Få opslag som dette inden alle andre

Kontorchef til kontoret for Sociale ydelser

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering



Er du handlekraftig og resultatorienteret? Motiveres du af at have en dagsordenssættende rolle at spille i arbejdet med at understøtte et smidigt og velfungerende arbejdsmarked? Er du en motiverende leder, der formår at sætte retning og skabe resultater? Så er du måske vores nye kontorchef i kontoret for Sociale ydelser

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk

Ledelse i krydsfeltet mellem politik og jura
I kontoret for Sociale Ydelser udvikler og implementerer vi lovgivningen vedrørende folkepension, førtidspension og den nye seniorpension. Vi har endvidere ansvar for lovgivningen om kontanthjælp, boligstøtte og børnetilskud samt lovgivningen om Udbetaling Danmark. Vores arbejde omfatter politikudvikling, ministerbetjening, regelarbejde og implementering. Desuden er beskæftigelsesministerens tilsyn med Udbetaling Danmarks bestyrelse forankret i kontoret for Sociale Ydelser.

Dine vigtigste opgaver vil være, at:

  • sikre overblik og ro i en travl hverdag med mange bolde i luften
  • prioritere og ”lægge opgaver i rækkefølge” når der er travlhed
  • sikre at principielle udfordringer identificeres og håndteres tidligt i policy- og lovgivningsprocesserne
  • være faglig sparringspartner for dine medarbejdere og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen
  • være kontorets centrale ansigt udadtil i forhold til departementet, andre ministerier, kommuner, Udbetaling Danamark, mv
  • sikre digital lovgivning, herunder at smidige digitale administrationsmodeller står centralt i lovgivningen på alle ydelsesområder

Du blive leder af ca. 23 ambitiøse og dygtige medarbejdere, heraf to teamchefer. Du indgår i STAR’s ledelsesgruppe og referer til direktionen.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • har solid ledelseserfaring, gerne fra en politisk styret organisation
  • kan skabe trivsel, arbejdsglæde og resultater gennem en motiverende og anerkendende ledelsesstil
  • har erfaring med håndtering af politiske processer og er god til at vedligeholde og udvikle relationer
  • har evnen til at holde overblikket og til at træffe gode beslutninger i komplekse sagsforhold og under tidspres
  • har gennemslagskraft og kan kommunikere klart om mål, forventninger og beslutninger
  • er målrettet, resultat- og kvalitetsorienteret, udviser handlekraft og har gode samarbejdsevner
  • har en relevant akademisk videregående uddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. oktober 2020.

Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelser af chefer i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte vicedirektør Helle Rasmussen på tlf.nr. 7221 7831 eller kontorchef Kirsten Brix Pedersen på tlf.nr. 7221 7500.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Susanne Foss Ramussen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5268.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 16. august 2020.
Vi forventer, at holde samtaler onsdag den 19. august 2020.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
IT
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Data & analyse
Human Resources
Jura
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Topledelse
Få opslag som dette inden alle andre

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - hurtigt overblik


Placering
Njalsgade 72C
2300 København S
Logo: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541512/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo