Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler til finansiel efterkontrol i Toldstyrelsen

Toldstyrelsen



Vil du bidrage til at sikre, at virksomheder og andre aktører angiver den korrekte told og fører et retvisende toldregnskab? Og har du stærke analytiske, talmæssige og administrative kompetencer? Så har vi måske jobbet til dig.

Regnskabsmæssig kontrol af virksomheder
Toldstyrelsen forvalter EU’s regler for handel over grænser og sikrer nem og enkel angivelse af korrekt told. Gennem en effektiv toldkontrol beskytter vi desuden det danske samfund mod indførsel af illegale varer.

I efterkontrollen er du med til at sikre virksomhedernes regelefterlevelse på toldområdet. Sammen med erfarne kolleger er du ansvarlig for at gennemføre regnskabsmæssige kontroller i virksomheder og hos fx importører, eksportører og speditører, ligesom du har ansvaret for den efterfølgende sagsbehandling og afgørelse.

Dine primære opgaver er:

  • sagsbehandling af både mindre og større sager
  • kontrolbesøg hos virksomheder
  • udarbejdelse af sagsfremstillinger
  • sikring af, at både national lovgivning og EU-lovgivning overholdes
  • kontrol og revision af virksomheder, herunder gennemgang af regnskaber, bogføring m.m.

Du samarbejder tæt med dine kolleger i enheden, og du vil have en stor kontaktflade på tværs af Toldstyrelsen. Desuden samarbejder du med kolleger i andre dele af Skatteforvaltningen og med EU og andre landes toldmyndigheder. Vi løser opgaverne både på kontoret og ude hos virksomhederne, og du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og din dagligdag.

For at få et godt indblik i kontrolprocessen vil du som en del af din oplæring deltage i stikprøvebaseret dokumentkontrol. Kontrollen omfatter de oplysninger, som virksomheder angiver i forbindelse med import fra lande uden for EU, og gennemføres på kontoret

Kommende specialist med fokus på told
Du har en relevant uddannelse på fx diplom-, bachelor- eller kandidatniveau. Du kan også have tilegnet dig dine faglige kompetencer på anden vis – det vigtigste er, at du kan dokumentere analytiske evner samt både administrativ og talmæssig forståelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til told og erfaring med kontrol, revision og sagsbehandling – fx inden for skatte-, afgifts- og/eller momsområdet.
Derudover vil du blive oplært gennem sidemandsoplæring samt på interne kurser.
Vi forventer, at du:

  • er nysgerrig og gerne udfordrer normal praksis
  • trives med sager, der kræver høj faglighed og stor detaljeringsgrad
  • er imødekommende over for virksomhederne, samtidig med at du påtager dig myndighedsrollen på en troværdig og professionel måde
  • er i stand til at videreformidle indholdet af love og regler til personer, der ikke har samme faglige viden som dig
  • kan bevare overblikket – også når informationsmængden er stor, og læringskurven er stejl
  • begår dig ubesværet på engelsk.

Det motiverer dig at lære nyt og blive dygtigere, og du trives samtidig i en udadvendt rolle, hvor du ofte er i kontakt med både interne og eksterne parter.

Det er et krav, at du har kørekort til, da vi gennemfører kontroller i hele landet.

T20, Efterkontrol – din nye arbejdsplads
Toldstyrelsen har mere end 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Du bliver tilknyttet enheden T20, Efterkontrol, som har til huse i Køge og består af 20 medarbejdere. Opgaverne i enheden er finansiel efterkontrol, dokumentkontrol og kontrol af særlige toldprocedurer. Du bliver som udgangspunkt en del af det team, der arbejder med finansiel efterkontrol, men vi forventer, at du også vil kunne indgå i de andre teams.

I enheden er der plads til, at vi hver især kan varetage opgaver selvstændigt, samtidig med at vi er gode til at involvere og sparre med hinanden. Vi har en god og fri omgangstone samt et rigtig godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, cv samt dokumentation for uddannelse senest onsdag den 19. august 2020 via linket ”Søg stillingen”. Forventet tiltrædelse er 1. november 2020 eller hurtigst muligt. Hvis du vil vide mere om arbejdsopgaverne eller enheden, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Pia From på telefon 72 38 14 50 alle hverdage kl. 13-14.

Vi forventer at afholde samtaler 26. og 27. august 2020.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest og referencer.

Dit arbejdssted er indtil videre Carlsensvej 8, 4600 Køge.

Toldstyrelsen
‘Vi understøtter smidig handel på tværs af de ydre grænser og sikrer en effektiv toldkontrol’

Toldstyrelsens opgave er at sikre enkel angivelse af korrekt told og effektiv forvaltning af EU’s regelsæt på toldområdet. I samarbejde med andre myndigheder arbejder vi for at forhindre illegal import og beskytte borgere og virksomheder mod farlige eller sundhedsskadelige varer som våben og narkotika. I de kommende år har vi desuden en vigtig opgave med at modernisere og digitalisere toldområdet som fastsat i EU’s toldkodeks.

Vi løser fagligt krævende opgaver i komplekse processer. Vi skal samtidig levere et højt serviceniveau og en effektiv kontrol i alle dele af opgaven. Derfor kræver vi stærk koordinering og høj faglighed både internt og i samarbejdet med andre aktører, nationalt såvel som internationalt.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Toldstyrelsen på www.toldst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Toldstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østsjælland
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Jura
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Toldstyrelsen - hurtigt overblik


Toldstyrelsen
Toldstyrelsen
Toldstyrelsens opgave er at gøre det nemt for borgere og virksomheder at betale den korrekte told, og at sikre landet imod ulovlig indførelse af illegale og skadelige varer. Vi er tilstede ved landets toldgrænser, hvor vi udfører toldopgaver og effektive kontroller hver dag - året rundt.

Placering
Slet Parkvej 1
8310 Tranbjerg J
Logo: Toldstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.toldst.dk/


Toldstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541748/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo