Få opslag som dette inden alle andre

Internship in HR

Kamstrup A/S



Brænder du for HR, og har du lyst til at få erfaring med hvordan bl.a. rekruttering og tilfredshedsundersøgelser gennemføres i en international virksomhed? Har du mod på at udvikle og forbedre HR-processerne i et dynamisk team? Vi løber stærkt – har du lyst til at løbe med?

Bliv en del af HR-teamet i Kamstrup
I HR-teamet arbejder vi fokuseret på at bidrage til Kamstrups ambitiøse vækstmål og indfri vores formål om at sikre rent vand og energi til flest mulige mennesker. Som Intern i Kamstrups HR-team bliver du en del af et ungt og uformelt dynamisk team, som prioriterer fleksibilitet, selvstændighed og sparring højt. Teamet varetager en bred række af forskellige HR-opgaver, lige fra rekruttering til tilfredshedsundersøgelser. Som HR-praktikant vil du komme til at arbejde på lige fod med dine kolleager og får et stort ansvar for egne arbejdsopgaver. Der bliver sat pris på nye initiativer, og vi garanterer en spændende og udfordrende praktik med en stejl læringskurve.

En praktik med fokus på rekruttering og kvantitative undersøgelser
Som HR-intern vil du komme til at bistå vores Vice President HR og få hands-on erfaring med alle aspekter inden for HR. Du vil i stillingen som HR-Intern få et stort ansvar for medarbejdertrivsel og udvikling, som prioriteres højt i Kamstrup. Derudover vil du få en central rolle i rekrutteringen af nye medarbejdere, som vil give dig indblik i hele rekrutteringsprocessen fra A-Z.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Assistere ledere i forbindelse med rekrutteringsprocessen, herunder opdatere og vedligeholde indkomne ansøgninger i vores internationale rekrutteringssystem
  • Udarbejdelse og afvikling af kvantitative undersøgelser, herunder undersøgelser om medarbejdertilfredshed og interne kurser
  • Optimering og udvikling af diverse personalegoder og interne kurser
  • On-boarding aktiviteter, herunder facilitering og afholdelse af introkurser og introforløb
  • Rekruttering af forårets nye praktikanter

Herudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores Employer Branding Intern, hvor du bl.a. vil skulle hjælpe på diverse messer og virksomhedsbesøg. Du vil løbende også indgå i dialog og sparring med vores HR Business Partner og bistå med diverse administrative opgaver.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en ansvarsbevidst og struktureret studerende med gode analytiske evner, der har lyst til at styrke Kamstrups HR-processer. Du er i gang med din kandidatuddannelse til cand.soc, cand.merc.sol eller lignende. Om du har erfaring fra tidligere er ikke altafgørende. Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med analyse og udvikling samt har viljen til at lære. Har du derudover flair for Excel, er det en fordel.

Som person er du engageret, udadvendt og god til at kommunikere på alle niveauer i organisationen, hvorfor du besidder gode sociale kompetencer. Du kan arbejde selvstændigt men sætter også pris på team-arbejde og sparring med dine kolleager. Ligeledes arbejder du effektivt og trives i et travlt miljø, hvor ikke to dage ligner hinanden. Du er vant til at se kritisk på tingene og kan på den måde være med til at forbedre og optimere vores arbejdsprocesser i teamet.

Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker både engelsk og dansk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder et praktikforløb, hvor du får indsigt i, hvordan HR-opgaver løses professionelt i en stor organisation. Samtidig får du stor handlefrihed og ansvar fra dag et, så der er rig mulighed for udvikling af både personlige såvel som faglige kompetencer. Du vil fra start få tilknyttet en mentor, der følger dig igennem dit praktikforløb.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Der vil derudover være mulighed for et efterfølgende speciale-samarbejde med fokus på HR.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2021 til ultimo juni 2021.

Kamstrup ligger i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR & Recruitment Specialist, Mathilde Rønnow Thomsen eller HR Business Partner, Britta Lemming på tlf. 89 93 10 00.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kamstrup A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Human Resources
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Human Resources
Få opslag som dette inden alle andre

Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Kamstrup A/S
Kamstrup A/S
Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger til energi- og vandmåling.

Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1546485/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo