Få opslag som dette inden alle andre

Stedfortræder for Jobcenterchef og teamleder

Tårnby Kommune



Jobcenter Tårnby søger faglig og kompetent leder til vores dygtige folk på blandt andet kontanthjælpsområdet.
Som led i et politisk ønske om at styrke beskæftigelsesindsatsen og skabe bedre resultater for virksomhederne og borgerne, styrkes den ledelsesmæssige struktur i jobcenteret. Vi opnormerer derfor med endnu en teamlederstilling.
Der er fokus på, at der leveres en sund og lovmedholdelig beskæftigelsesindsats, hvor det at møde borgerne, lytte til dem og handle er helt centralt. Der samarbejdes tæt med virksomhederne, og de fleste løsninger sker sammen med virksomhederne.
Der er et fast blik på, at Jobcenter Tårnby skal styrke resultaterne og have en indsats, hvor evidens og fakta er drivende for det, vi gør. Vi gør det, der virker, og gør det, vi aftaler. Vi er en gennemsigtig og datadrevet organisation. Vi er ikke bange for at prøve nye løsninger, der styrker vores produktion og resultater for borgere og virksomheder.

Kontanthjælpsteamet består af 20 medarbejdere, og vi er både med i Flere skal med 2 og Bedre ressourceforløb. Men afhængig af vores kommende teamleders kompetencer kan der ske justeringer i opgaverne.

Jobcenteret er i en forandringsproces, hvor sikker og lovmedholdelig håndtering af indsatsen og individuelle resultater er i fokus. Brugerne skal mere i fokus, og vi skal styrke vores forståelse af den forskel, vi skal udgøre for vores borgere og virksomheder. Vi har i Jobcentret fokus på at udvikle medarbejdernes beskæftigelsesfaglighed og er derfor optaget af at kvalificere fagligheden og resultaterne i forhold til mødet med borgerne og virksomhederne. Denne proces skal du være indstillet på at være en del af og bidrage positivt og konstruktivt til.

Den samlede ledelse af jobcenteret består af 5 personer. En jobcenterchef og 4 teamledere. Hertil kommer, at vi også har et ledelsesteam i det nyoprettede Jobcenter CPH. Der er højt til loftet, og du skal være indstillet på at blive udfordret, række hånden ud og være en del af et team, som skal omstille jobcenteret.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Bidrage til at Jobcentret opfylder de politiske mål og strategier inden for gældende rammer og ressourcer.
  • Styrke fagligheden og jobcenterets brugerfokus.
  • Styre den daglige drift med en effektiv og gennemsigtig ressourcestyring, prioritering og planlægning.
  • Skabe rammer for trivsel og understøtte et godt arbejdsmiljø gennem medinddragende personaleledelse.
  • Sikre og understøtte et godt og tillidsfuldt samarbejde både internt og eksternt.
  • Bidrage til udarbejdelse af oplæg til vores politiske udvalg.
  • Indgå konstruktivt i et ambitiøst ledelsesteam i Jobcentret.
  • Er du den rette, vil der være mulighed for en stedfortræderrolle.

Vi forventer, at du:

  • Er modig og tør gøre en forskel.
  • Vil ledelse.
  • Har ledererfaring og gerne en relevant lederuddannelse.
  • Løbende udvikler din ledelsesprofil.
  • Har relevant viden om og interesse for beskæftigelsesområdet.
  • Har kendskab til det faglige område, både i forhold til beskæftigelsesindsatsen og i forhold til det at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Er god til at kommunikere og sætte klare mål, så medarbejderne ved, hvad du forventer af dem.

Vi kan tilbyde dig:

  • En arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere.
  • Et job, hvor der er højt til loftet, men helt klart også høje forventninger.
  • En spændende og udfordrende hverdag i et ambitiøst jobcenter.
  • Lederuddannelse på diplomniveau, hvis ikke du allerede har gennemført denne.
  • Stedfortræderfunktion for jobcenterchef i hans fravær.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Bo Hammer: bha.as@taarnby.dk, eller på telefon 51978287.

Ansøgningsfrist: Søndag den 16. august.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 21. august – med forholdsregler, der sikrer, at vi overholder regeringens regler.

Tiltrædelse den 1. oktober 2020.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Ansøgningsfrist:
16. august 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Human Resources
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Tårnby Kommune - hurtigt overblik


Placering
Amager Landevej 76
2770 Kastrup
Logo: Tårnby Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.taarnby.dk


Tårnby Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541280/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo