligt. Angiv gerne i ansøgningen hvilken stilling du er interesseret i.

Dine arbejdsopgaver
Som psykolog i Familiecenter Køge varetager du primært behandlingen af børn, unge og deres familier, der visiteres af Familiecenterets sagsbehandlere efter Lov om Social Service.

Dine centrale opgaver vil være:
• Terapeutisk familiebehandling af børn, unge og deres familier i form af individuelle og familierettede indsatser.

• Supervisions- og rådgivningsopgaver.

• Gruppeforløb og undervisning.

Behandlingsopgaverne retter sig primært mod børn og unge i alderen 6-18 år og kan omhandle mange forskelligartede problematikker i form af angst, OCD, selvskade, omsorgssvigt, overgreb, ADHD samt øvrige adfærdsmæssige forstyrrelser mv.

Vi søger to kollegaer, der er
• Uddannet psykolog (Cand. Psych.) gerne med autorisation eller tæt på dette og erfaring indenfor familieterapi eller psykoterapi.

• Kan arbejde selvstændigt, samtidigt med at du kan samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere.

• Evner at skabe og fastholde en professionel relation til familierne og er mentalt robust.

• Kan arbejde tværfagligt og har et helhedsorienteret fokus i familiebehandlingsarbejdet.

• Har erfaring og indsigt i arbejdet med børn, unge og familier med flere problemstillinger.

• Er bredt fagligt funderet med nysgerrighed og interesse for den terapeutiske og psykologfaglige indsats overfor børn, unge og familier.

Det vægtes særligt højt, at psykologen har konkret erfaring med krise- og traumebehandling fx i form af Theraplay/legeterapi eller tilsvarende behandlingstilgange, hvor der kan være behov for behandling af omsorgssvigt og overgreb mod børn og unge. Desuden er det en fordel, hvis du har konkret erfaring med angstbehandling og har en Cool Kids-uddannelse samt -certificering.

Da vi arbejder mål- og effektorienteret ud fra FIT (Feedback Informed Treatment) som er vores dialog- og effektmålingsredskab er det en ekstra fordel, hvis du har erfaring med FIT eller har lyst til at arbejde med denne metodetilgang.

Vi tilbyder
• Et job med mange udviklingsmuligheder og udfordringer, både fagligt og personligt.

• Et anerkendende arbejdsmiljø med fast ekstern supervision.

• Plads til daglig sparring, begejstring og en humoristisk omgangstone.

• Engagerede og fagligt kompetente kollegaer, der vil støtte positivt op omkring håndteringen af de udfordringer, du vil møde som psykolog i Familiecenter Køge.

Vi arbejder med konkrete mål for alle vores behandlingsindsatser og vi dokumenterer effekten af behandlingen i FIT, hvorfor det forventes, at ansøger ser feedback og evaluering af ens familiebehandling som et vigtigt redskab.

Arbejdstid
Arbejdstiden tilrettelægges med udgangspunkt i familiernes behov, med en gennemsnitlig

ugentlig arbejdstid på 37 timer. Der vil kunne forekomme skiftende arbejdstider med gennemsnitligt én sen arbejdsdag om ugen (Ca. kl. 19.00).

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.

Vi forventer at afholde samtaler den 26-27. august 2020.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Du skal sende din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din Ansøgning, CV samt uddannelses- og autorisationsbevis.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst:

Michal Ingvald Engstrand
Leder af Familiebehandling

michal.engstrand@koege.dk

24804394

Ansøgningsfrist:
23. august 2020
kl.: 23:59
Søg stillingen For at komme i betragtning beder vi dig udfylde nedenstående formular.

Alle felter markeret med en * SKAL udfyldes.

Ved klik på ”Send” accepterer du at sende din ansøgning til Køge Kommune.

Når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Køge Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Vikariat
Geografi
Østsjælland
Uddannelse
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Køge Kommune - hurtigt overblik


Placering
Torvet 1
4600 Køge
Logo: Køge Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.koege.dk


Køge Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541249/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo