Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Ejendomsstyring i Greve Kommune

Greve Kommune


Kunne du tænke dig at arbejde med IKT platformene for vedligehold af kommunale bygninger og dataanalyse, så er dette job noget for dig. Ejendomsstyring søger en studentermedhjælp snarest muligt og senest med tiltrædelse i oktober 2020.

Vi regner med at du er i gang med en byggefaglig uddannelse som bygningsingeniør, bygningskonstruktør (gerne med specialeretning i FM) eller en overbygningsuddannelse som cand.tech i Byggeledelse og Bygningsinformatik. Derudover forventer vi at du har flair for IT, kendskab til BIM-standarderne og kan lide at nørde i tal og excel-ark.

Du skal primært arbejde med at:

  • Opdatere kommunens eksisterende vedligeholdelsessystem (DBD – Digital Bygnings Data) i samarbejde med de bygningsansvarlige og medarbejderne i energirenoveringsteamet.
  • Understøtte indførslen af systemet DaluxFM, som skal anvendes som kommunens HelpDesk og tegningsarkiv, samt på sigt styring af eksterne leverandører på rammeaftaler og serviceaftaler. En del af dette arbejde er oprydning i det eksisterende tegningsarkiv, overførsel til DaluxFM samt udarbejdelse af nye tegninger, hvor der er behov.
  • Hjælpe med at oprette sager i byggeprojekt.dk, som er kommunens projektweb, hvor vi samarbejder med rådgiver og entreprenører om byggesager.
  • Indgå i arbejdet med at udarbejde en budgetanalyse på bygningsoptimering, hvor det skal undersøges hvilke af kommunens bygninger der skal renoveres og udbygges, og hvilke der er potentiale for at afhænde.

Vi forestiller os at du kan arbejde omkring 15-20 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstiden er fleksibel og kan således nemt tilpasses studiet. Lønnen vil være baseret på gældende HK overenskomst.

Med arbejdet vil du få indblik i hvordan en kommune planlægger vedligehold, udarbejder businesscases og agerer som bygherre. Derudover vil du hen af vejen have mulighed for at få forskellige opgaver, hvor du selvstændigt vil have ansvaret for løsning af mindre sager. Arbejdet vil give dig et indblik i arbejdet i en bygherreafdeling og ruste dig til tiden efter studiet - hvad enten du bliver privat eller offentligt ansat.

Du vil indgå i teamet Ejendomsstyring, som består af elleve fuldtidsmedarbejdere og én studentermedhjælp. Medarbejderne er primært ingeniører og bygningskonstruktører. Teamet er en del af Center for Teknik & Miljø. Centret består af i alt 3 enheder og en stabsfunktion og dækker alle kommunens opgaver på det tekniske område, herunder Ejendomsservice, Plan, Vej og Landskab, Miljø og Byggesag.

Vi har ansvaret for alle kommunens bygninger og varetager derfor opgaver som: Renovering, nybyg, energirenovering, energimanagement, drift og serviceaftaler. Du vil således komme til at arbejde i en kommune, hvor du vil få indblik i de mange forskellige og spændende opgaver, som vi er med til at løse.

To af dine kommende kollegaer vil være:

Alex Greiersen – bygningskonstruktør – 32 år

Jeg er 32 år og uddannet bygningskonstruktør indenfor FM linien. Jeg har i mine 4 år i Greve Kommune bl.a. været med til at renovere og udbygge flere af kommunens daginstitutioner. I øjeblikket er jeg ved at planlægge nybyg af daginstitution med op til 250-300 børn, der skal stå færdig i 2025.” Vil du høre kan du ringe på Tlf. 40797594 eller gre@greve.dk.

Issam Ahmad, bygningsingeniør, 24 år

Jeg er en del af et engageret fællesskab af anlæg- og energifolk som løser en bred variation af opgaver på ejendomsområdet, på en meget social arbejdsplads, hvor vi sammen er med til at videreudvikle hinandens kompetencer. Jeg beskæftiger mig med anlægssager på kommunens skoler og SFO’er, hvor jeg bistår projektledelsen med mindre og større opgaver som bl.a. optimering og ombygning af lokaler.

Bl.a. har jeg været med til at ombygge 50 skoletoiletter til vedligeholdelses- og rengøringsvenlige løsninger, udarbejdet udbudsmateriale til rådgivere og involvere relevante parter i de indledende faser. Vil du høre mere kan du ringe på Tlf. 30124265 eller iah@greve.dk.

Er du interesseret så send en ansøgning vedlagt CV via linket. Har du spørgsmål kan Katrines Madsen kontaktes på tlf. 23 60 95 53. Du er også velkommen til at kontakte Alex eller Issam på ovenstående tlf. numre. Ansøgningsfrist er 20. september 2020.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.09.2020)
Geografiske områder
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Klima, Miljø & Energi
Arbejdsområde
Arkitektur & Design
Konstruktion & Beregning
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Greve Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Logo: Greve Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.greve.dk


Greve Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1562690/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo