Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til udvikling af faglige tilbud

HK Danmark

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


HK Privat søger konsulent til udvikling af faglige tilbud til HK Privats medlemmer
Vil du være med til at sikre HK Privats medlemmer en plads på fremtidens arbejdsmarked?

HK Privat søger barselsvikar til Fagstrategiteamet – enheden, der arbejder med faglig udvikling af medlemmernes fag og faglighed.

Fagstrategiteamets primære opgave er at understøtte medlemmernes faglige udvikling gennem målrettede medlemstilbud som fx kurser, arrangementer og netværk. Vi arbejder desuden løbende med små og store udviklingsprojekter, der sætter fokus på medlemmernes fag og kompetencer. En af vores fineste opgaver er hele tiden at være et skridt foran og se på, hvad fremtiden byder på af muligheder og udfordringer for vores medlemmer og tilpasse HK Privats faglige tilbud til medlemmernes behov.

Vi søger en konsulent som:

  • Kan styre, drive og gennemføre projekter. Der lander mange sjove, anderledes, små og store projekter på vores kontor, og du skal derfor kunne styre projekter, navigere i en stor organisation med mange interesser og dagsordener og sikre, at projekter kommer godt og rettidigt i mål med høj kvalitet.
  • Har viden om læring og didaktik og kan udvikle veltilrettelagte undervisningskoncepter. Du skal kunne omsætte alt fra tendenser og analyser til medlemsønsker og behov til relevante faglige medlemstilbud. Erfaring med at udvikle og afholde fysiske og digitale kurser og arrangementer er en fordel men ikke et krav.
  • Kan holde oplæg og give knivskarpe præsentationer for forskellige målgrupper, også online. En del af vores arbejde drejer sig om at formidle den viden, vi har, til andre – både internt og eksternt. Vi bruger ofte os selv som værter, oplægsholdere, undervisere m.m., og derfor er det helt essentielt, at du befinder dig godt på ’scenen’.
  • Har blik for kommunikation og markedsføring. Din pen er skarp og kreativ, og det er en fordel, hvis du har erfaring med produktion af diverse kommunikationsmaterialer, da vi producerer og udvikler store dele af vores egen kommunikation.
  • Har blik for og evner til at skabe gode oplevelser og relationer. Vi vægter dialog, involvering og relationsdannelse højt i alt, hvad vi laver. Det er naturligt for dig at være i dialog med medlemmer, kolleger, tillidsvalgte og samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et dynamisk og kollegialt miljø, hvor der i perioder er travlt og altid godt humør. Vores dagligdag er præget af tæt samarbejde og plads til gode ideer.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med en attraktiv løn, betalt frokost, gode pensionsforhold, fleksible arbejdstider. Du ansættes på normtid med en årsnorm på 1.924 timer - det svarer til 37 timer ugentligt inkl. frokost. Du vil blive ansat under overenskomsten mellem HK Danmark og Tillidsmandsklubben. Stillingen er et barselsvikariat og er derfor tidsbegrænset til 10 måneder med mulighed for forlængelse.

Tiltrædelse
Snarest muligt og senest 1. november 2020.

Ansættelsessted
HK Privat, Weidekampsgade 8, 2300 København S.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt Katrine Lund Ansbøl på tlf. 2972 1176, efter den 10. august 2020.

Ansøgning
Søg stillingen ved at trykke 'ANSØG' nedenfor. Vedhæft venligst motiveret ansøgning og CV.

Ansøgningsfrist: 1. september 2020 kl. 8.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. og 15. september 2020.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søges stillingen.

----------------------------------------------

HK Privat er den største sektor i HK med cirka 110.000 medlemmer, fordelt på en lang række brancher. Sektoren med ca. 70 medarbejdere har ansvaret for overenskomster og et væld af faglige aktiviteter, der blandt andet varetages fra HK’s hovedsæde i København. Læs mere på www.hkprivat.dk eller på Facebook: HK Privat

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HK Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.09.2020
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Vikariat
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

HK Danmark - hurtigt overblik


HK Danmark
HK Danmark
HK er med ca. 250.000 medlemmer et af de store fagforbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation. HK's medlemmer er organiseret i 4 sektorer i forhold til overenskomst og i 7 lokalafdelinger i forhold til geografi. Forbundssekretariatet har tilknyttet 7 stabsfunktioner: Analyse, Politik & Presse, Kursusafdelingen, Juridisk Kompetencecenter, Medlemskommunikation & Markedsføring, Medlemsservice og Fælles Udvikling. Dertil kommer et shared servicecenter, HK Administration, for økonomi, IT, HR etc. for hele HK.

Placering
Weidekampsgade 8
2300 København S
Logo: HK Danmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.hk.dk/


HK Danmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1541787/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo