Få opslag som dette inden alle andre

Internship in Production Technology & Quality

Kamstrup A/S



Interesserer du dig for automatiske proceslinjer, procesoptimering og kvalitetssikring? Kunne du tænke dig at arbejde i en højteknologisk og innovativ virksomhed? Er du klar på et spændende og lærerigt praktikforløb i en international virksomhed i udvikling?

Bliv en del af Production Technology & Quality (PTQ) afdelingen hos Kamstrup
Kamstrup er en af verdens førende producenter af løsninger til intelligent måling af el, energi- og vandforbrug med produktion, administration og udvikling samlet på hovedkontoret i Stilling, syd for Aarhus. Du bliver en del af PTQ afdelingen, som består af 18 medarbejdere, der vedligeholder og optimerer flere fuld automatiske elektronik linjer, hvor vi laver prints til vores varme/køle, el- og vandmålere. Processen indebærer mærkning, Screen printer, SMT montage, 3D AOI, THT montage, Robotter, Inline tester, PCB fræser og Pin Inserter.

Omgangstonen i afdelingen er meget uformel, og du vil blive en del af en afdeling som værtsætter et miljø hvor der er plads til faglig ”nørderi” og idéer, der kan udfordre vores processer.

Et praktikophold med et unikt indblik i den nyeste teknologi og udvikling
Som praktikant i PTQ får du indblik i alle de opgaver, som finder sted i afdelingen. Vi ønsker altid at være på forkant med vedligeholdelse, optimering og kvalitet af alle vores processer, og derfor vil dine opgaver i praktikken også bære præg af dette. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af teknologier, der er centreret omkring vores produktions udstyr.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:

  • Analyse og forebyggelse af procesafvigelser
  • Idégenerering til optimering af teknisk kapacitet
  • Indførsel og forbedring af teknisk kvalitetssikring
  • Udarbejdelse af SOP´er
  • Assistance til PT ingeniører og projektledere

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en faglig stærk studerende, der med sit engagement, opdaterede teoretiske og praktiske viden kan bidrage til produktions- og procesoptimering hos Kamstrup. Du er i gang med din videregående tekniske uddannelse til maskinmester, maskinteknik eller lignende og har et solidt fagligt fundament at arbejde ud fra. Erfaring i form af studieprojekter, arbejde eller tilsvarende vil være en fordel.

Som person vægter du samarbejde højt og er samtidig klar på at byde ind med dine faglige kompetencer. Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig med dine opgaver og arbejder endvidere struktureret. At du yder dit bedste, og konstant udfordrer dine egne standarder, er en selvfølge for dig.

Da vi er en international virksomhed, er det er et krav, at du behersker flydende dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder et udfordrende praktikforløb, hvor du får mulighed for at bringe din teoretiske viden i spil og afprøve den i praksis. Som praktikant i udviklingsteamet indgår du på lige fod med dine kolleger, så der vil være rig mulighed for både faglig- og personlig udvikling samt at søge inspiration, hjælp og sparring i dagligdagen. Du får derfor ansvar, alsidige arbejdsopgaver og frihed til at handle.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende efterår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt tilbyder et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2021 til ultimo juni 2021.

Kamstrup ligger i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PTQ Manager, Claus Kaa Bach på tlf. 89 93 10 00.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kamstrup A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Maskin & Design
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
Produktion
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Kamstrup A/S
Kamstrup A/S
Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger til energi- og vandmåling.

Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1546495/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo