Få opslag som dette inden alle andre

Dataspecialist til udsøgninger på momsområdet i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen


Vil du være en del af at sikre det forretningsmæssige grundlag for afregning af moms til statskassen? Vil du præsentere data og skabe indsigter, så de kan anvendes til at kvantificere og kvalificere momsområdet? Har du lyst til at gå i detaljen og løse komplekse problemstillinger? Så er det dig, vi søger til en spændende stilling som dataspecialist på momsområdet i Skattestyrelsen.

Din nye arbejdsplads
Kontoret Moms og Lønsum hører under fagområdet Erhverv i Skattestyrelsen. Vi er sammensat af en masse forskellige fagprofiler, der til sammen danner et team, der kan dække behovet for forretnings- og tekniske generalister til at løse vores opgave.
Vi har det strategiske ansvar for forretningsudviklingen på afregningsområdet over for virksomheder. Kontoret understøtter sikker og effektiv drift samt deltager i lovgivningsprocesser på afregningsområdet. Dvs. vi varetager alle ydelser og processer inden for indberetning og afregning på området.
Som dataspecialist skal du understøtte teamet i at udvikle forretningen og få moms- og lønsumsafgiftsreglerne til at leve i praksis. Det er vores opgave at gøre det så enkelt som muligt for både virksomheder og Skattestyrelsens driftsenheder at afregne korrekt afgift til tiden.

Om jobbet – overblik og komplekse problemstillinger
I samarbejde med teamet bidrager du til at kortlægge, vedligeholde og optimere Skattestyrelsens digitale og manuelle processer på moms- og lønsumsafgiftsområdet. Du vil som dataspecialist skabe overblikket over data og sammenstille dem, så vores processer kan understøttes bedst muligt. Du vil derfor deltage i tværgående arbejdsgrupper. Tempoet er til tider højt, og deadlines kan være korte, så det er en fordel, hvis du trives i en uforudsigelig hverdag.
Din arbejdsdag vil blive varieret, da du vil skulle sammenstille og udforske data indenfor alle dele af momsområdet. Du vil få mulighed for at dykke ned i detaljen i forskellige dele af processen og løse komplekse problemstillinger. Konkret arbejder vi med administrative bidrag til finanslov og politiske udspil, forretningsmæssige afklaringer vedr. store it-projekter fx det nye system der skal understøtte One Stop Shop, proceskortlægning og -udvikling, risikostyring, sikring af datakvalitet og meget andet.

Om dig
Jobbet har et bredt opgavespænd og vil bl.a. indebære, at du kan:

  • skabe et overblik over, hvordan data ligger i vores DataWarehouse, herunder kunne anvende Business Intelligence til at skabe udsøgninger, der beskriver en proces omfang
  • validere antagelser og teser med henblik på at udvikle processer
  • samarbejde med mange typer af interessenter såvel internt som eksternt
  • kommunikere svære og komplekse problemstillinger
  • sikre målopfyldelse og resultater

Du er i stand til at tænke helhedsorienteret, og du sætter brugernes behov i fokus. Du er struktureret og analytisk i din tilgang til problemløsning og trives med at arbejde både selvstændigt og i teams. Du kan facilitere samarbejde på tværs af fagområder og oversætte statistiske analyser til indsigter, der kan anvendes til tilrettelæggelse af både kontrol- og vejledningsindsatser, der hvor risikoen og væsentligheden er størst. Endelig er du robust og får energi af at være i en organisation under udvikling.

Herudover forestiller vi os, at du har en relevant videregående uddannelse, som fx Datavidenskab, Data Science, eller lignende. Du kan også have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde som ex. Business intelligence konsulent eller dataanalytiker. Hvis du har kendskab til Skatteforvaltningen, og vores Data Warehouse, er det en fordel – men det er ikke en forudsætning.

Vi kan tilbyde dig
Et spændende job i kontoret Moms og Lønsum, hvor du får 22 kompetente og engagerede kolleger. Du vil blive udfordret på den gode måde og får mulighed for at bidrage til en vigtig samfundsopgave. Du vil opleve, at du bliver udviklet dagligt og kontinuerligt får ny viden inden for komplekse fagområder. Du får mulighed for at påvirke moms- og lønsumsafgiftsområdet og de digitale løsninger, som er i konstant bevægelse og udvikling, og du er selv med til at skabe den nye viden på området.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest 16. august 2020.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mia E. B. Hansen på telefon 72 37 86 23.

Der kan indgå personprofilanalyse- og logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver Engelholm Allé 1, 2630 Høje Taastrup.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (16.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1541746/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo