Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren akademiker til ledelsesstøtte af HR Direktøren

Rigspolitiet



København, Rigspolitiet, Koncern HR

Her er en spændende mulighed for at arbejde med ledelsesstøtte på topniveau. Hvis du får energi af et job der kræver selvstændighed, helhedsforståelse og flair for at navigere i en politisk styret organisation, hvor opgaver med kort varsel stiller krav til dine kompetencer, så er du måske den helt rigtige til jobbet som ledelsesstøtte til Rigspolitiets HR Direktør.

Alsidig hverdag som HR direktørens forlængede arm
Du repræsenterer HR direktøren både internt i politiet og udadtil, hvor du yder ledelsesstøtte i form af bl.a. praktisk opgaver, udformning af oplæg, udviklingsopgaver mv.
Helt konkret er nogle af dine opgaver planlægning af møder og arrangementer, koordinering af kalendere, mødeforberedelse, herunder udarbejdelse af dagsordener, præsentationsmateriale, mødemateriale og ledelseskommunikation samt opfølgning og afrapportering på møder, projekter og opgaver.
Du får en afvekslende hverdag med et højt arbejdstempo og meget varierende opgaver, som i et vist omgang også vil kunne formes afhængigt af dine kompetencer og udviklingsønsker.

Derudover bidrager du til at opbygge og videreudvikle interne arbejdsgange og tværgående processer, såvel internt i Koncern HR, som i den samlede organisation – alt sammen med henblik på bedst muligt at understøtte politiets kerneforretning.

Du vil opleve en arbejdskultur, som bærer præg af et højt fagligt niveau, en åben og uformel omgangstone samt gensidig respekt og tillid. I dit arbejde indgår du i tæt samarbejde med Rigspolitiets øvrige direktørområder, politikredsene, Justitsministeriets departement og øvrige samarbejdspartnere.

Stillingen er forankret i Koncern HR, og du referer direkte til HR direktøren.

Ambitiøs akademiker med skarpe formulerings- og koordineringsevner
Du har en relevant akademisk baggrund, fx cand. jur., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller tilsvarende. Du skal have flere års relevant erhvervserfaring, gerne fra en politisk styret organisation. Derudover skal du gå til opgaverne med engagement, professionalisme og fokus på høj kvalitet. Du skal være serviceorienteret og være motiveret for hele opgaveporteføljen – også de administrative og praktiske dele. Dine skriftlige kompetencer er i top, så du med din skarpe pen kort og præcist fremhæver essensen af tungt materiale, så eksempelvis beslutningsoplæg fremstår overskuelige og i et forståeligt sprog for modtageren.

Du trives med at navigere i en travl hverdag, hvor du håndterer mange forskellige problemstillinger på samme tid og hurtigt og præcist udvinder det centrale. Du trives med selvstændigt at planlægge, prioritere og administrere dine arbejdsopgaver alt imens du varetager en udadvendt rolle, hvor du naturligt etablerer gode og professionelle samarbejdsrelationer og aktivt opsøger viden, når svarene ikke ligger lige for. Din organisationsforståelse gør, at du kan begå dig på alle niveauer i en organisation med sans for, hvornår der er behov for diskretion og fortrolighed.

Derudover har du et løsningsorienteret mindset, og det falder dig naturligt at tage ejerskab og ansvar for dine opgaver. Som person har du et godt overblik og kan koordinere på tværs af fagligheder og ledelseslag, så du komme sikkert i mål med dine opgaver. Derudover skal du sætte pris på en travl, alsidig og udfordrende hverdag.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres efter kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR direktør Lene Linnea Vejrum på tlf. 2177 6983. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde samtaler i starten af uge 40.

Ansøgningsfrist: 25. september 2020 Om Rigspolitiet
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse og politiet i Grønland og på Færøerne. Vi udvikler strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde, kriminalteknik og efterforskningsopgaver.

Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Grønland & Færøerne
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Jura
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Human Resources
Jura
Få opslag som dette inden alle andre

Rigspolitiet - hurtigt overblik


Rigspolitiet
Rigspolitiet
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Placering
Polititorvet 14
1780 København V
Logo: Rigspolitiet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.politi.dk


Rigspolitiet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1562563/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo