Få opslag som dette inden alle andre

Samfundsvidenskabelige praktikanter til Teknologisk Institut

Teknologisk Institut


Teknologisk Institut i Taastrup og Aarhus søger en eller flere praktikanter, som vil være med forrest, når det gælder fremtidens erhvervspolitik, uddannelsespolitik eller arbejdsmarkedspolitik. Vil du være med, når vi finder samfundssvar på de store udfordringer i Danmark og Europa: Så er du måske Analyse og Erhvervsfremmes nye praktikant i foråret 2021.
Fagligt udbytte
Som praktikant hos os kommer du til at indgå i et dynamisk og fagligt udfordrende konsulentmiljø. Vores arbejde er præget af resultatorienteret teamwork. Omgangstonen er uformel, og stemningen er præget af godt humør. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige aktiviteter på både nationale og internationale opgaver. Hos os er det kunderne og markedet, der bestemmer arbejdsopgaverne, så du skal være parat til at tage imod nye udfordringer.

Under praktikopholdet får du en personlig vejleder, der vil give dig løbende feedback, så dit faglige udbytte bliver så stort som muligt. Praktikopholdet kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie, hvis du samtidig vælger at følge et eller flere fag. Din arbejdsplads bliver på Teknologisk Institut i Taastrup eller i Aarhus.

Samfundsvidenskabelig baggrund
Du er studerende på overbygningen af en samfundsvidenskabelig uddannelse som fx statskundskab, sociologi, økonomi eller lignende. Du har lyst og evne til at arbejde projektorienteret med mange skiftende opgaver. Desuden forventer vi, at du:

  • Har solide kvalitative eller kvantitative metodiske færdigheder, og meget gerne begge dele
  • Er fagligt dygtig, effektiv og nysgerrig
  • Er velorganiseret
  • Kan begå dig flydende på både dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
  • Er dygtig til at kommunikere budskaber ud til forskellige målgrupper

Det er en fordel, hvis du har viden inden for enten uddannelse- og kompetenceudvikling, erhvervsudvikling eller arbejdsmarkedspolitik og også gerne har en begejstring for ny teknologi.

Analyse og Erhvervsfremme
Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut arbejder med policy-analyser, evalueringer, udredninger og fremsyn for bl.a. EU-Kommissionen, ministerier, styrelser, regioner, kommuner og faglige organisationer. Vi arbejder med globalisering, arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik, innovation, teknologi, informationssamfundet, velfærdsstat, regional udvikling og erhvervsudvikling. Vores gode renommé gør, at vi har et tæt forhold til en række nøglekunder, og vores rådgivning spiller ofte direkte ind på den politiske beslutningsproces.

Vi er 10 politologer, geografer og antropologer fordelt på kontorerne i Taastrup og Aarhus. Du bliver samtidig en del af Teknologisk Institut, som med mere end 1.000 medarbejdere er blandt Danmarks største rådgivningsvirksomheder. Vi vægter ekspertise og integritet højt, og i vores tilgang er vi resultatorienterede og skaber ofte banebrydende løsninger.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Karsten Frøhlich Hougaard på telefon 72 20 28 86 eller vores tidligere praktikant og nuværende konsulent, Malene Hartung, på telefon 72 20 11 07.

Vi holder løbende samtaler, så vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV og relevante eksamensbeviser snarest muligt.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Send ansøgning

Ansøgningsfrist: 11-10-2020
Arbejdssted: Taastrup eller Aarhus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Teknologisk Institut - hurtigt overblik


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Logo: Teknologisk Institut
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.teknologisk.dk


Teknologisk Institut i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Sidste nyt fra Teknologisk Institut




https://jobbank.dk/job/1559066/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo