Få opslag som dette inden alle andre

Internship in Our Management Secretariat

Kamstrup A/S



Interesserer du dig særligt for administration, kommunikation og koordinering, og leder du efter en praktikplads, hvor du kan udbygge dine kompetencer inden for disse områder? Er du stærk i engelsk, og brænder du for skabe professionel og målrettet kommunikation? Har du mod på at arbejde i en international virksomhed i vækst, hvor du kommer helt tæt på, hvor beslutningerne træffes?

Bliv en del af Management Secretariat i Kamstrup
Kamstrup er en af verdens førende producenter af løsninger til intelligent måling af el, energi- og vandforbrug med produktion, administration og udvikling samlet på hovedkontoret i Stilling, syd for Aarhus. Som Intern, bliver du en del af et professionelt direktionssekretariat, og vil få et tæt samarbejde med de administrative koordinatorer. Du kommer således til at sidde helt tæt på Kamstrups direktion og daglige ledelse og vil derigennem få en unik indsigt i, og forståelse for mange forskellige aktiviteter og informationer i en stor, international virksomhed. Vi er en afdeling med fart på, og det giver plads til udfordringer og hverdage, der sjældent er ens.

Et praktikforløb med fokus på administration, kommunikation og koordinering
Som Intern får du ansvar og berøringsflade i hele organisationen og kommer til at løse en lang række varierende opgaver fra et operationelt til et strategisk niveau. Din hovedopgave knytter sig primært til support inden for kommunikation, administration og koordinering og vil bl.a. indebære:

  • Intern kommunikation på Kamstrups intranet og i den forbindelse vil erfaring med Sharepoint 2016 være en fordel
  • Udarbejdelse og oversættelse af artikler til internt brug
  • Assistere med dokumentation ved oprettelse/ændringer af selskaber i udlandet hos relevante myndigheder
  • Diverse ad hoc-opgaver

For at kunne lykkes med ovenstående er det afgørende, at du kan etablere tætte relationer til dine vigtige samarbejdspartnere i organisationen. Ligeledes er det vigtigt, at du hurtigt kan skabe dig en forståelse for Kamstrups forretning på tværs af afdelinger og divisioner.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en studerende, der er i gang med en relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau inden for kommunikation, business eller sprog – fx cand.ling.merc. Som person er du nysgerrig og kan lide at begå dig i et vækstorienteret og til tider travlt miljø, hvor ikke to dage er ens. Du er positiv og udadvendt, og møder altid dine medmennesker med et smil. Ligeledes er du kvalitetsbevidst og tilgår dine arbejdsopgaver med struktur og systematik. Du arbejder desuden professionelt, er serviceminded og kommunikerer naturligt med faggrupper på alle niveauer.

Det er et krav, at du behersker både engelsk og dansk i skrift og tale. Det er en fordel hvis du også kan begå dig på tysk.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Som Intern i direktionssekretariatet tilbyder vi dig en alsidig praktikplads med en stor kontaktflade i organisationen. Du vil desuden få mulighed for at deltage i interne kurser, da vi i Kamstrup gør meget for at sikre, at vores medarbejdere løbende kan forbedre deres evner og opnå det, som de ønsker i deres karriere. Vi tilbyder et udfordrende og lærerigt praktikforløb i et internationalt og fagligt miljø, hvor du kan omsætte din teoretiske viden til praktiske erfaringer.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt tilbyder et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2021 til ultimo juni 2021.

Kamstrup ligger i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrative Coordinator, Gitte Fogh Sørensen på tlf. 89 93 10 00.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kamstrup A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Administration
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Få opslag som dette inden alle andre

Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Kamstrup A/S
Kamstrup A/S
Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger til energi- og vandmåling.

Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1546491/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo