Få opslag som dette inden alle andre

Analytikere til empirisk værdiansættelsesmodel i spændende udviklingsmiljø

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Brænder du for at arbejde med empiriske modeller? Vil du være med til at skabe forretningsmæssig forståelse ud fra komplekse og spændende data? Vil du med på en rejse i den nye datadrevne skatteforvaltning, som skal sikre det fremtidige fundament for inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige?

Hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i kontoret ICI Data og Analyse (ICI - Implementeringscenter for Inddrivelse) har vi ansvaret for at designe og opbygge fundamentet for at kunne arbejde analytisk med store datamængder på inddrivelsesområdet. Kontoret har også ansvaret for en værdiansættelsesmodel, som angiver en kursværdi på den offentlige gæld til inddrivelse. Kursværdien benyttes bl.a. til statsregnskabet. Vi søger en dygtig kollega, som kan stå i spidsen for en central model på inddrivelsesområdet.

Modellering, analyse og formidling
Du kan se frem til at blive en del af datateamet/udviklingsteamet i ICI Data og Analyse, som udover værdiansættelsesmodellen har ansvaret for at designe og opbygge fundamentet for at kunne arbejde analytisk med store datamængder på inddrivelsesområdet. Teamet består af Data Engineers og analytikere.

Din rolle bliver eksempelvis at

  • opnå en dyb forståelse for modellen og den tekniske implementering i Informatica
  • varetage den løbende drift og kvalitetssikring
  • udarbejde metoder til analyser af udviklingen i kursværdi
  • opbygge metoder og data til løbende at validere og teste modellens antagelser og præcision på baggrund af empiriske analyser
  • formidle modellen og analyser både skriftligt og mundtlig
  • have et tæt samarbejde med data engineers, som er ansvarlige for den tekniske implementering. Det er også en mulighed at overtage ansvaret selv.

Samarbejde og lyst til at være i spidsen for central model i Inddrivelsen
Vi forestiller os, at du har relevant erhvervserfaring og en relevant uddannelsesbaggrund, f.eks. scient.oecon eller oecon.

For at blive en succes i rollen kræver det, at du

  • evner at analysere og strukturere komplekse data- og forretningsmæssige problemstillinger
  • har en god forståelse for anvendelsen af statistiske prædiktive modeller
  • besidder en god analytisk sans samt en systematisk tilgang til opgaverne
  • har en positiv tilgang til arbejdsopgaver og nye udfordringer
  • er grundig, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor samarbejde og en uformel omgangstone vægtes højt.

Koncernsproget er dansk, så vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både mundtlig og skriftligt. Det er en fordel, men ingen betingelse, hvis du har erfaring med og forståelse for programmeringssprog. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære det.

Grundig introduktion og onboarding
Du kan se frem til et fagligt udfordrende job på en spændende, dynamisk arbejdsplads, der kan tilbyde alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i et uhøjtideligt fællesskab.

Vi har et kontor, som består af mange forskellige fagligheder, men hvor vi i fællesskab får løst opgaverne. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde med opgaverne. Vi benytter SQL til håndtering af data og Informatica til modellering af datavarehuset.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link ”Søg stillingen” senest den 28. august 2020. Samtaler forventes afholdt primo september. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Troels Verge på tlf. 72 38 93 56 eller Henrik Schnoor Hansen på tlf. 72 37 28 07.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Der kan indgå person- og logikanalyse i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - hurtigt overblik


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Placering
Osvald Helmuths Vej 4
2000 Frederiksberg
Logo: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ufst.dk/


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541755/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo