Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til databaseopgaver

KEA - Københavns Erhvervsakademi


Kan du holde styr på opdateringer og stå for at vedligeholde vores databaser for fagbeskrivelser og studieordninger?

Som vores nye studentermedhjælper, bliver du en del af afdelingen HR & Kvalitet, hvor du vil stå for administrative opgaver inden for uddannelseskvalitet, uddannelsesdokumentation og HR.Du vil hovedsageligt være tilknyttet vores konsulenter i Kvalitet, men af og til vil du også få opgaver inden for HR-området.

Dine primære løbende opgaver er at inddatere og vedligeholde KEAs studieordninger og fag/kurser i to databaser. Det vil også være dig, vi går til, når det er nødvendigt at udvikle eller justere databaserne, da du hurtigt vil opnå en specialistviden i systemerne. Den tekniske udvikling og programmering af databaserne varetages af en ekstern leverandør, men du vil være vores superbruger af systemerne, og kan lave mindre rettelser. Dine arbejdsopgaver vil formegentlig udvikle sig i løbet af din ansættelse i takt med din faglige kunnen.

Du vil også skulle løse en række andre administrative og praktiske opgaver, afhængig af behovet i afdelingen. Det kunne fx være referatskrivning, udarbejdelse af Power Points, fletning af lønbreve, indkaldelse til og klargøring før et møde eller andre ad hoc-opgaver, der får hverdagen til at køre i afdelingen.

Vi er en afdeling, som lægger vægt på, at man har et stort albuerum og kan sætte sit eget aftryk på, hvordan opgaverne skal løses. Som en del af HR & Kvalitet, vil du opleve et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og plads til både grin og hyggesnak. Vi holder til i moderne kontorlokaler på KEAs hovedbygning på Guldbergsgade på Nørrebro, hvor du også vil få din arbejdsplads – dog med mulighed for, at nogle opgaver skal løses på vores andre lokationer.

Vi forventer, at du arbejder ca. 2 dage om ugen (10-15 timer), som vi aftaler nærmere, afhængigt af dit skema på studiet.

Vi håber, at du kan starte i stillingen pr. 1. oktober 2020 eller hurtigst muligt derefter. Ansættelse og løn efter gældende overenskomst for studentermedhjælpere.

Du tager ansvar for dine opgaver og arbejder struktureret

Du er formentlig i gang med en videregående uddannelse på universitetet eller CBS, med 2-3 år tilbage af din uddannelse. Din uddannelsesretning er mindre vigtig, men vi lægger stor vægt på de kompetencer, du tager med dig på arbejdet. Kan du sætte kryds ved følgende karaktertræk, er du et godt match til stillingen.

Du får opgaverne fra dine kolleger, men trives godt med at løse dem selvstændigt og tager selv initiativ til at sikre, at opgaverne kommer i mål. Det falder dig naturligt at tjekke to gange, om alle detaljer er i orden og du kan holde overblikket til at kunne identificere, hvis ændringer ét sted i systemet fører til ændringer andre steder. Din strukturerede og systematiske tilgang gør, at dette sker som en hel automatisk del af din opgaveløsning.

Da opgaverne kan variere meget, er det essentielt, at du kan prioritere mellem opgaverne og kan veksle mellem arbejdsopgaver, hvor du kan fordybe dig og arbejdsopgaver, som skal løses hurtigt.

Du er fleksibelt indstillet og vil gerne hjælpe dine kolleger med at løse de opgaver, der er behov for. Uanset opgaven, har du kvaliteten i centrum. Du går til opgaverne med en positiv indstilling, er klar til at lytte og løse de udfordringer, som du bliver stillet.

Er du klar til nye udfordringer på KEA?
Så søg stillingen via søg-knappen nedenfor. Vedhæft motiveret ansøgning, CV og dokumentation på igangværende uddannelse.

Ansøgningsfristen er den 28. september 2020, kl. 12.00. Vi forventer at holde samtalerne løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Gunilla Bjørk Valsted, tlf. 46460277.

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om KEA

KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende inden for teknologi, design og business på programområderne KEA Teknik, KEA Design, KEA Digital, KEA Byg og KEA Kompetence. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der gør KEAs dimittender eftertragtede på et globalt orienteret arbejdsmarked. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har mere end 450 medarbejdere og 10.000 studerende i alt. Du kan følge KEA på Twitter, LinkedIn og Facebook.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.09.2020
Geografiske områder
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Arbejdsområde
Administration
IT - Software
Få opslag som dette inden alle andre

KEA - Københavns Erhvervsakademi - hurtigt overblik


Placering
Guldbergsgade 29N
2200 Købenavn N
Logo: KEA - Københavns Erhvervsakademi
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.kea.dk/


KEA - Københavns Erhvervsakademi i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1561057/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo