Få opslag som dette inden alle andre

IT og velfærdsteknologisk koordinator/udviklingsmedarbejder

Aarhus Kommune



Ansøgningsfrist: 02. oktober 2020

IT og velfærdsteknologisk koordinator/udviklingsmedarbejder til Center for Mestring

Vil du være med til at arbejde med velfærdsteknologi for udsatte borgere samt bidrage til at styrke et nyt center til at stå stærkt ift. brugen af IT og teknologi i det daglige arbejde? Har du samtidig lyst til at arbejde med udviklingsprocesser i etableringen af et nyt center? Så kig her:

Vi søger en barselsvikar 1. december 2020 til en kombineret stilling som koordinator for IT og velfærdsteknologi samt udviklingsmedarbejder i Center for Mestring. Centeret er placeret i driftsområdet for Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Aarhus Kommune.

Centeret yder støtte til udsatte borgere og har fokus på at styrke deres empowerment. Afsættet for arbejdet er Recovery og den enkelte borgers mestring af eget liv. Centeret har et opsøgende team, gadesygeplejersker, støtte til borgere der bor i eget hjem, Værestedet i Jægergårdsgade, opgangsfællesskaber, sociale viceværter, et team for æresrelaterede konflikter samt ungeindsatser under sig.

Stillingen er på 34 timer ugentligt. Disse er fordelt på 25-30 timer om ugen som koordinator for IT og velfærdsteknologi i Center for Mestring, og de resterende timer som udviklingsmedarbejder. Du vil indgå i et tæt samarbejde med tre andre udviklingsmedarbejdere i centeret og referere til Rasmus Stenum Nørgaard, afdelingsleder for Administrationen.

Som koordinator for IT og velfærdsteknologi i Center for Mestring har du følgende opgaver:

  • Implementering af virtuel bostøtte (samtaler med borgere via Teams) samt brugen af Teams mellem kolleger i Center for Mestring og samarbejdspartnere:
    • Udvikling og opfølgning
    • Udarbejdelse af materiale (fx film med borgere) og løbende vejledning
    • Deltage i netværk på tværs af MSB
  • Medprojektleder på projekt vedr. Mira app (se tidlig introfilm her: https://youtu.be/fo8hlP1mbb4) i samarbejde med Sociallægeinstitutionen:
    • Ansøgningsskrivning
    • Projekttilrettelæggelse og -styring
    • Koordinering af proces vedr. implementering og evaluering
  • Opfølgning på implementering af nyt handleplanskoncept fra efteråret 2020
  • Løbende styrkelse af organiseringen på området, herunder tæt samarbejde og koordination af samarbejdet med lokale superbrugere, digitale kontaktpersoner og IT-ledere
  • Opgaver ift. at arbejde med sagsgange og ønsker til dokumentationssystemet CSC Social
  • Igangsættelse af udviklingstiltag og projekter (både borger- og medarbejderrettede)
  • Løbende opfølgning og understøttelse af den almene brug af IT i Center for Mestring
  • Tæt samarbejde med diverse samarbejdspartnere i Aarhus Kommune

Som udviklingsmedarbejder i Center for Mestring har du følgende opgaver:
Center for Mestring blev etableret d. 1. september 2020. I perioden fra efteråret 2020 og frem vil der være et stort fokus på at få endelig organisering og strategiplan på plads, og herefter at få omsat dette i praksis.

Du vil som udviklingsmedarbejder få en række opgaver i relation til dette - i et tæt samarbejde med centerchefen, afdelingsledere og de andre udviklingsmedarbejdere. Det vil være opgaver som:

  • Koordinering, planlægning og udførelse af forskellige former for udviklingsopgaver
  • Igangsættelse, facilitering, koordinering og opfølgning på forskellige processer/arbejdsgrupper/strategier
  • Planlægning og afholdelse af temadage og/eller workshops
  • Udarbejdelse af proces- og strategiplaner

Der vil desuden også forekomme mere driftsorienterede udviklingsmedarbejder-opgaver som referatskrivning, ledelsesunderstøttelse, notatskrivning mv.

Din profil:

  • Du har gerne viden om og indsigt i (velfærds-)teknologi og er skarp til at se, hvor og hvordan teknologien kan give en værdi både ift. medarbejdere og udsatte borgere
  • Du har gerne en spørgelyst og undren ift. om man kunne gøre tingene ”smartere”
  • Du har gerne en akademisk baggrund (gerne samfundsfaglig/humaniora), der gør, at du har let ved at formulere dig ift. udviklingsopgaver
  • Du skal være en god organisator, der formår at have mange bolde i luften og kan lide de administrative og koordinerende arbejdsopgaver.
  • Du har gerne erfaring med projektarbejde og/eller projektstyring
  • Du er udviklings- og dialogorienteret samt indstillet på at arbejde tæt sammen med lokale superbrugere og digitale kontaktpersoner
  • Du har gerne erfaring med at arbejde i en kommunal forvaltning
  • Du har gerne kompetencer som proceskonsulent og erfaring med at iværksætte udviklingsprocesser
  • Du er fleksibel og servicemindet
  • Erfaring med at arbejde med business cases er et plus

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Deltid

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
For yderligere information er du velkommen til at kontakte nuværende koordinator for IT og velfærdsteknologi i Center for Mestring, Louise Baastrup Hansen på hblo@aarhus.dk eller tlf. 41 85 89 20.

Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 2. oktober 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement Send ansøgning

Sidst redigeret d. 20. august 2020

Jobdetaljer

Jobnummer
6017

Ansøgningsfrist
02-10-2020 23:59

Arbejdstid
Deltid

Ansættelse
Vikariat

Kontaktperson
Louise Baastrup Hansen

Stillingsbetegnelse
Udviklingsmedarbejder

Afdeling
CM Udvikling

Adresse
Hermodsvej 5C 2. sal

Postnummer
8230

By
Åbyhøj

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Vikariat
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Kommune - hurtigt overblik


Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Placering
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aarhus.dk/


Aarhus Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1562652/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo