Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for at skabe de bedste rammer for vores ældre i Holbæk Kommune?

Holbæk Kommune

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


Ansøgningsfrist 30-09-2020

Til en nyoprettet stilling søger Holbæk Kommune en ny leder af ældreområdet - Pleje og omsorg.

Brænder du for at arbejde med visioner og strategi samtidig med at du spiller ledere og medarbejdere gode?

Formår du at sætte retning og samle indsatser om demens- og rehabiliteringsstrategi i en sammenhæng med det nære sundhedsvæsen, ny sundhedsreform og sundhedspolitikken i kommunen?

Formår du at samle hjemmeplejen samt pleje- og dagcentre til et nyt samlet område?

Så er du måske vores nye leder af ældreområdet – Pleje og omsorg i Holbæk Kommune?

Om jobbet
I Holbæk Kommune har vi inddelt vores centre ud fra kerneopgaven og det overordnede område for sundhed, ældre og det specialiserede voksenområde benævnes for Aktiv hele livet. Aktiv hele livet skal hjælpe borgerne til at leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt. Et aktivt liv skaber trivsel og sundhed for den enkelte – uanset funktionsevne – og er vigtigt for, at den enkelte kan leve det liv, han/hun ønsker sig.

Pr. 1. oktober 2020 foretager vi en organisationsændring i Aktiv hele livet, hvor områderne samles på en ny måde. Et af disse områder er Pleje og Omsorg, hvor vi samler hjemmeplejen med vores pleje- og dagcentre. Det er til dette område, vi søger en ny leder.

Hjemmeplejen består af 11 hjemmeplejeenheder og nattevagten. Vi har 2 plejecentre med tilknyttet dagcentre og Stenhusbakken som udover plejehjemspladser også rummer kommunens midlertidige pladser. I maj 2021 hjemtager kommunen yderligere plejecenteret Kastaniely, hvor driften har været udliciteret.

Ældreområdet griber mange opgaver og borgerne går ofte på tværs fra hjemmepleje til midlertidige pladser og til plejecenter. Opgavernes karakter har ændret sig, så de ofte er af kompleks karakter. Pleje og Omsorg skaber rammerne for at sikre den røde tråd og skaber nye muligheder for, hvordan vi bedst muligt løser de komplekse opgaver. Der skabes rammer for en nødvendig og tæt vidensdeling og fælles kompetenceudvikling, når ledere og medarbejdere arbejder inden for samme ramme. Der er tale om en ensartet leverandøropgave som har mange ligheder og fælles fagligheder.

Det politiske udvalg har netop godkendt en ny strategi for rekruttering og fastholdelse for ældreområdet. Strategien omhandler forhold som ældreområdet skal arbejde med fremover for at kunne skabe endnu mere attraktive arbejdspladser og for at kunne tiltrække nye medarbejdere.

Du vil referere til Chef for Aktiv Hele Livet, Charlotte Larsen. Du bliver direkte leder for 15 afdelingsledere og i området er der ansat 700 medarbejdere. Du bliver ansvarlig for et budget på 520 millioner kr.

Du bliver en del af den øverste ledergruppe i Aktiv Hele Livet.

Efter organisationsændringen pr. 1. oktober vil Aktiv Hele Livet bestå af følgende områder: Sundhed og Forebyggelse, Pleje og Omsorg, Det Specialiserede Voksenområde, Fagsekretariat samt Administration og Økonomi.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver bl.a. at:

  • Skabe en fælles retning for hjemmeplejen samt pleje- og dagcentrene
  • Sætte retning for at driften kører i alle enhederne
  • Skabe gode rammer for at lederne i dit område kan lede og udvikle deres enheder
  • Sætte retning for at arbejde med kulturen på ældreområdet og sammen med medarbejderne løfte kvaliteten
  • Lykkes med at arbejde med den nye strategi for rekruttering og fastholdelse
  • Arbejde med kommunens demens- og rehabiliteringsstrategi samt den kommende sundhedsreform
  • Som formand for områdets MED-udvalg skal du involvere MED-udvalget i udviklingen af området
  • Samarbejde på tværs af områder i Aktiv Hele Livet
  • Holde dine budgetter for området

Vi tilbyder
En lederstilling, hvor du får stor indflydelse på, hvordan Holbæk Kommune arbejder med ældreområdet. Holbæk Kommune har fokus på ældreområdet og du spiller en stor rolle i at vi hele tiden udvikler de tilbud, vi har til kommunens ældre borgere.

Du bliver leder for et nyetableret område, hvor vi slår hjemmeplejen sammen med pleje- og dagcentre. Du får muligheden for at etablere og udvikle samarbejdet og synergierne i det nye område.

Hvem er du?
Du har solid ledererfaring inden for hjemmeplejen og/eller plejecentre, og du har erfaring med at lede ledere. Du har en lederuddannelse og et udgangspunkt i en sundhedsuddannelse. Du kan gå forrest med både at arbejde strategisk ved at udvikle området og understøtte det, som allerede virker. Du har erfaring med en politisk styret organisation gerne en kommune. Du er god til økonomistyring og kan holde dine budgetter.

Vi ønsker en leder, som kan skabe gode rammer for vores ledere og medarbejdere, spille dem gode og understøtte udviklingen af dem. Du skal være visionær og kunne se mulighederne samtidig med, at du arbejder struktureret, har styr på dit område og kommer i mål med de igangsatte aktiviteter. Du er god i samarbejdet med dine ledere, medarbejdere, lederkollegaer og andre samarbejdspartnere. Du udviser tillid, er nærværende samtidig med at du kan få følgeskab, er en god kommunikator og kan stå imod modstand. Sammen med den øverste ledergruppe i Aktiv Hele Livet skal du være i stand til at gå på tværs i jeres lederskab, så du også er med til at skabe synergier og er med til at udvikle hele Aktiv Hele Livet.

Tiltrædelse, løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse er 1. december 2020. Løn- og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Aktiv Hele Livet, Charlotte Larsen, tlf. 72 36 50 87.

Ansøgningsfrist
Du sender ansøgningen ved at trykke på knappen ”send ansøgning”. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 30. september 2020.

Den 2. oktober 2020 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.

Der vil være et forløb med 1. samtale den 9. oktober og 2. samtale den 27. oktober. Mellem 1. og 2. samtale vil der skulle udfyldes en personanalyse og du får tilbagemelding af analysen. Derudover vil der være en samtale med Chef Charlotte Larsen og Direktør Lene Magnussen den 21. oktober mellem kl. 15 og 17.

Om Aktiv Hele Livet og Holbæk kommune
Aktiv Hele Livet er et af 6 kerneområder i Holbæk Kommune. I Aktiv Hele Livet er der ansat ca. 1300 medarbejdere og vi har et budget på ca. 2,5 mia. kr. Kerneopgaven for Aktiv Hele Livet er, at vi skal hjælpe borgerne til at leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt. Dette gør vi blandt andet ved at have en anerkendende tilgang til borgeren og støtter ham/hende i at mestre sit eget liv, ved at udnytte velfærdsteknologiens muligheder og ved at borgeren oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Holbæk Kommune er en geografisk stor kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 71.000 indbyggere og 4.500 medarbejdere.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen, uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisning, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Holbæk Kommune ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til en hver tid stræbe efter altid at ansætte den bedst kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Vestsjælland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Holbæk Kommune - hurtigt overblik


Placering
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Logo: Holbæk Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

4

ansatte med videregående uddannelse

2
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

1
studerende / praktikant ansat sidste år


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://holbaek.dk/


Holbæk Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1561985/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo