Få opslag som dette inden alle andre

To pædagoger til STU-Lolland

Lolland Kommune



Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker, og ser du muligheder i de små sikre succeser? Er du tillidsskabende, innovativ og en vedholdende motivator? Så er du en af de to pædagoger vi står og mangler på STU-Lolland.

Vi søger en pædagog til en fast stilling, samt en pædagog til et barselsvikariat til vores Særlig Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov i Lolland Kommune.

Om Særlig Tilrettelagte Ungdomsuddannelse
STU henvender sig til unge, der af fysiske eller psykiske årsager ikke vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår. STU består af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. De unge bliver rustet til at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet, samt opnå færdigheder til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv.

Ligeledes udvikler vi de unges faglige kompetencer i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. STU tilpasses de unges behov, kvalifikationer, modenhed og interesser. Vi har fokus på de unges ressourcer og videreudvikling deraf, med henblik på at skabe og bygge bro til et meningsfyldt voksenliv. Vi arbejder med eleverne i små hold, ud fra en individuel tilrettelagt undervisningsplan.

Om dig
Ud over, at du selvfølgelig er en meget empatisk pædagog, så er du også nysgerrig på egen og andres praksis, og har gode samarbejdsevner. Du er god til relationsdannelse, og det falder dig naturligt at indgå i nye relationer med lydhørhed, empati og respekt.

Du brænder for at gøre en forskel for unge mennesker og for at give dem en god ballast med i deres livs rygsæk. Du har lyst til at være en aktiv del af, at unge mennesker får de rette kompetencer til at drage videre ud i voksenlivet, med de bedste forudsætninger, der kan læres og gives med på vejen.

Dine personlige kompetencer:

  • Du har viden og erfaring fra området samt evnen til at stille dig op og undervise.
  • Du er dygtig til formidling - både mundtligt og skriftligt.
  • Du kommunikerer godt med de unge.
  • Du arbejder struktureret og opsætter mål for de unge.
  • Du samarbejder professionelt og bidrager til et sundt arbejdsmiljø.
  • Du bidrager til et udviklende miljø - både for de unge og for dine kollegaer.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse og selvstændighed i planlægningen af arbejdet i et mangfoldigt team med en stor fælles videnbank, gode kollegaer og gode muligheder for faglig sparring.
  • En arbejdsplads, hvor der er masser af faglige udfordringer og masser af muligheder for at fortsætte sin faglige udvikling gennem kurser og uddannelse.
  • En ledelse, der er baseret på åbenhed, tillid, og respekt for din faglighed.
  • En arbejdsplads med stort fokus på sundhed og trivsel.

Center for handicap
Center for Handicap er en decentral enhed under Social & Arbejdsmarked i Lolland Kommune, der yder støtte og vejledning til unge og voksne med særlige behov. Der ydes støtte i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets og samværstilbud, klub fritid, samt særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Tilbuddene er geografisk placeret i hele Lolland Kommune.

Organisationen arbejder med tværgående projekter og har fx en stigende opmærksomhed på adgang til sociale informations-kommunikationsteknologier.
Der arbejdes ligeledes tværgående i forhold til sundhedscertificering, som indebærer sundhed for alle på alle niveauer – kost- motion, Mental sundhed, fælleskab på lige vilkår omkring krop og bevægelse. Der er også mulighed for deltagelse i fyraftens jumping fitness, og styrketræning og flere årlige motionsbegivenheder.

Kørekort til bil er en nødvendighed.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er d. 20.august 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 35. Ansættelse snarest muligt. Der indhentes straffeattest på de personer, der tilbydes ansættelse.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Har du spørgsmål til stillingerne?
...Så er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Natasja Lundh på tlf.: 2127 1292.

Hvis du - lige som os - holder af at gøre en forskel for unge mennesker, så hører vi gerne fra dig!

Ansøgningsfrist: 20.08.2020

Placering: Maribo Birkevænget 1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lolland Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Vikariat
Geografi
Sydsjælland & Øer
Uddannelse
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Lolland Kommune - hurtigt overblik


Placering
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Logo: Lolland Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.lolland.dk


Lolland Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541275/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo