Få opslag som dette inden alle andre

Stedfortræder for Handicap- og Psykiatrichefen og Teamleder til barselsvikariat

Tårnby Kommune



Kan du lede engagerede socialrådgivere og vise retningen på et komplekst socialfagligt felt?
Så søger vi en faglig og kompetent teamleder i et barselsvikariat til vores dygtige medarbejdere i myndighedsafdelingen.

Myndigheden i Handicap- og Psykiatricentret består af 11 rådgivere og en socialfaglig medarbejder, som arbejder for at skabe en meningsfuld hverdag for de mest udsatte borgere i Tårnby Kommune. Myndigheden er opdelt i to teams, herunder et handicapteam med 6 medarbejdere og et psykiatriteam med 5 medarbejdere, hvoraf to rådgivere varetager koordinerende opgaver på hjemløseområdet. Den socialfaglige medarbejder bidrager med blandt andet forhandling, leverandørstyring og faglige udviklingsopgaver.

Som teamleder har du ansvaret for sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde for voksne, herunder bevilling af socialpædagogisk bistand, dagtilbud, beskyttet beskæftigelse, kontanttilskud, borgerstyret personlig assistance, misbrugsbehandling, botilbud, forsorgshjem, magtanvendelser, mm. Du skal således sikre korrekt og lovmedholdelig sagsbehandling inden for rammerne af det politiske serviceniveau. Daglig sparring og individuel opfølgning med rådgiverne prioriteres højt.

Myndigheden er allerede godt i gang med tre store forandringer, hvor du skal sikre, vi kommer helt i mål. Det drejer sig om bedre overgang fra barn til voksen, skabe sammenhæng mellem behov, indsats og takst på botilbudsområdet og etablering af hjemløseenheden. Det næste år skal vi arbejde meget mere med helhedsorienteret sagsbehandling og fælles faglige begreber (FFB), hvor du tilsvarende har en afgørende position som teamleder.

Teamlederen er deltagende i budgetstyringen på området, mødeleder på visitationsmøder internt og deltager i fællesvisitation med kommunens Ungecenter og Familieafdeling. Du skal deltage som myndighedsrepræsentant i PSP-samarbejdet og generelt sikre det gode samarbejde internt i kommunen såvel som med eksterne samarbejdspartnere. Du vil stå for individuelle opfølgningssamtaler, ledelseskontrol, MUS, trivsel og høj faglighed i myndigheden og agere mødeleder på personalemøder og facilitator ved fælles faglig sparring.

Derudover skal du være stedfortræder for Handicap- og Psykiatrichefen som tætteste sparingspartner i planlægning og udvikling af de strategiske tiltag på området. Du skal træde til ved fravær og bidrage i den politiske betjening og den overordnede ledelse af Handicap- og Psykiatricentret som helhed.

Vikariatet er foreløbigt tidsbegrænset til 6 måneder.

Ansættelsesstart 1. november eller efter aftale.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med eller lyst til ledelse
  • Har indgående kendskab til den sociale lovgivning
  • Kan tage ansvar og skabe tydelighed og retning
  • Er anerkende, inddragende og nærværende
  • Kan bevare og skabe overblik
  • Gode samarbejdsevner
  • Vil sætte borgeren i centrum
  • Loyalt kan agere sparingspartner med centerchefen

Vi kan tilbyde dig:

  • En spændende og afvekslende hvedag
  • Et stærkt lederteam og engagerede medarbejdere
  • Faglige og ledelsesmæssige dilemmaer
  • Høj grad af indflydelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning, samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Centerchef Leon E. Honoré på telefon 3247 1869.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 29. september 2020.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Ansøgningsfrist:
24. september 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (24.09.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Vikariat
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Jura
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Tårnby Kommune - hurtigt overblik


Placering
Amager Landevej 76
2770 Kastrup
Logo: Tårnby Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.taarnby.dk


Tårnby Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1562518/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo