Få opslag som dette inden alle andre

Deltidsundervisere med lang erfaring fra byggebranchen

KEA - Københavns Erhvervsakademi


Har du opbygget så meget viden inden for byggebranchen, at du er klar til at dele ud af den?

Som ekstern underviser kan du som supplement til dit nuværende job sætte dine byggefaglige kompetencer i spil på en ny måde. Du får mulighed for at undervise og kompetenceudvikle andre erfarne praktikere inden for byggeriet som led i deres efteruddannelse på KEA.

KEA har stor succes med sine efteruddannelsestilbud og derfor udvider vi vores efteruddannelsesaktiviteter inden for byggeriet, og søger derfor erfarne byggefaglige specialister til deltidsundervisning.

Som ekstern underviser bestemmer du selv, hvornår og hvor meget du ønsker at undervise ved siden af dit job. Du tilrettelægger i tæt samarbejde med vores uddannelseskonsulent den konkrete undervisning som enten kan være i dagtimerne eller om aftenen, og du har mulighed for at prøve kræfter med et eller flere faglige moduler på vores efteruddannelser inden for byggekoordination og –teknologi. Du kan læse mere på vores hjemmeside om indholdet på akademiuddannelsen i byggekoordination og akademiuddannelse i byggeteknologi.

Uddannelserne henvender sig typisk til faglærte i byggeriet med mange års erfaring, og som sideløbende med deres job ønsker at udbygge deres kompetencer i forhold til deres videre karriere. Du får derfor mulighed for at sætte din byggefaglige viden i spil på en ny måde og parallelt med dit daglige job tilrettelægge og gennemføre kompetenceudvikling for andre erfarne i byggebranchen.

Et typisk modul har otte undervisningsgange fordelt over ca. otte uger, men præcis hvor meget af undervisningen på modulet, du vil stå for, planlægges i samarbejde med uddannelseskonsulenten.

Du bliver en del af et ambitiøst hold på KEA og vil have din daglige gang på vores lokationer på Nørrebro og i Hellerup. Du vil opleve, at du bliver en del af et arbejdsmiljø med stor faglig passion, og du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på de løsninger, vi udvikler sammen.

Ansættelsen sker i henhold til vilkår for eksterne undervisere på erhvervsakademierne og de dertilhørende lønvilkår.

Om dig
Vi forventer, at du har en byggeteknisk baggrund med relevant videregående uddannelse på minimum bachelorniveau. Du har solid erfaring inden for byggeri og byggeledelse i den udførende del af byggeriet eller anden type af entreprise-ledelse.

Du har indgående kendskab til udførelsesdelen af byggeriet og erfaring med ledelse af mellemstore og store byggepladser i såvel fag- eller hovedentreprise. Du kan også have erfaring fra fagtilsyn eller byggeledelse gennem arbejde på rådgiversiden.

Uanset, hvordan dit CV har formet sig igennem årene, lægger vi vægt på, at du nu har opbygget nok erfaring til at dele ud af den. Du har interesse for formidling, didaktik samt læring - både analogt og digitalt. Du kan selvstændigt planlægge undervisning ud fra rammebeskrivelser og kombinere teori med praksis, hvor du bringer din erfaring i spil og giver den videre på en måde, så andre får værdi af den. Måske du har undervist tidligere, men det er ikke et krav.

Er du klar til nye udfordringer?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent, Jan Juel Nielsen på telefon 9243 4085 eller e-mail .

Klik på søg-knappen nedenfor og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer. Vær opmærksom på, at vi ikke behandler ansøgninger modtaget pr. mail. Vi modtager udelukkende ansøgninger sendt via søg-knappen, som bliver registreret i vores elektroniske rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 28. september 2020 kl. 12.

Samtaler forventes gennemført i uge 41.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2020 eller efter nærmere aftale.

Om KEA

KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende inden for teknologi, design og business på programområderne KEA Teknik, KEA Design, KEA Digital, KEA Byg og KEA Kompetence. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der gør KEAs dimittender eftertragtede på et globalt orienteret arbejdsmarked. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har mere end 450 medarbejdere og 10.000 studerende i alt. Du kan følge KEA på Twitter, LinkedIn og Facebook.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.09.2020
Geografiske områder
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Humaniora
Teknik & Teknologi
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Konstruktion & Beregning
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

KEA - Københavns Erhvervsakademi - hurtigt overblik


Placering
Guldbergsgade 29N
2200 Købenavn N
Logo: KEA - Københavns Erhvervsakademi
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.kea.dk/


KEA - Københavns Erhvervsakademi i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1558640/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo